At tale med børn i dagtilbuddets hverdag

Lingoblog vil i denne uge berige dig med gode idéer til læsestof. Vi lægger ud med en anmeldelse af bogen “Nu skal vi sprogsnakke. Børns sprogtilegnelse i dagtilbud” af Kirsten Mark. 

Kirsten Marks (KM) bog er målrettet pædagogstuderende og pædagoger på efter-/videreuddannelse med interesse for sprogpædagogisk arbejde i dagtilbud. KM skriver indledningsvist, at baggrunden for bogen er, at pædagoger i dagtilbud på den ene side har stor indflydelse på børns sprogtilegnelse og på den anden side mangler viden om, hvordan de bevidst kan understøtte børns sprogtilegnelse med fokus på interaktion og kontakt. Dette videnshul vil KM gerne bidrage til at udfylde. Det gør hun gennem en bog med fokus på forskellige sprogvidenskabelige discipliner samt idéer til og eksempler på sprogpædagogisk praksis. Bogen vil således favne meget bredt, hvilket grundlæggende lykkes meget fint. Bogen står dog stærkest i den teoretiske del, hvilket er glimrende, da der findes så mange andre fremragende bøger og hjemmesider med fokus på konkrete idéer til sprogpædagogisk praksis. Det er min erfaring, at mange studerende – herunder pædagoger på efter-/videreuddannelse – er udfordret i det sprogteoretiske stof, så det er tiltrængt med en teoristærk og forskningsbaseret bog, som samtidig er så velformidlet, at de studerende kan forstå stoffet på mere eller mindre egen hånd. Og KM kobler så godt mellem teori og praksis, at studerende efter endt læsning vil være godt klædt på til selv at bygge videre på bogens praksisforslag.

Bogen er meget nem at gå til som læser. Det er den dels i kraft at sit lettilgængelige sprog, dels i kraft af sin klare struktur. Bogen indledes med et resumé af de i alt 13 kapitler, og hvert kapitel begynder med en kort introduktion og afsluttes med en opsummering. Det betyder, at det som læser er meget nemt at orientere sig i bogen og fastholde dens pointer.

KM skriver flere steder eksplicit om sit funktionelle sprogsyn og sit videnskabsteoretiske udgangspunkt. Der er her tale om en anbefalelsesværdig transparens og redelighed, som også kommer de studerende til gode, idet de ofte kan have svært ved at gennemskue, hvilket teoretisk ståsted en forfatter taler ud fra. Det er en god indsigt for studerende at få, at forskellige tilgange til sprogpædagogik bygger på forskellige sprogsyn, der igen hænger sammen med, hvordan man tænker, at børn lærer sprog, og hvilke sproglige kompetencer der er mest betydningsfulde for børn i dagtilbudsalderen.

Bogen falder i to dele. Den første del (kap.1-8) omhandler sprogteori, samtaler med børn og sproget i forskellige aktiviteter med udgangspunkt i hverdagen. Bogens anden del (kap.9-13) drejer sig om sprogvurdering, børns sproglige udvikling og børn med sproglige forsinkelser og (i mindre grad) vanskeligheder. Bogen har primært fokus på børn med alderssvarende sproglig udvikling.

I kap. 1 skriver KM om føromtalte funktionelle sprogsyn, hvor sprog forstås som kommunikation. Blandt sine inspirationskilder nævner hun Daniel Stern, Michael Tomasello, Michael Louis Bloom og Margaret Lahey, Dion Sommer og Dorthe Bleses. KM har fokus på, at børn har medfødte sociale kompetencer til at lære sprog, men også at børn lærer sprog gennem kommunikation og samtaler med andre. I kap.2 beskrives sprogtilegnelse derfor som en kombination af imitation og kommunikation.

Kap. 3-8 omhandler sprogpædagogik med udgangspunkt i forskellige hverdagsaktiviteter i dagtilbuddet som fx eventyrfortælling, leg, udflugter i naturen, læsning af billedbøger og tegning. KM redegør for, hvordan det er muligt at arbejde med forskellige dele af sproget i forbindelse med aktiviteterne, idet hun samtidig understreger, at sprogets forskellige dele hænger sammen. Vi får præsenteret en sprogpædagogik, som er en del af dagtilbuddets øvrige pædagogik, og som tager udgangspunkt i børnenes perspektiv, og hvad der er meningsfuldt for dem. KM er desuden optaget af sammenhængen mellem talesprog, skriftsprog og billedsprog.

I kap. 9 rettes opmærksomheden mod lovgivningen om sprogvurdering og opfølgende sprogstimulering samt på nyere empirisk forskning og forskningsoversigter, som belyser dagtilbuddets indflydelse på børns sprogtilegnelse.

I kap. 10-11 kan man læse om sproglige problemer hos børn og alderssvarende sproglig udvikling, inden bogen afsluttes med kap. 12 og 13, som omhandler tosprogede børn og børn med sproglige vanskeligheder grundet fx ordblindhed eller udviklingshæmning.

Bogen Nu skal vi sprogsnakke. Børns sprogtilegnelse i dagtilbud kan anbefales som grundbog inden for sprogteori og sprogpædagogik både til pædagogstuderende og pædagoger på efter-/videreuddannelse. Bogens sprogpædagogiske grundsyn er i fin overensstemmelse med den ny dagtilbudslov, herunder læreplanstemaet om kommunikation og sprog. Bogen er velformidlet og overskuelig og er krydret både med faktabokse, skemaer, figurer og børnetegninger, hvilket giver god variation og overblik. Med flere fotos el. lign af sprogpædagogiske aktiviteter kunne praksisdelen have stået stærkere. Men der er jo også grænser for hvor meget, man kan presse ind i en bog på 197 s. Afslutningsvis vil jeg blot tilføje, at jeg undrer mig over KM’s valg af hovedbegreb i bogen og i titlen – at sprogsnakke. Begrebet er udfoldet indledningsvist i bogen, men det er ikke et begreb, der giver umiddelbart mening og harmonerer i min optik ikke med bogens øvrige høje faglige niveau.

Irene Salling Kristensen er lektor på Pædagoguddannelsen Holstebro og vidensmedarbejder i forskningsprogrammet Sprog og Literacy, VIA University College.

Kirsten Mark er cand. mag i dansk, dramaturgi og psykologi, og lektor ved Pædagoguddannelsen i Odense, UC Lillebælt. Hun har skrevet bogen: Nu skal vi sprogsnakke. Børns sprogtilegnelse i dagtilbud, som udkom ved Akademisk Forlag i 2018.

En kommentar til “At tale med børn i dagtilbuddets hverdag”

  1. Tak for den fine anmeldelse – måske kan den give lidt medvind til min sprogbog.
    Mange hilsner Kirsten

    Svar

Skriv en kommentar