Boganmeldelse af “Sprog i sociale medier”

Sprog i sociale medier” af Tina Thode Hougaard, Trine Durup og Lasse Balleby er en 174 sider lang bog beregnet til gymnasieskolens danskfag. Den giver bl.a. et overblik over, hvordan vi bruger dansk på forskellige sociale medier og hvordan det ligner – og adskiller sig fra – andre skriftlige og mundtlige udgaver af dansk.

Bogen indeholder syv kapitler og et kort begrebsregister. I det første kapitel, ”Sprog er interaktion”, giver forfatterne en generel introduktion og fastslår, at sproget på sociale medier er interaktionelt – altså at det skal forstås og analyseres som noget, der skabes og formes i fællesskab mellem de interagerende – i ”sam-handling,” som forfatterne skriver. Kapitlet introducerer i samme ombæring nogle termer fra samtaleanalyse, herunder turtagning og minimalrespons, samt nogle andre analytiske redskaber, dog uden at komme i dybden med, hvordan de skal bruges i praksis. Det næste kapitel, ”Det sociale medielandskab,” handler mere om medier og mindre om sprog, og det giver bl.a. en definition og kategorisering af forskellige sociale medier. I kapitlet ”Medialekter” beskriver forfatterne, hvordan (og hvorfor) sproget på sociale medier ser anderledes ud end andre skriftlige varianter af dansk, og nævner bl.a. økonomisering – altså at det, der skrives, skal være nemt og hurtigt at skrive – og kreativitet/leg som vigtige faktorer. I kapitlet kommer de bl.a. ind på de sociale mediers tegnsætningsprincipper, alternative stavemåder og sprogvarianter, fx leet og lolspeak. Kapitlet ”Multimodale interaktioner” handler om, hvordan vi ofte kombinerer tekst, billeder, animationer og gifs i interaktion på sociale medier, og der zoomes bl.a. ind på memes og emojis. Femte kapitel, ”Hashtags, clickbaits og likes,” beskriver, hvordan brugen af de tre digitale handlinger i kapitlets titel kan have forskellige interpersonelle og samfundsmæssige konsekvenser. Det sjette kapitel, ”Cases: chatbots, online flirt og dating & sygdom og død,” præsenterer tre cases, som eleverne inviteres til at undersøge i dybden, og det sidste kapitel, ”Virtuel etnografi”,præsenterer en metode, som kan bruges til denne undersøgelse.

I bogen diskuteres bl.a. memes. Her er et eksempel på memen ”Doge”.

Lolspeak: et truet sprog?”Sprog i sociale medier” giver et deskriptivt perspektiv på internetkultur og interaktion online, og åbner op for, at sprog på nettet er noget, man kan undersøge med nysgerrighed frem for med præskriptive korrekturlæserbriller – og så introducerer den læseren for interaktionelt forankrede sprogundersøgelser. Det er fedt med en bog der lige fra første kapitel nævner turtagning og sam-handlings rolle i udformningen af sproget på de sociale medier. Det er ikke alle forskere, der tager sådan et perspektiv på sprog på sociale medier, men som bogen også gør en stor indsats for at forklare, så er der kun meget sjældent tale om envejskommunikation på de sociale medier.  Vi skriver til og med hinanden, og sproget formes derefter. Det skal vi tage alvorligt!

Bogen har dog også en del mangler. Selvom den tager et interaktionelt perspektiv bruger den fx ikke altid naturlige eksempler på interaktion på sociale medier, men i stedet opfundne eksempler, og dens behandling af de forskellige fagtermer bliver en smule forhastet. Endnu et problem er, at den af og til føles forældet, især når man tager bogens målgruppe (gymnasieelever) i betragtning.

Nyan-kat – en meme fra starten af 2010’erne – bruges fx som pynt i margener rundt omkring i bogen, og forfatternes beskrivelse af lolspeak – en variant af engelsk med bevidste stave- og grammatikfejl, der var populær på kattebilleder i slut 2000’erne og starten af 2010’erne – er både faktuelt forkert og irrelevant: bogens målgruppe var fem-seks år, da lolspeaks popularitet var højest, og i dag er det så godt som uddødt.

Et tredje problem med bogen er, at den er meget redegørende. Den består primært af beskrivelser – ofte af noget, man kunne forvente, at dens målgruppe godt ved i forvejen, fx hvordan Facebook fungerer eller hvad memes er – og beskrivelserne kommer aldrig rigtig i dybden. Selvom bogen forsøger at arbejde med forskellige analyseredskaber giver den ikke særlig mange eksempler på analyser, og derfor får man aldrig en god ide om, hvordan man skal bruge redskaberne. Ideelt set kunne man have lagt op til at træne brugen af analyseredskaberne i de mange øvelser, bogen er pakket med, men de fungerer mest som refleksionsøvelser. Dette problem afhjælpes dog til dels i det fænomenale sjette kapitel, hvor læseren inviteres til at arbejde i dybden med tre cases. Hver case introduceres kort, der lægges op til diskussion, og derefter følger en lang række gode øvelser, der lægger op til hands-on-arbejde med dataindsamling og grundig analyse. Der gives også en god forklaring på, hvordan man kan arbejde med den metode, der præsenteres i det næste kapitel.

Efter min mening mangler der en del, før ”Sprog på sociale medier” når helt i mål. Den fungerer fint som den er til refleksion og generel information, men flere eksempler på analyser og et skarpere analyseapparat kunne være en måde at løfte den til det næste niveau.

 

Maria Jørgensen er ph.d.-studerende i lingvistik på AU. Hun har desuden en bachelor og kandidat i lingvistik og har arbejdet med sprog på nettet gennem hele sin studietid. Hun har bl.a. skrevet bacheloropgave om lolspeak og speciale om samtalegrammatik på Facebook.

Skriv en kommentar