Lingoblog, true crime og identifikationen af et offer mere end 30 år senere
På vores engelsksprogede parallelside kan du nu finde Peter Bakkers indlæg: Lingoblog, true crime and the identification of the victim after more than 30 years
Ikke-kategoriseret
SERIØST, ENDNU EN FONETIKBOG?
Ny dansk fonetik af Ruben Schachtenhaufen var hans corona-nedlukningsprojekt, som han endte med at udgive i 2022 som print on demand. Så lidt som et år senere kom der en nyrevideret og fagfællebedømt udgave. Man kan undre sig over, hvorfor der er brug for endnu en lærebog om dansk udtale, da Udtalt af Jan Heegård Petersen, Holger Juul, Nicolai Pharao og Marie Maegaard udkom i 2021 og Bogstaveligt af Martin Hauerberg Olsen udkom i 2018. Se også Rasmus Puggaard-Rodes anmeldelse af Steffen Hegers Sprog og lyd. Elementær dansk fonetik, som blev genudgivet i 2021. Forhåbentlig besvarer min boganmeldelse dette spørgsmål.
Jeg har nemlig glædet mig og ventede spændt på den anden udgave, selvom jeg egentlig syntes at der var … ↪
Et dialogmøde om revitalisering af dansk tegnsprog
Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog, og de har også en Afdeling for Dansk Tegnsprog. Her arbejder tre lingvister, og to af dem har dansk tegnsprog som modersmål, den tredje som andetsprog. Hvert eller hvert andet år inviterer Afdeling for Dansk Tegnsprog til dialogmøde med mennesker fra forskellige dele af samfundet for at udveksle idéer, få input og holde fingeren på pulsen. Repræsenteret var bl.a. tegnsprogstolke, døvekirken, døveundervisning, plejehjem for døve, Center for Døve, Danmarks Døves Landsforbund, Center for Høretab, Dansk Tegnsprogsråd, Dansk Sprognævn, og akademia.
I år var temaet ”revitalisering”. Som flere bemærkede, har ordet to betydninger: at genoplive nogen eller noget som er bortgået, og, når man taler om sprog, kan det også betyde at … ↪
Hvordan taler vi om befolkningsgrupper, der er anderledes end flertallet?
Hvordan vi taler om mennesker med anderledes forudsætninger end flertallet, bliver diskuteret flittigt. For eksempel var det på grund af finansminister Nicolai Wammen, at hashtagget #undskyldvierher for nyligt spredte sig på sociale medier. Wammen havde nemlig fået sagt noget om, at udgifter til det “specialiserede socialområde” er medskyldig i, at kommunerne er nødt til at spare – og dermed i manges øjne beskrevet handicappede som gøgeunger, der snylter på samfundet.
Eller, hov, går det overhovedet an at tale om handicappede? Tja, det vender jeg tilbage til. Men først kigger jeg på andre af de ord, vi bruger om personer og grupper, der på forskellige måder er anderledes end de fleste andre. Hvad der i én periode er acceptabelt ordvalg, … ↪
“Jeg vil elske os at kende hinanden bedre” – om samtaler med Instagram-scammere
24. august oprettede Lingoblog en Instagram-profil. Der lavede de en velkomst, fortalte at de søgte hjælp til at styre deres sociale medier, og delte senere et opslag om at der snart ville være Sprogense. 13. september blev der lagt 15 billeder op, primært med en kvinde og nogle naturbilleder. Og siden har Lingoblog-redaktionen ikke haft kontrol over profilen.
Billedet og dens genre mindede mig rigtig meget om nogle Instagram-profiler jeg tidligere har skrevet med. De var tydeligvis ikke det de udgav sig for, men i processen lavede jeg nogle interessante observationer om den slags samtaler. Profilerne er scammere, altså folk der i sidste ende gerne vil snyde penge eller andet ud af en. Jeg er ikke selv blevet hacket, men … ↪
Sprog i Angola
Først, vil jeg sige undskyld for mit medansvar for drabet på 1000 pingviner på Antarktis. Jeg fløj nemlig til Angola, og med mit CO2-udstød fik jeg isen til at smelte alt for hurtigt. Og så druknede nuttede babypingviner. Undskyld, undskyld.
Jeg troede nemlig, at man ikke kunne rejse over land fra Danmark til Angola. Men undervejs, i Baskerlandet, mødte jeg faktisk en biavler, der havde kørt hele vejen gennem Afrika til Sydafrika. I en bil. Men jeg fløj, undskyld. Det går også betydeligt hurtigere, er jeg sikker på, end med en bil.
Jeg var nemlig inviteret til en sprogkonference i Angola. Jeg tvivlede først på, om jeg skulle tage derhen. Det var langt væk, dyrt, og jeg havde ikke fået … ↪
Alice Stevens (1899-1987) og hendes modersmåls (ca. 1700-1987) liv og død
I dag for 36 år siden, i 1987, afgik den sidste taler af De Vestindiske Øers nederlandskkreolske sprog – fru Alice Stevens – ved døden. Og med hende sproget. Dette indlæg handler om Alice Stevens og hendes modersmål, nederlandskkreolsk.
Nederlandskkreolsk blev talt på de tre caribiske Jomfruøer St. Thomas, St. Jan og St. Croix i næsten tre århundreder. Det eksisterede fra omkring år 1700 indtil 1987. Alice Stevens blev født i 1899 på øen St. Jan. Nederlandskkreolsk opstod sandsynligvis på St. Thomas omkring år 1700. Hun blev derfor født, da sproget allerede var næsten 200 år gammelt – virkelig mange år for et menneske, men relativt kort for de fleste sprog. Ikke desto mindre var nederlandskkreolsk et ’ungt’ sprog, og … ↪