Den Europæiske Sprogdag 2023 i Danmark: Videokonkurrence ’Vi elsker sprog’

menu icon fun ecml

I forbindelse med fejringen af Den Europæiske Sprogdag 2023 kan elever dele deres sprogglæde og være med i vores videokonkurrence, hvor de på maks. 30 sekunder fortæller, hvorfor de <3 sprog. Der er tre kategorier i konkurrencen – grundskolens mellemtrin – udskolingen – ungdomsuddannelser – og fristen for at indsende bidrag er 11. september. Læs mere på:

https://ecml.dk/den-europaeiske-sprogdag/den-europaeiske-sprogdag-2023/videokonkurrence

Vinderne inviteres til den officielle fejring i Europa-Huset i København på selve sprogdagen tirsdag 26. september, hvor de bliver hyldet og modtager deres præmier.

Eftermiddagens program i København byder også på en række sprogindslag og oplæg ved sprogforsker Petra Daryai-Hansen fra Københavns Universitet, translatør, tolk og tyskentusiast Stinna Krebs fra #DeutschIstSexy og journalist i DR, Tore Leifer.

Alle er velkomne, men …

ECML’s program for 2024-2027 indkalder danske projektforslag

7mtp wordle EN ECML

ECML logo 250Det Europæiske Center for Moderne Sprog (ECML) indkalder nu projektforslag til ECML’s næste projektperiode 2024-2027. Overskriften på call’et er Language education at the heart of democracy / L’éducation aux langues au coeur de la démocratie.

ECML inviterer også danske sprogprofessionelle til at komme med projektforslag.

Ansøgningsfristen er d. 31. august 2023.

Prioriterede områder og emner
Call’et er baseret på input fra ECML’s medlemslande, herunder Danmark, og afspejler således de behov, der opleves i forskellige lande. Samtidig tager call’et hensyn til Europarådets politikker og prioriteter. Nogle af disse områder er:

• Udvikling af det 21. århundredes kompetencer
• Formativ evaluering
• Kunstig intelligens
• Øget motivation for at lære andre sprog end engelsk
• CLIL i erhvervs- og voksenuddannelserne

Interaktion med børn på tværs af sprog og kulturer

father child

Som relativt nybagt mor – og lingvist med interesse i kommunikation og kultur – har jeg undret mig over, hvordan forældre i andre kulturer interagerer med deres børn. Når man lige har født en baby, bliver man nemlig mødt af en storm af information omkring, hvad der er ‘rigtigt’, og hvad der er ‘forkert’. Men fra en mere antropologisk synsvinkel kan det næppe passe, at der er én simpel løsning til, hvordan man bør interagere med sit barn. Dette indlæg vil derfor undersøge, hvordan forældre i andre kulturer taler med deres børn og babyer, og hvordan det mon kan påvirke børnenes socialisering.

Først og fremmest kan man skelne mellem forskere, der forsøger at finde universaler, og forskere, der søger efter …

80 år med danske kønsinklusive pronomener

0forside

“Vi er nogle der bruger det!” står der skrevet i tusch på et avisudklip fra 1982, som kan findes i Dansk Sprognævns arkiver. Udråbet refererer til pronomenet huan. En sammentrækning af hun og han, som der også står i samme håndskrift ud for avisartiklens titel, “Et nyt ord for han og hun”. Det nye ord skal kunne referere til en person uden at angive dennes køn. Udklippet blev sendt til Dansk Sprognævn som kommentar på nævnets holdning til at indføre et sådan pronomen: At det ikke er sådan ligetil at indføre et nyt ord, og der er ikke én af de foreslåede nydannelser der er åbenlyst bedre end de andre. Konklusionen: “Man må lade sprogudviklingen råde”.

Det kan man …

Chomsky mod ChatGPT-4: Kan AI lære Nahuatl?

chomsky robot2

I de forgangne ugers tid er folk i medierne (både de social-digitale og de traditionelle) begyndt at diskutere Chomskys sprogteori. Det hører til sjældenhederne at sprogteori bliver nyhedsværdigt, så jeg har fulgt med. Konteksten er OpenAIs nye AI model, en chatbot baseret på en såkaldt Large Language Model (LLM) som virkelig er meget dygtig til at forstå sprogligt input og producere meningsfuldt og relevant sprogligt output. Den hedder ChatGPT-4 og den er så dygtig at den kan skrive små historier om emner der aldrig før er nogen der har skrevet om, og den kan lave limericks der rimer rigtigt og har den rigtige rytme, den kan programmere små programmer ud fra verbalt input og svare fornuftigt på spørgsmål om alt …

Nydansk er mere klimavenligt

Huella de carbonos

Når vi taler udånder vi konstant CO2 som bidrager til de menneskeskabte klimaforandringer. FNs seneste rapport om klimaets tilstand anbefaler derfor at hver enkelt nation nedsætter ekspertgrupper, som kan effektivisere nationalsprogene, så vi kan sige mere med færre ord.

I Danmark har Dansk Sprognævn udpeget en gruppe dialektforskere til at finde ud af hvilken dialekt af dansk der er mest effektiv og dermed mest klimavenlig. Det foreløbige bud peger på den nyeste af de danske dialekter, den der kendes under navne som nydansk, gadedansk, bydialekt eller pizzadansk.

Nydansk tales i flersproglige miljøer i byområder i større byer, og er ind til videre blevet fundet i København, Aarhus og Odense i Danmark. Internationalt er tilsvarende nye bydialekter fundet i Stockholm, Malmø, …

Ordtyv

300px Icon talk.svg

Hvad?”

Store runde perler af safirer klædt i et tæppe af lange mørke vipper studerede mig fascineret. Et skævt smil blandet med ren forvirring. På min venstre side, under mørkt hår der dansede som bølger, befandt sig et ansigt malet i ét stort spørgsmålstegn. Kantstenen under os var kold, og vi lod mørket omslutte os, mens vi benyttede larmen fra festen som baggrundsstøj til en samtale, der som så mange andre samtaler, der finder sted kl 02:30 en lørdag morgen, var helt og aldeles meningsløs. Jeg skød ham et undrende blik. Min tur til at være den uforstående. “Jeg sagde bare, at det lyder plausibelt?” Han fortrak ikke en mine ved min gentagelse. Øjnene af ædelsten var fortsat …