Denne nationalsang skal være Europas internationalsang

Den ældste nationalhymne i Europa: lingvistisk analyse afslører forfatterens identitet 440 år efter dennes død.

I Nederlandene hedder nationalhymnen ”Wilhelmus”. Man siger nogle gange at det er verdens ældste nationalsang, men det viser sig at Japans nationalsang er ældre. Men Wilhelmus er vel den ældste i Europa, og i hvert fald den ældste nationalsang i verden hvor der er både en melodi og en tekst er fra 1500-tallet. Men man har aldrig vidst med sikkerhed hvem har skrevet den. Og nu har computerlingvister fundet et overraskende svar.

Først noget om nationalsange generelt. Jeg hader dem. Teksten og musik er bombastiske, nationalistiske jo næsten fascistiske og forfærdelige. Jeg ejer en CD med verdens nationalsange som jeg har hørt mange gange, så jeg ved hvad jeg taler om. Bare væmmeligt.

Fædrelandets far. Wilhelmus van Orange og Nassau

Den nederlandske nationalsang er ingen undtagelse. Nederlandene dækkede engang et område på omtrent hvad der nu er både Belgien, Luxembourg og landet som danskere fejlagtigt kalder Holland samt en lille del af Frankrig. Nederlandene var besat af Spanien i 1500-tallet og 1600-tallet. Modstand mod besættelsen blev ledt af nogle prinser, i begyndelsen især Willem van Oranje, kaldt Vader des Vaderlands (Fædrelandets fader), indtil han blev myrdet i 1584. Derefter stod hans brødre i spidsen af modstandsbevægelsen. På grund af Willems efternavn (af Orange) spiller det Nederlandske nationalhold stadig i samme farve som Elfenbenskysten. Spanien var den gang som nu katolsk, og modstandsbevægelsen i Nederlandene var kalvinistisk/protestantisk. Men de sydlige Nederlandene forblev katolsk, eller blev katolske igen. Under besættelsen var Willem modstanderens leder, selvom han blev katolsk igen i en periode. Og nationalhymnen handler om ’Prinsen Willem/Wilhelmus van Oranje Nassau’. Og Nederlandene blev en Republik, Republiek der Verenigde Nederlanden (Forende Nederlandenes Republik) med syv lande/provinser, fra 1581 til 1795.

Teksten af Wilhelmus er selvfølgelig overleveret i et arkaisk sprog. Men teksten er egentlig overraskende internationalistisk. Lyt bare til den første del, på nederlandsk (arkaisk og nutidigt) og moderne dansk:

Illustreret håndskrift af Wilhelmus

Oprindelige tekst:

Wilhelmus van Nassouwe
Ben ick van Duytschen bloet
Den Vaderlant getrouwe
Blyf ick tot in den doet:
Een Prince van Oraengien
Ben ick vrij onverveert,
Den Coninck van Hispaengien
Heb ick altijt gheeert.

Folk i Nederlanderne ærer den spanske Konge Filip II.

Moderne nederlandsk:

Wilhelmus van Nassouwe
ben ik, van Duitsen bloed,
den vaderland getrouwe
blijf ik tot in den dood.
Een Prins van Oranje
ben ik, vrij onverveerd,
den Koning van Hispanje
heb ik altijd geëerd.

Dansk oversættelse:

Wilhelmus van Nassouwe

er jeg af tysk blod.

Trofast mod fædrelandet

forbliver jeg indtil min død.

En Prinse of Orange

er jeg fri og uden frygt.

Kongen af Spanien

har jeg altid hædret.

Her finder vi ikke færre end fem lande repræsenteret i otte linjer: Nassau er en by i Pfalz, Tyskland, hvor en del af prinsefamilien stammer fra. Der siges også at han er fa tysk blod (og jord?). Men fædrelandet er vel Nederlandene, inklusive hvad der nu hedder Belgien. Han er prinse af Orange, som er en by i Frankrig. Og så hædrer han Spaniens konge. Fem lande som fædre- og moderlande, i otte linjer!

Prinsen af Nederlandene er født her i Tyskland.

Næsten ingen i Nederlandene kender mere end de første få linjer af nationalsangen. Den er jo alt for lang. Sangen er nemlig 120 linjer lange, og alle 15 kupletters på otte linjers første bogstaver tilsammen giver navnet WILLEM VAN NASSOV. Den er hvad man kalder en acrostichon eller navnedigt. Sangen blev allerede sunget af modstandsfolk i 1570erne, og det fortsat tiderne. Men den er først blevet nationalsangen i 1932 (og forbudt under Nazi-besættelsen).

Den ældste version formoder man, var affattet på tysk. Denne tyske version var skrevet mellem 1568 og 1572, medens den ældste tekst på nederlandsk er trykt i 1573, og tre år senere igen i en bog sandsynligt trykt i Antwerpen, i det nuværende Belgien, i 1576. Den blev i hvert fald inspireret af en tysk sang. Og melodien er baseret på en katolsk spotsang om en belejring af franske protestanter af byen Chartres – i Frankrig. Mens teksten henviser, som sagt, til fem forskellige lande, har sangen selve historiske rødder i fire lande: Nederlandene, Belgien, Frankrig og Tyskland.

Flere personer er blevet nævnt som forfatteren i løbet af historien. Navnet man lærte i skolen var Philips Marnix van Sint Aldegonde, som var født tæt på Bruxelles, som nu er i Belgien. Så ville det have været en Belgier der har skrevet Nederlandenes nationalsang. Men videnskabsfolk var egentlig altid i tvivl om det faktisk var ham. Der var også en halv dusin andre nævnte kandidater som mulige forfattere som er blevet foreslået, men de var egentlig lige så usandsynlige som Sint Aldegonde. Og derfor besluttede computerlingvister og litteraturfolk fra Belgien at undersøge forfatterskabet med moderne teknikker.

Digital Humanities

De brugte forskellige metoder. De tog en masse tekster af disse fem kandidater der er blevet nævnt som mulige forfattere, og så tog de tekster i samme genre: digte. De undersøgte indholdsord (frygt, blod, forblive, osv.) og kiggede om der var overensstemmelser der. Men forfattere er meget bevidste om disse ord. Det er derfor mest givende at kigge på funktionsord som du, fordi (at) på, mens, fordi de giver et mere præcise fingeraftryk af en forfatter. Dem bruger forfattere jo bare uden at tænke. Men man tilføjede også en del andre personer, som ikke mistænktes for at være forfatter. Lige som man gør det når man har en øjnevide til en forbrydelse: så har man en line-up med flere personer, som IKKE mistænkes. Og da man fik de computationelle resultater, så var resultatet meget overraskende. Ingen af de usual suspects kom frem, men det var en person som bare var bare tilføjet som dummy. Alle forskellige tests pegede nemlig i større eller mindre grad på en mand der hedder Pieter Datheen. Han passede først ikke helt i profilen, tænkte man først, men da de lavede mere forskning viste det sig, at det kan meget, meget godt have været ham.

Pieter Datheen. Eller Fra Athen i Grækenland

Pieter Datheen (1531-1588) har så højst sandsynligt skrevet den nederlandske nationalsang. I ham har vi i øvrigt også en meget international person. Hans navn betyder ”Fra Athen”, d.v.s. fra Grækenland. Han er født i Cassel (Nederlandsk: Kassel), som lå i den del af det historiske grevskab Flandern,der nu ligger i Frankrig.Men på grund af religiøs forfølgelse, blev han nødt til at flygte derfra, først med en båd til Engelandi 1550, og derfra til Tyskland i 1554, hvor han boede indtil 1572. Der oversat han kalvinististiske sange og salmer fra tysk til nederlandsk, og støttede han den anti-katolske modstandsbevægelse. Hans kone var i øvrigt en udtrådt katolsk nonne. Mellem 1567 og 1572 mødte han med Prinsen van Orange flere gange, men senere blev de mere uenige. I 1568 var Datheen med i den ovennævnte belejring af Chartres, hvor man sang på fransk O la folle entreprise du Prince de Condé, som er melodien af Wilhelmus. Så falder alle puslespilsbrikker sammen. Selvom der ikke er en røgende pistol, er der historisk og sproglig evidens for Datheen  som forfatter.

Melodien kommer fra Frankrig

Digital humanities er en forholdsvis ny trend i Humaniora. Denne undersøgelse viser hvor langt man kan komme med forensisk tekstlingvistik.

Og det sjove er nu at denne nationalhymne har rødder i Belgien, Engeland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Spanien og Tyskland, og den er både calvinistisk/reformatorisk og katolsk. Internationalistisk og økumeniske. Og så var Nederlandene en republik ledt af en prins.

Denne nationalhymne er så europæisk at den fortjener at være europæisk Internationalsang, med henvisning til eller rødder i syv europæiske lande, og den dækker også flere religioner og den er både republikansk og fyrstelig.

Sprogene i Europa

INDSATS: Forklaring for danskere. Holland, hollandsk, Belgien, flamsk, Flandern.

Det historiske grevskab Flandern er spredt over tre lande: Frankrig, Belgien, og Nederlandene. I dag betegnes ’Flandern’ den nordlige del af Belgien, hvor der tales nederlandsk. Der eksisterer ikke et flamsk sprog. Det officielle sprog i Flandern i Belgien og i Nederlandene er det samme og hedder ikke flamsk eller hollandsk men nederlandsk.

Hvor man taler nederlandsk

Det historiske grevskab Holland ligger i det nuværende land Nederland(ene). Landet Nederland(ene) har 11 lande eller provinser, og kun to af dem har Holland i deres navn: Noord-Holland og Zuid-Holland. Disse to provincer dækker over det historiske grevskab Holland.

Når danskerne siger at de ikke skal bruge nederlandsk og Nederland(ene), men hollandsk og Holland, bare fordi ”så kalder man det bare”, i stedet for det officielle sprognavn nederlandsk og landets navn Nederland(ene), så skulle de have fortsat også at sige Birma i stedet for Myanmar, Lapper i stedet for Samer, Skrælinger i stedet for Grønlænder, Eskimoer for Inuit, Sigøjner for Sinti og Roma. Det kan nemt ændres. Se også nederlandsk.nu

Man kan læse den fascinerende historie om Wilhelmus-sangen på nederlandsk i denne bog:

Mike Kestemont, Els Stronks, Martine de Bruin, Tim de Winkel. 2017. Van wie is het Wilhelmus? [“Hvem tilhører Wilhelmus?”]. Amsterdam: Amsterdam University Press.

 

Peter Bakker er forfatter og skriver om sprog. Han har boet i Danmark i mange år, og underviser lingvistik på Aarhus Universitet. Han er født i Nederlandene, har rejst meget i Belgien og Tyskland, og har også boet i Frankrig.

Skriv en kommentar