Hvert år arrangerer Syddansk Universitet kurset Ethnomethodology and Conversation Analysis for ph.d.-studerende, og i december var det min tur til at komme med i sommerhus.
Kurset kendes også som EMCA-bootcampen og handler om forskning i interaktion på forskellige måder. EMCA står for Ethnomethodology (‘etnometodologi’) og Conversation Analysis (‘samtaleanalyse’, men også på dansk kaldet CA), og det er to forskningsområder der hænger tæt sammen, med etnometodologi som grundlag for CA.
Inden for dette forskningsfelt tager vi udgangspunkt i optagelser af interaktion, allerhelst video. Pointen med det er at vi så kan se, hvordan de forskellige deltagere i interaktionen forstår og tolker hinanden, og det bruger vi til at undersøge fx bestemte sproglige formuleringer, ved at se på hvilket svar der kommer efter dem, og om deltagerne i interaktionen behandler det som et tilfredsstillende svar.
Kursets program indeholdt forskellige dele om forskellige emner, fænomener og metoder inden for analyse af interaktion, og meget af det tog udgangspunkt i ‘hands-on’ arbejde med data i form af optagelser eller transskriptioner. Det er på flere måder kurset for folk der arbejder med samtaleanalyse eller bare på nogen måde arbejder med interaktion.
Programmet var struktureret ved at forskellige forskere stod for hver deres del med et bestemt emne.
Dennis Day skildrede etnometodologi og tog udgangspunkt i skrifter af Harold Garfinkel. Vi var særligt inde på begrebet accountability, som er det at mennesker holder hinanden ansvarlige (er accountable) for hvad de gør, og derfor designer deres handlinger, så de giver mening for andre. Etnometodologi er vokset ud af sociologi og ses som menneskers metoder (deraf etno-metodologi) til at skabe social orden, mens det perspektiv i samtaleanalysen er blevet til en tilgang, hvor man ser på hvordan ytringer (eller andre bidrag!) i interaktion forventer bestemte, andre ytringer (fx forholdet mellem spørgsmål og svar) og at samtaledeltagere kan holde hinanden ansvarlige ved at klandre hinanden for ikke at svare.
Kristian Mortensen snakkede om hvordan kroppen bruges i interaktion, og vi så eksempler på folk der lænede sig. Ud fra eksemplerne arbejdede vi med det at læne sig som en ressource i interaktion, og vi fandt nogen eksempler på at man lænede sig fremad når man ville have en gentagelse.
Gitte Rasmussens del handlede også om kroppen, og vi fik til opgave at udføre et par fysiske handlinger (fx åbne en dør eller hente en øl) på 2 måder: en “almindelig” måde og en “fortæl-at-du-gør-det”-måde. Vi skulle så observere, hvad forskellen var, men også reflektere over hvordan vi overhovedet kunne udføre det på en “almindelig” måde, når det var noget vi var blevet bedt om at gøre.
Johannes Wagner stod for en del (næsten en hel dag) om hvordan man laver en samling af et bestemt fænomen man gerne vil undersøge. På forhånd skulle vi så vidt muligt have fundet eksempler på ordsøgning, og på dagen skulle vi så forsøge at lave en mere systematisk kategorisering af noget selvvalgt inden for ordsøgning. Til sidst holdt alle grupper oplæg om det de havde fundet, som blev til en diskussion af det at lave en samling.
Rineke Brouwer viste os en videooptagelse og fortalte at nogen havde sagt at én af samtaledeltagerne ’ville give igen’ eller gjorde noget på en bevidst irriterende måde. Det er en uformel, ikke-videnskabelige vurdering, men spørgsmålet er så om det er muligt via samtaleanalytisk metode at forholde sig videnskabeligt til sådan en beskrivelse. Det blev fulgt op af en sjov workshop om at sætte ord på handlinger i analysen af interaktion, hvor vi skulle sætte ord på et bestemt stykke af optagelsen. For den måde som vi begrebsliggør fænomener med bestemte ord på, er nemlig med til at styre og begrænse fokus for hvad vi finder i vores analyse.
Jakob Steensig holdt oplæg om epistemics og deontics. Epistemics handler om viden og dens fordeling mellem samtaledeltagere, mens deontics handler om autoritet til at bestemme hvem der skal gøre hvad. Begge emner kan undersøges i forhold til hvordan sproglige formuleringer udtrykker forskellige former for ulighed af viden og autoritet, fx forskellige måder at udforme spørgsmål og svar samt ordrer og anmodninger. F.eks. har en læge en anden status til lægefaglig viden end en patient, mens en person der fortæller om egne oplevelser også har særlige rettigheder til denne viden. Sprog, men også f.eks. bevægelse, er med til at udtrykke talerens forhold til den viden der leveres, eller den autoritet som ligger bag at bede nogen om at gøre noget. Jeg har selv arbejdet med de epistemiske forhold i spørgsmål der slutter på eller.
Kerstin Fischer fortalte om at lave samtaleanalyse på menneske-robot-interaktion og samlede op på undersøgelser der bl.a. handlede om folks vurderinger af robotter der hilste med forskellige tonegange.
I programmet var der også workshops, hvor jeg deltog i en introduktion til at bruge tekstværktøjet LaTeX til samtaleanalytiske publikationer og fx sætte transskriptioner op. Workshoppen blev afholdt af Lars Christian Jensen som også har skrevet om det på bloggen techXhum. Det var ret brugbart og er helt sikkert noget jeg vil forsøge at udnytte.
De fleste dage blev der afholdt datasession, hvor folk medbringer et stykke data, som vi så analyserer på ved først at tage en runde, hvor hver deltager observerer noget i data, som kan danne udgangspunkt for yderligere diskussion og analyse. Jeg holdt selv én, og det giver rigtig meget at få andres friske øjne og perspektiver på et stykke data, fordi deltagerne har forskellige baggrunde og har arbejdet med deres eget data, på deres egen måde – også selvom det er data man har arbejdet med før.
Derudover er der også et socialt element i ph.d.-kurset. Kurset foregik på et sommerhus på Fyn, hvor vi overnattede. Vi var også med til at lave mad, og blev altså også tvunget til at interagere, men kom til at lære hinanden godt at kende af det. Når der er et intenst program på den måde, er det også nødvendigt med afbræk fra litteratur og data, og selvom vi først havde fri sent flere af dagene, brugte vi den tid på at hygge og lære hinanden at kende. Man plejer ikke at have badetøj med til ph.d-kursus, men sommerhuset havde både pool og sauna, og efter en dag med intenst arbejde, er det slet ikke en dårlig måde at slappe af på. Den del kan selvfølgelig også være hård – jeg formåede i hvert fald at få en hudafskrabning på vej ned i poolen…
Deltagerne kom ikke bare fra forskellige dele af Danmark, men også fra andre dele af verden – lige fra Sverige og Schweiz til New Zealand. Jeg synes selv, jeg er en af dem, som kender en del af miljøet (også fordi jeg deltog året inden), men der var mange jeg aldrig havde hørt om før. Det var en fed oplevelse som lingvist at være i sådan en forsamling af folk der talte forskellige sprog!
Søren Sandager Sørensen er ph.d.-studerende på Lingvistik, Aarhus Universitet.
Coverfoto er fra Wikimedia Commons: By geralt – Pixabay, CC0
Online turtagning på Messenger? 
“Bare sig nej!” – Om samtaleanalyse og voldtægtslovgivning 
George Floyds død – Skal vi behandle optagelserne som data? 
Zoom-fatigue — hvad ved vi fra samtaleanalysen? 
Forskellen på “ja↗” og “ja→” – og “nej↗” og “nej→” 
Hverdagsgrammatik – Hvordan folk stiller spørgsmål, forhandler samtaledeltagelse og styrer andres handlinger i dansk hverdagsinteraktion