Jeg er i hvert fald ikke tosproget..!

Myter om tosprogede #1

Der findes mange myter om tosprogede og tosprogethed – men hvad betyder de ord overhovedet?

Det vil jeg også gerne vide! Bruges det ikke om indvandrere?

Jo, i hvert fald her i Danmark. Det er en eufemisme – et pænere ord, der skal erstatte gamle ord og ‘camouflere’ deres negative associationer. Se for eksempel den her overskrift:

Det lyder ’pænest’ at skrive “tosprogede” – og her kommer det næsten til at lyde, som om børnenes tosprogethed er grunden til, at der er mere vold i deres skoledistrikter!

At kunne flere sprog gør dig jo ikke voldelig! Men jeg hører også politikere bruge ordet… Har de ikke en officiel definition?

§1 i undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog (lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. juni 2016) lyder: “Ved tosprogede elever forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og som først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk– det betyder nærmest, at dem, der er tosprogede, er etsprogede, der så lærer et nyt sprog.

Hvor skørt! Tosprogethed betyder selvfølgelig mere end et sprog! Men skal man så kunne begge sprog perfekt, før man kan kaldes tosproget?

Det er en almindelig myte – lad os tage den en anden gang! Det korte svar er nej – det er faktisk sjældent, at tosprogede er lige gode til begge sprog.

Nå! Okay, hvem er så tosproget? Det er jo i hvert fald ikke mig!

Har du lært engelsk i skolen?

Altså… ja.

Så er du også tosproget!

Hvad?! Gælder det?

Det kommer selvfølgelig an på, hvilken definition, du bruger. Først og fremmest kan det være nyttigt at skelne mellem hvad vi kunne kalde naturligt eller fødte tosprogede – altså dem, der vokser op med to eller flere sprog – og så dem, der lærer et sprog senere i livet. Sprogforskere har desuden haft forskellige definitioner af tosprogethed gennem tiden. Nogle har sagt, at det er nok at kunne et enkelt ord på et andet sprog.

Pizza! Kan jeg italiensk nu?

Nogle ville måske sige, at det var nok...

Yes!Men det giver jo ikke mening. Har du en bedre definition?

Lingvisten Francois Grosjean definerer en tosproget som en person, der jævnligt bruger et eller to sprog (eller dialekter) i sin hverdag, uafhængigt af, hvor flydende personen er på de enkelte sprog, og om personen fx kun kan tale (og ikke læse eller skrive) på det ene af de to sprog.

Okay, den kan jeg godt købe!

Nu, hvor vi har afklaret, hvad tosprogethed betyder (eller kan betyde), kan vi tage hul på nogle af de andre myter om tosprogethed. Følg med her på bloggen! Kan du ikke vente, så tjek Francois Grosjeans bog “Bilingualism: Life With Two Languages” ud – hvis du da er tosproget!

Skrevet af Maria Jørgensen på vegne af Linguistic Mythbusters. Find os på Facebook:https://www.facebook.com/linguisticmythbusters/

SaveSave

Skriv en kommentar