Jeg gider ikk deltage i det mer

Shitstorm sendes hver lørdag kl. 12.15 på DR P1.

Den 6. juni deltog Søren Espersen i et interview i programmet Shitstorm på P1. Interviewet fik efterfølgende en del omtale flere forskellige medier (fx her i B.T.), da det endte med at Søren Espersen udvandrede fra studiet. På sin twitter-konto sammenfattede han efterfølgende selv oplevelsen således: “Jeg var blevet inviteret til et surrealistisk program, hvor jeg ikke måtte sige noget.”

Baggrunden for Søren Espersens deltagelse i programmet var, at han havde udtalt, at der ikke findes racisme i Danmark. Interviewet forløb således, at de to værter – Sanne Cigale Benmouyal og Mads Aagaard – først spurgte ind til denne påstand. Derefter refererede de nogle undersøgelser fra bl.a. Københavns Universitet og DR, som de bad Søren Espersen forholde sig til. Dernæst bragte de en voxpop, hvor mennesker på gaden forholdte sig til Søren Espersens påstand, og efterfølgende gik der 51 sekunder tilbage i studiet, før Søren Espersen havde forladt det.

Som samtaleanalytiker følte jeg mig draget af interviewet, for det er trods alt sjældent, at sådan noget sker. Det eneste andet tilfælde, jeg kan komme i tanke om at have overværet, var, da Bille August udvandrede fra et interview i Deadline (se her). Jeg lavede derfor hurtigt, hvad vi i vores forskningsprojekt kalder en basistransskription af interviewet. Nogle ord staver vi lidt anderledes, og vi bruger ikke store bogstaver på samme måde som i dansk retstavning, men vi har noteret pauser, indånding (fx “.hh”), forlængelse angivet med kolon og overlap i talestrømmene, som vi angiver med klammer. Transskriptionen er udgangspunktet for, at vi i det følgende kan dykke ned i nogle af de samtalefænomener, der er med til at forme interviewets forløb.

Spørgsmål og modstand 

Vi skal her starte med at kigge på Sanne Cigales indledende spørgsmål og Søren Espersens svar.  

32    *SAN:    føler du ikk der racisme i danmark
33    *SAN:    eller ved du faktuelt
34             (0.3)
35    *SAN:    at der ikk er racisme i danmark
36             (0.8)
37    *SØR:    jamen jeg ser ikke danmark som øh::
38    *SØR:    som et racistisk land
39    *SØR:    å det tror jeg heller ikk der er andre nationer
40    *SØR:    nogen steder i verden
41    *SØR:    der gør  

Spørgsmålet (linje 32 til 35) er umiddelbart designet til, at Søren Espersen skal tilslutte sig den ene af to mulige positioner – at han enten føler eller faktuelt ved, at der ikke er racisme i Danmark. Han svarer dog ikke helt på spørgsmålet på en måde, der er lagt op til. Det er for så vidt ganske normalt, og her viser han faktisk, at det er det, han skal til at gøre – dels ved den relativt lange pause på 0.8 sekunder, men også vha. ordet “jamen,” der ofte indleder sådanne undvigende svar.

Det er også interessant at bemærke, hvordan han i sit svar drejer udgangspunktet en anelse. Han bliver spurgt, om der er racisme i Danmark, men italesætter det i sit svar som et spørgsmål om, hvorvidt Danmark er et racistisk land – en ikke uvæsentlig forskel.

Han uddyber her sit svar i yderligere 24.3 sekunder, hvor han til sidst opsummerer som følger:

59    *SØR:    men generelt
60             (.)
61    *SØR:    nej .hh
62    *SØR:    vi [har ikk racisme i danmark
63    *SAN:       [så-
64    *SAN:    nej .hh
65    *SAN:    så det er i virkeligheden en:-
66    *SAN:    mest en følelse
67    *SAN:    sån som jeg: øh::
68    *SAN:    hører dig sige det nu=
69    *SAN:    =men lad os prøve å gå igennem
70    *SAN:    altså der jo flere politikere å debattører 

I linje 64 kvitterer Sanne Cigale for Søren Espersens svar med et “nej” og trækker vejret indad (“.hh”), inden hun kommer med det, vi i samtaleanalyse kalder en formulering. Hun opsummerer med andre ord, hvad Søren Espersen har sagt, og her gør hun det på en måde, hvor hun forsøger at passe det ind i den måde hendes oprindelige spørgsmål blev formuleret.

Hun kunne også her have valgt at stille sit spørgsmål igen eller give plads  til at Søren Espersen kunne be- eller afkræfte hendes formulering. Men den efterfølgende ytring er lydmæssigt direkte påhægtet (symboliseret ved lighedstegnene mellem linje 68 og 69). Med andre ord springer hun direkte over i sin næste ytring uden at give plads til Søren Espersen. Omvendt er Søren Espersen også i en vis udstrækning selv skyldig i at være havnet i denne situation ved ikke i sit svar på spørgsmålet direkte at adressere det. Hans svar tager samlet 32 sekunder, så der burde være tid nok.

Søren Espersen. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

I det efterfølgende opridser Sanne Cigale og Mads Aagaard en række studier, der dokumenterer diskrimination af forskellige minoriteter i forhold til både arbejds- og boligmarkedet i Danmark. Gennemgangen leder frem til, at Mads Aagard i linje 108 til 115 stiller endnu et spørgsmål:

108   *MAD:    de her institutioner jeg nævner i flæng
109   *MAD:    københavns universitet
110   *MAD:    danmarks radio
111   *MAD:    dansk statistik
112   *MAD:    ankestyrelsen
113   *MAD:    .hhhhh
114            (0.3)
115   *MAD:    har de taget fejl
116   *MAD:    er det fake news de laver
117            (0.8)
118   *SØR:    n- v-
119   *SØR:    hva i himlens navn har det å gøre me’ hudfarve
120            (0.2)
121   *SØR:    .hhh altså he
122   *SØR:    øh:: m- sm-
123   *SØR:    mig bekendt er .h
124   *SØR:    det:: j- m- m- muslimer jo ikke en race
125   *SØR:    der er hvide å
126   *SØR:    sorte å
127   *SØR:    brune røde å blå
128   *SØR:    .hhh
129   *SØR:    alle mulige forskelli-=
130   *SØR:    =jeg taler om hudfarve=  

Mads Aagards spørgsmål “har de taget fejl” efterfølges hurtigt af endnu et spørgsmål: “er det fake news de laver”.

Her er Søren Espersens svar interessant. Vi så tidligere, hvordan han svarede på et spørgsmål, men på en anden måde, end der var lagt op til. Her vælger han i linje 119 at svare med et modspørgsmål, der er designet til at anfægte præmissen for det spørgsmål, Mads Aagaard har stillet ham forinden. Med tilføjelsen af “i himlens navn” demonstrerer han også en tydelig holdning til Mads Aagaards spørgsmål. Linje 119 er altså ikke blot en anmodning om information. Det bliver heller ikke behandlet sådan af værterne. De kunne ret beset i den efterfølgende pause (linje 120) have svaret på linje 119 som et spørgsmål, men det sker ikke. Søren Espersens tur i linje 121 kan også ses som en form for afventen i forhold til, om nogle af værterne skulle tage ordet. Det sker dog ikke, og i alt taler han her uafbrudt i 12.4 sekunder.

Her er det også værd at lægge mærke til linje 124 og særligt brugen af “jo”. Det lille ord kan ofte bruges til at angive, at noget er fælles viden eller – som det nok er tilfældet her – til at udfordre antagelsen i et spørgsmål. Så både i linje 119 og 124 ovenfor yder Søren Espersen betydelig modstand imod Mads Aagaards spørgsmål. Det er en modstand, som han også emotionelt investerer stort i med særligt formuleringen “hva i himlens navn”.

Der synes her efterfølgende at opstå en vis forvirring omkring, hvad racisme egentlig betyder. Og det er et godt sted at minde om, at man kan læse definitionen på racisme og andre ord, man ikke kender, ovre i Den Danske Ordbog.

Afbryder Mads Aagaard?

I den umiddelbart følgende udveksling fortsætter modstanden. Efter Søren Espersens tur i 130 kommer Mads Aaagard hurtigt med en ytring, der – som vi så med Sanne Cigales tur ovenfor – er direkte påhægtet Søren Espersens tur. Det sker på et såkaldt overgangsrelevant sted – altså på et tidspunkt, hvor Søren Espersens tur grammatisk kan betragtes som afsluttet.

131   *MAD:    =du siger du [siger racisme
132   *SØR:                 [å jeg nægter
133   *MAD:    [å diskrimination
134   *SØR:    [nej prøv å hør
135   *MAD:    [er oss en del af racisme
136   *SØR:    [jeg nægter jeg nægter
137   *MAD:    .hhh øh:: søren espersen
138   *MAD:    jeg [forholder dig sådan set bare
139   *SØR:        [men jeg bryder mig ikk om
140   *SØR:    at du bryder ind
141   *SØR:    når jeg: færdig
142   *SØR:    øh: v-
143   *SØR:    det gjorde du ikk i forhold til yasdani
144   *SØR:    som [fik rigeligt med taletid
145   *MAD:        [jo det ka du
146   *MAD:    a:: hold op
147   *?:      .hh
148   *SØR:    jo .h det gjorde du 

Søren Espersen begynder dog at tale i munden på Mads Aagaard, inden dennes ytring kan siges at være færdig. Disse overlap er illustreret i transskriptionen ovenfor med klammer, således at “så jeg nægter” i linje 132 siges samtidig med “siger racisme” i 131. Fra 131 og frem er der således 5.4 sekunder, hvor Søren Espersen og Mads Aagaard mere eller mindre taler i munden på hinanden.

Der foregår her, hvad der bedst kan beskrives som en kamp om retten til at have turen, og det er Søren Espersen, der står som vinder på den anden side. Her begynder han at vurdere det interview, der havde været i programmet, før han selv kom på, og på dette tidspunkt er vi altså havnet i, at det ikke er studieværterne, der har førsteturen, men Søren Espersen der kommer med vurderinger, som Mads Aagaard her må forholde sig til. 

Hvem interviewer hvem?

Man kunne dykke ned i mange detaljer inden interviewet når voxpoppen, men blogindlægget her skal helst ikke nå samme omfang som en akademisk artikel. Derfor springer vi hastigt videre til den anden side af voxpoppen, som Sanne Cigale opsummerer således:

267   *SAN:    det flyder jo me- me’ hverdags (.) racisme
268   *SAN:    lyver de her folk søren espersen 

Som Mads Aagards spørgsmål tidligere (“er det fake news”), er linje 268 noget problematisk at skulle forholde sig til med enten et “ja” eller “nej” – begge svarmuligheder ville have uheldige implikationer. Men for den almene medieforbruger er denne type spørgsmål, hvor journalister spørger noget skarpt, heller ikke fremmede, selvom både “fake news” og at lyve er stærkt ladet. Søren Espersen svarer ikke på spørgsmålet, men kommer i stedet med en vurdering af  interviewet som helhed og annoncerer, at han ønsker at afslutte det:

270   *SØR:    ve’ du hva
271            (.)
272   *SØR:    den her udsendelse blir mer å mer surrealistisk
273   *SØR:    å jeg gider sgu ikk snakke me’ me mere 

Herefter stiller han først et hv-spørgsmål (linje 276-278), som derefter bliver genformuleret som et ja/nej-spørgsmål (linje 280-281):

274   *SØR:    hør hva jeg siger
275   *?:      .hh
276   *SØR:    hvor mange af de mennesker i har spurgt
277   *?:      °.hhhh d-°
278   *SØR:    er sorte mennesker
279   *?:      °.hhh d-°
280   *SØR:    er det er det bare udlændinge
281   *SØR:    er det bare [nogen muslimer
282   *SAN:                [nej: det er det ikk
283   *SØR:    er det ba-
284   *SØR:    jamen [det her det giver ingen mening
285   *SAN:          [nej det er det ikk
286   *SAN:    altså der var en grønlænder
287   *SAN:    [å så var der to hvide
288   *SØR:    [jamen prø li å hør jeg kommer ind
289   *SAN:    [å så var der tre brune
290   *SØR:    [hertil
291   *SØR:    jeg kommer [herind til aller
292   *SAN:               [fire- fire hvide
293   *SØR:    sidst her 

Der kan dog ikke siges at være tale om reelle anmodninger om information, for han taler henover Sanne Cigales forsøg på at besvare spørgsmålet. I stedet slutter han af med igen at vurdere interviewet, inden interviewet ender i følgende sekvens:

321   *SØR:    å jeg gider ikk deltage i det mer
322            (0.6)
323   *MAD:    [men ska vi så ikk bare sige
324   *SØR:    [ka i ha det godt
325   *MAD:    tak for i dag søren [espersen
326   *SØR:                        [ja
327   *SØR:    tak f- f-
328   *SØR:    hej
329   *MAD:    hej hej  

I almindelige hverdagssamtaler såvel som journalistiske interviews er det essentielt, at samtaleparterne samarbejder om at holde samtalen i gang. Hvorvidt værterne her udfører et godt interview eller Søren Espersens udtalte harme er berettiget, skal jeg ikke vurdere her – det kan man læse om mange andre steder på internettet. Afslutningsvis vil jeg dog opsummere således, at Søren Espersen i sin behandling af værternes spørgsmål yder betydelig modstand mod selve interview-aktiviteten og bidrager til, at hans udvandring til sidst bliver en interaktionelt relevant handling.

Ka I ha det godt.

Hej.

Nicholas Mikkelsen er ph.d.-studerende ved Lingvistik, Aarhus Universitet. Som en del af forskningsprojektet GEL (Grammar in Everyday Life) er Nicholas i gang med at undersøge, hvordan folk forhandler deltagelse i samtaler.

Coverbillede: “Op mod muren” af Per Marquardt Otzen.

En kommentar til “Jeg gider ikk deltage i det mer”

  1. Kære Nicholas

    Mange tak for et spændende og aktuelt indlæg!

    Held og lykke med jeres projekt!

    Galina

    Svar

Skriv en kommentar