Må man sige “neger”?

Gang på gang dukker diskussionen op: Må man sige neger? De højtuddannede ruller det etymologiske argument frem, altså argumentet, der bygger på ordets oprindelse:

Neger stammer oprindeligt fra det latinske adjektiv niger med betydningen ‘sort’. På dansk har vi, ifølge Den Danske Ordbog, lånt ordet (via tysk/fransk) fra det spanske/portugisiske ord negro med betydningen ‘sort’ eller ‘sort person’. Argumentet lyder altså, at neger i virkeligheden bare betyder ‘sort’ og derfor er fuldstændig objektivt, ikke kan fornærme nogen og faktisk er det samme som at sige sort.

Jeg vil dog gerne problematisere præmissen for dette argument. Kan man sige, at et ord betyder det samme, som det gjorde på et andet sprog for nogle tusinde år siden?

Græsk gymnasium: man dyrker sport helt nøgen. Det græske ord betyder jo fitness center på moderne dansk.

Vi kan vel godt blive enige om, at et gymnasium er en uddannelsesinstitution (og eventuelt en druk- og horeinstitution, men det ligger ikke inden for ordets betydning som sådan). Men ordet gymnasium stammer fra det græske gymnasion, som har en temmelig anden betydning: ‘offentlig idrætsplads’. Ligeledes kan det danske æde og det beslægtede engelske eat (‘spise’) ikke bruges på samme måde. Et ords oprindelse er altså ikke et holdbart argument for, hvad ordet betyder på nudansk.

Argumenterne for, at man ikke må sige neger, handler om ordets historiske og politiske baggage. Under indflydelse fra imperialisme, apartheid og undertrykkelse i andre afskygninger er ordet ofte blevet brugt som en nedsættende betegnelse. Det er blevet brugt som skældsord, og ords betydning formes af deres brug. Når vi bruger gymnasium om en skole, får det betydningen ‘skole’, og når vi bruger æde om en grim eller dyrisk måde at spise på, får det dén betydning. Tilsvarende får neger nedsættende konnotationer, når det bruges sådan.

Nogle vil mene, at et ords betydning altid er afhængig af talerens intentioner: “Hvis jeg ikke mener neger som noget negativt, så har det heller ikke en negativ betydning.” Men der er altid to sider af en kommunikationssituation, og modtagerens perspektiv må være mindst lige så vigtigt som afsenderens, hvis vi vil opnå bedst mulig indbyrdes forståelse. Hvis man som modtager har oplevet, at der blev råbt “neger” efter én på gaden, er det nok svært at føle, at ordet er helt neutralt og bare betyder ‘sort’. For ords betydning er ikke et neutralt fænomen, der kan studeres separat fra den virkelighed, hvori de bruges.

Æder han? Eet hij? Does he eat? Isst er?

I virkeligheden handler det ikke om, hvad du må eller ikke må sige, men om hvad du vælger. Du kan vælge at være akademikertypen, der hiver etymologien frem og med ensidige argumenter om ords “egentlige” betydning holder på din ret til at bruge ordet neger uden tanke for tid og sted. Du kan også vælge en mellemvej, hvor du omhyggeligt vejer dine ord i hver enkelt situation. Eller du kan afholde dig helt fra at bruge et ord, som har givet anledning til mange negative oplevelser, og som i den grad kan såre andre mennesker.

Skrevet af Ida Elise Claumarch på vegne af Linguistic Mythbusters. Find os på Facebook: https://www.facebook.com/linguisticmythbusters/.

SaveSave

SaveSave

SaveSave

En kommentar til “Må man sige “neger”?

  1. Man kunne med fordel drage paralleller til ordet ‘nigger’, som har samme etymologiske oprindelse, men vel er universelt anerkendt som nedsættende.

Skriv en kommentar