”Mor, du siger tre ting, så siger jeg tre ting” – En anmeldelse af guidebogen ”Bogen om alting, ingenting, Emil og dragen”

Sådan starter fortællerlegen mellem Rie Skovgaard og hendes søn, Emil. Hun vælger tre ord, han det samme, og så skal de sammen stykke en fælles historie sammen. Det er, hvad hun i dag kalder for ”Fælles flow-fortælleringer”.

Fælles flow-fortællinger

Fælles flow-fortællinger er en teknik, hvor barn og voksen sammen laver en historie. Det er en måde at have det sjovt på sammen med et barn, men også styrke ens evne til at tænke kreativt på. Guiden er nemlig skrevet med henblik på at få flere voksne og børn til at opleve glæden ved at skabe ”sjove, spændende, søde, uhyggelige og overraskende fortællinger” sammen.

De seks ord, som barnet og den voksne sammen vælger, behøver ikke have nogen relation til hinanden. Denne manglende relation kan blot være med til at give en udfordring til skabelsen af historien. Ordene kan også være valgt inden for fastsatte rammer og regler. Lige meget hvad skal man forvente, at historierne ofte starter i øst og ender i vest – og dette er ikke forkert!

Ligesom vi kender det fra dialogisk læsning, beskriver Rie Skovgaard teknikken som tre dele: en indledning, hvor man sammen fastsætter reglerne; selve fortællingen, hvor den voksne nysgerrigt lytter og spørger ind til barnets del; og endeligt en afslutning, hvor man sammen reflekterer over historien og dens kvalitet.

Dér, hvor teknikken virkelig skinner igennem i guidebogen, er ved de historier, som Rie Skovgaard kalder ”Mor og Emil freestyler”. Det er transskriberede udgaver af tre historier, som Mor og Emil sammen har lavet. Her bliver vi læsere vist, hvordan den naturlige samtale indgår som en grundlæggende del af Fælles flow-fortællinger. Ligeledes bliver vi vist, hvordan en voksens nysgerrighed kan være med til at udfordre barnet til en større sprogforståelse.

En sproglig gevinst

Jeg ser personligt en stor gevinst ved at få børn til aktivt at deltage i fortællerprocessen. For det første styrker det den sociale relation mellem den voksne og barnet. For det andet giver det den voksne mulighed for at udfordre barnets sproglige udvikling på en lettilgængelig måde. Som en sidegevinst kan det samtidig også øge barnets selvtillid og kreativitet.

Til dagligt arbejder jeg som sprogpædagogmedhjælper i en børnehave. Ved at anvende denne teknik kan jeg være med til at udfordre barnets ordforråd og generelle sprogforståelse – og samtidig kan den være med til at udfordre min egen kreativitet. Selvom teknikken er tænkt til en 1:1-relation, kan jeg også godt anbefale den til både større og mindre grupper.

 

Maria Kjems Christensen er uddannet cand.mag. i lingvistik med speciale i børns sprogtilegnelse og sprogudvikling. I øjeblikket arbejder hun som sprogpædagogmedhjælper i en børnehave.

Skriv en kommentar