Noget om literacy…

Dette er en boganmeldelse af “Sprogforum: Literacy – Tidsskrift for sprog og kulturpædagogik“. Tidsskriftet indeholder en række artikler omhandlende literacy.

Literacy er, trods sine efterhånden mange år på bagen, stadig en fluffy og særdeles svært oversættelig størrelse. På lingvistik har faget lektiologi brugt flere semestre på at indkapsle og definere begrebet. Vi er ikke helt i mål endnu, men dette tidsskrift kan måske hjælpe os lidt på vej. Formålet med dette nummer af tidsskriftet for sprog og kulturpædagogik er nemlig, at belyse det paradigmeskifte, der er sket gennem de sidste 30 år, hvor synet på læsning og skrivning har ændret sig fra afkodning og indkodning til brug af tekster i både sociale, erkendelses- og læringsmæssige sammenhænge.

Hvad pokker er det der literacy?

Fælles for hovedparten af artiklerne er, at de på en eller anden måde prøver at definere literacy som begreb. I artiklen “Fra lesing til literacy – et perspektivskifte i undervisningen og forskning” fremhæver Lise Iversen Kulbrandstad det paradigmeskifte der er sket indenfor læsning og skrivning fra individuelle kognitive færdigheder til literacy som sociale praksisser. Hun fremhæver også ”navnebytteriet” i flere internationale tidsskrifter, der som en konsekvens af paradigmeskiftet går fra ”læsning” til ”literacy”. Et dansk eksempel på et sådant navneskifte ses f.eks. ved tidskriftet ”Viden om læsning”, der har skiftet navn til ”Viden om literacy”.

Gunther Kress diskuterer i artiklen ”Skrivning og læsning i nutidens verden med multimodalitet og sociale medier” hvordan etnisk, sproglig og kulturel diversitet præger literacy, samtidig med at ”generation”, dvs. de sociale forskelle der forbindes med alder, er kritisk for kommunikationsressourcerne.

Den tidlige literacy

Børns skriftsprog berøres i tidsskriftet fra flere forskellige vinkler. I artiklen ”På vej mod kritisk literacy i danskundervisningen i 4. Klasse” af Line Møller Daugaard præsenteres et undervisningsforløb, der sigter mod at gøre eleverne til kritiske og reflekterede skriftsprogsbrugere ved at fremhæve hvordan sproget ikke er et neutralt medium. Artiklen giver et glimrende indblik i, hvordan man kan arbejde med literacy i en flersproglig klasse, hvor sprog som dansk, arabisk, dari og pashto kommer i spil.

Lærer med elever på Iholm Skole, København Danmark Foto: Yadid Levy / Norden.org

Folkeskolereformen fra 2014 kommer på banen i artiklen ”Børn som skabere af betydning og mening” I denne artikel præsenteres en analyse af video- og lydoptagelser af børns tidlige engelskundervisning. Forfatternes pointe er, at børn allerede længe inden skolestart besidder kognitive, emotionelle og sociale ressourcer som kan bruges direkte i undervisningen.

Skrivning og lytteforståelse

Literacy indeholder flere aspekter end bare læsning: Både skrivning og lytteforståelse er en del af literacybegrebet. Skrivning behandles i artiklerne ”Skriveridentitet og skrivepraktikker i elevperspektiv” og i ”Skriftlighed i engelsk og tysk i gymnasiets grundforløb”Begge artikler fokuserer på elevernes skriftsproglige vanskeligheder i overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Den første artikel bygger på et casestudie af gymnasieeleven Jens´ skriverudvikling, mens den anden artikel fremstiller en række praksiserfaringer med skriveundervisning i gymnasiet.

Et andet – og måske lidt overset – aspekt af literacy er lytteforståelse. I artiklen ”Lytteforståelse og lytteundervisning” argumenterer Charlotte Øhrstrøm for, at lytteforståelse bør være en del af undervisningen på niveau med læsning og skrivning. Lytteforståelse er et forholdsvis uudforsket område, på trods af, at det er et væsentligt element i al sprogindlæring.

Wikileaks, Fake News og Minecraft er også en slags literacy

I artiklen ”Til forsvar for kritisk medie-literacy og digital etik” angribes de nuværende sociale, kulturelle, politiske og ideologiske forhold, der indtræder med falske nyheder, præsidentembeder der varetages via Twitter og andre misinformationscyklusser. Allan Luke og Julian Sefton-Green argumenterer for, at vi har brug for en ny digital etik og en fornyet social kontrakt. Artiklen er et virkelig interessant indspark i debatten om medie-literacy og hvordan vi påvirkes fra alle sider i vores daglige medieforbrug.

Minecraft: er det literacy at spille computerspil?

Når vi taler om literacy kommer vi ikke uden om Minecraft, det er klart! I artiklen ”Børns semiotiske erfaringer i relation til Minecraft” gives eksempler på børns interpersonelle betydningsskabelse på både dansk og engelsk. Artiklen er interessant bl.a. fordi den peger på muligheden for (eller måske nærmere nødvendigheden af), at inddrage børnenes spil-erfaringer i undervisningssituationer.

Tidskriftet indledes med kronikken ”Det har ikke noget med dansk at gøre” af Pia Quist. Her problematiseres det, hvordan forskere og eksperter kan komme til at fremstå som en form for professionel rygdækning i vinklede historier i medierne. I dette konkrete eksempel kommer forfatteren ufrivilligt til at bidrage til uheldige metadiskurser om danskhed, dansk sprog og ”kloakvarianter” heraf (sic!). Kronikken giver stof til eftertanke, for hvornår skal man som ”ekspert” blande sig? Og kan man overhovedet tillade sig at lade være?

Tidsskriftet har en grundig litteraturhenvisning – både i forlængelse af de enkelte artikler, men også i ”Godt nyt” og ”Andet godt nyt” der henviser til hhv. 55 nyere udgivelser omkring literacy og 24 nyere udgivelser inden for et bredere lingvistisk perspektiv, herunder særligt fremmedsprog.

Overordnet kommer tidsskriftet vidt omkring og får skubbet til begrebet literacy fra mange forskellige vinkler. Jeg vil klart anbefale tidsskriftet som et udgangspunkt og evt. idékatalog, hvis man ønsker at beskæftige sig med skriftsprogskompetencer fra både klassiske, men også mere utraditionelle sider.

 

 

Lene L. Lauridsen forsker som ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet i literacy og er medarbejder ved Rådgivnings- og StøtteCenteret (RSC), som understøtter studerende med læseproblemer og andre sproglige og mentale vanskeligheder.

Skriv en kommentar