“II”, Poesi på kun 65 ord (2/3)

Lingoblog bringer her nummer to ud af tre digte forfattet på Naturligt Semantisk Metasprog (NSM) af Liv Moeslund Ahlgren. NSM-digtene blev præsenteret til formidlingskonkurrencen Lingoslam 2017 på Aarhus Universitet, hvor Liv vandt i kategorien poesi.

Der er mange personer
Jeg tænker på to af disse personer
Jeg er en af disse personer
Jeg kan sige det samme om disse personer:

Du er en del af en god ting.

En af disse personer kan tænke noget på denne måde:

Der er ikke nogen anden her
Du er her tæt på mig
Når du er her er det meget godt
Når du er her tænker jeg ikke
Når du er her siger jeg ikke noget et stykke tid.

Hvis disse personer ikke siger noget et stykke tid siger disse personer noget et stykke tid.
To slags kroppe kan være på samme måde som en slags krop
En krop kan være på samme måde som et ord

Nogen kan sige noget
Nogen kan sige noget uden ord
Noget kan være et ord
Noget kan være en krop
Noget kan være et ord
Noget kan være en krop
Kroppe kan sige noget uden ord
Ord kan sige noget uden kroppe
Noget kan være en krop

To slags kroppe kan være den samme
Den ene ting er på samme måde som den anden ting.

Du er på samme måde som mig
På grund af dette kan jeg sige mange ting uden ord nu.

”Dette er sandt”

Jeg kan sige dette uden ord nu
Jeg kan sige det til dig nu.

 

Billede af Liv Moeslund Ahlgren.

En kommentar til ““II”, Poesi på kun 65 ord (2/3)”

  1. Lige så smukt som det første. Min første indskydelse var at det afviger lidt mere fra klassisk NSM, men jeg kan ikke sætte fingeren på hvorfor, for ud over jeg/du er alt vist formuleret i primes. Måske noget med syntaksen? Under alle omstændigheder gør det det ikke mindre betagende.

    Svar

Skriv en kommentar