PRESSEMEDDELELSE: Liet International 2022 bliver med sikkerhed holdt i Nordslesvig/Danmark

Skaermbillede 2022 03 30 kl. 09.19.22

Fra 1. februar 2022 er der ikke længere COVID-19 restriktioner i Danmark. Derfor har værten af
Liet International 2022, paraplyorganisationen for det tyske mindretal, Bund Deutscher
Nordschleswiger (BDN) i samarbejde med ​​Liet International-fonden besluttet at
afholde Liet International 2022 den 13. maj 2022 i Tondern/Tønder, i den sydlige del af
Danmark. Lokal vært Uffe Iwersen siger ”Vi som tysk mindretal i Danmark er meget stolte af at være værter for LIET International 2022 i Tønder/Tondern. Den tysk-danske grænseregion er en af ​​de mest
forskelligartede regioner i Europa med hensyn til sprog og kultur. Det er det perfekte sted at fejre
europæisk mangfoldighed.”

28 sange blev indsendt til Liet International 2022. En jury bestående af Nick Veenstra (Nederlandene), formand for juryen …

COVID rammer sproget

corona ligget e1648454612711

APRILSNAR

 

Ny forskning fra Aarhus Universitet viser, at også sproget påvirkes – selv måneder efter corona-smitte


Hukommelsesproblemer, koncentrationsbesvær, åndedrætsproblemer og problemer med lugtesansen. Det er bare nogle få af de længerevarende bivirkninger af COVID-19, som forskningen har påvist. Indtil nu – for nu viser ny forskning fra Aarhus Universitet, at corona også sætter sine spor på sproget.

Efterhånden som flere og flere fik corona, begyndte vi at lægge mærke til subtile ændringer i deres sprog. Det var svært at sætte fingeren præcis på, hvad der forårsagede det, så vi besluttede at starte et forskningsprojekt

Sprogforskere fra Aarhus Universitet, Johanne Nedergaard og Christopher Cox, satte sig for at undersøge, hvorvidt den indflydelsesrige virus også påvirkede sproget. Det har …

Samspil mellem sprog og kognition i børns sprogtilegnelse Del 2: Grammatisk udvikling

1 s 8 qKcjNH aZFLu2TdJGg 1

Del 1: Ordtilegnelse (d. 15/3) fokuserede på gensidig påvirkning mellem sprog og kognition i børns tilegnelse af ord, men børns tilegnelse af grammatik er lige så tæt flettet sammen med deres kognitive udvikling, og det samspil er temaet for Del 2 i dag.

 

Kognitive processer i grammatisk udvikling

Når børn skal finde ud af hvad abstrakte syntaktiske mønstre og subtile morfologiske markeringer betyder og kan bruges til kommunikativt, trækker de på de samme socialkognitive og generelle kognitive evner som når de lærer nye ord. Et af de grammatiske mønstre børn skal lære på dansk, er fx forskellen i ledstilling på deklarative og interrogative sætninger, som i forskellen på Vi skal have is og Skal vi have is? og Morfar

Samspil mellem sprog og kognition i børns sprogtilegnelse. Del 1: Ordtilegnelse

1 s 8 qKcjNH aZFLu2TdJGg

Noget af det fascinerende ved børns sprogtilegnelse er at processen giver os et vindue ind i et tæt samspil mellem sprog og kognition og giver os mulighed for se nærmere på deres gensidige påvirkning mens begge er under udvikling. Vi får på den ene side indblik i hvordan børn trækker på generelle kognitive og socialkognitive evner når de tilegner sig ord og grammatik, på den anden side i hvordan tilegnelsen af ord og grammatik spiller ind på kognitive processer som kategorisering og opmærksomhed. I del 1 (i dag) ser vi på samspil mellem ordtilegnelse og kognition, i del 2 på samspil mellem grammatisk udvikling og kognition.

 

Kognitive processer i ordtilegnelse

Vi kan begynde med at se på den allertidligste …

Håbefuld datalingvist ved HOPE

image002

I slutningen af ​​februar 2020 sad jeg ved et bord i Interacting Minds Center med en forskelligartet gruppe forskere fra Aarhus Universitet, hvor jeg diskuterede, hvordan man kan forske i de sociale og adfærdsmæssige aspekter af den spirende Covid-19-epidemi. De andre forskeres ekspertise spændte over medie- og informationsstudier, antropologi og etnografi, religionsvidenskab, statskundskab og datalogi. Jeg repræsenterede lingvistik. På det tidspunkt havde Covid-19 (såvidt vi vidste) ikke nået Danmark, og der gik stadig en uge, før WHO officielt ville udpege det til en global pandemi. Vi havde en mistanke om, at denne virus kunne have betydelige konsekvenser for vores liv, men vi kunne aldrig have forestillet os, hvor meget og hvor hurtigt.

Blot få uger senere, den 11. marts 2020 …

To- og flersprogede børn

freep classmates friends bag school education 53876 137717

I Danmark har vi en tendens til at betragte etsproget udvikling som det normale, men i virkeligheden vokser størstedelen af verdens befolkning op som flersprogede. Følger man den offentlige debat i Danmark, støder man imidlertid ofte på overskrifter a la ”Tosprogede halter langt efter i København[1], ”Karakterkløft mellem børn med et og to sprog vokser[2] og ”Gab vokser: Tosprogede får dårligere karakterer[3] hvilket kan lede til den antagelse at det er et problem at være tosproget, måske ligefrem skadeligt. Alligevel har danske folkeskoleelever engelsk på skoleskemaet fra 1. klasse og senere også tysk, fransk og/eller spansk. Så er det mon helt så skadeligt at tilegne sig flere sprog som disse …

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) – en udbredt indlæringsvanskelighed som de fleste aldrig har hørt om

istock 1033164874 vertical

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse eller DLD (developmental language disorder) er nok den mest udbredte udviklingsvanskelighed hos børn og unge som de fleste aldrig har hørt om. Mens mange har en fornemmelse af, hvad fx ordblindhed og autisme er, ved de færreste hvad en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse er. Og det på trods af, at DLD ser ud til at være lige så udbredt som ordblindhed, nemlig cirka 7% af en årgang, og dermed langt hyppigere end autisme.

DLD er en sprogindlæringsvanskelighed. Når man har DLD har man vanskeligheder med at lære, forstå, bruge eller producere sprog i en grad, så sprogvanskelighederne udgør barrierer for kommunikation og indlæring i hverdagen. For eksempel bliver det svært at deltage i samtaler med kammerater eller forstå …