Hvordan definerer du “samfundssind”? – En lille spørgeskemaundersøgelse

Samfundssind1 e1640182617761

Ordet ”samfundssind” blev indført i det danske sprog i 1936 af statsminister Thorvald Stauning for at mane den danske befolkning til solidaritet i den svære tid omkring anden verdenskrig. Siden da er ordet blevet brugt (ordnet.dk anfører fx et citat fra Fyens Stiftstidende fra 2007: ”Af sine lærerforældre er han opdraget til at vise samfundssind og gøre en forskel”), dog uden nogen lagde synderligt mærke til det. Dette ændrede sig drastisk, da statsminister Mette Frederiksen under sin allerførste COVID 19-relaterede pressekonference den 11. marts 2020 genindførte ordet. Hun brugte det, ligesom Stauning, for at mane den danske befolkning til solidaritet, nærmere bestemt til at overholde de nye tiltag, som skulle inddæmme coronasmittens spredning i det danske samfund. Også ordnet.dk

Sprog forandrer sig stadig langsomt – et sprogligt tilbageblik på 2021

6624922737 da84b7bf4e b

En af min families historier handler om hvordan jeg som lille pige kom springende ind til min mor om morgenen på hendes fødselsdag og blev skuffet over at hun slet ikke så anderledes ud! Jeg havde alderen til at forstå at der fandtes noget sådant som fødselsdage. Mine omgivelser havde betydet mig at fødselsdage var vigtige, og derfor gik jeg naturligvis ud fra at så skelsættende begivenheder måtte sætte synlige spor, men ak, det var ikke tilfældet. Min mor lignede fuldstændig sig selv.

I 2021 kunne man spore en tilsvarende skuffelse hos en del journalister der især i årets første måneder gerne ville skrive historien om hvordan sproget havde forandret sig som følge af den store pandemi verden blev ramt …

Hvordan Jiddisch overlevede under israelsk (genoplivet hebraisk)

Phenicuckoo Cross Zuckermann

I dag er det sprogdag for hebraisk. Det er hvert år den 21. tevet, som er Eliezer Ben Yehudas fødselsdag. Til lejligheden viser Ghil’ad Zuckermann sit syn på det israelske sprogs underliggende rødder.

Først lidt baggrundsinformation:

Baggrund om det hebraiske sprog

Hebraisk blev talt efter den såkaldte erobring af Kanaan (ca. trettende århundrede f.Kr.). Efter et gradvist fald (selv Jesus, ‘jødernes konge’, talte aramæisk i stedet for hebraisk som modersmål), stoppede hebraisk med at blive talt i det andet århundrede efter vores tidsregning. Bar-Kokhba-oprøret mod romerne i Judæa i 132-5 e.Kr. markerer den symbolske afslutning på perioden med talt hebraisk. I mere end 1700 år derefter lå hebraisk komatøst, en slags Tornerose. Det tjente som et liturgisk og litterært …

Det moderne arabiske sprog og al-nahḍa. Mabrūk!

arabic writing2

Alle sprog er lige, men nogle sprog er mere lige end andre. Det semitiske sprog, arabisk, tilhører denne sidste kategori – og på denne arabiske sprogdag er det værd at ihukomme.

Et par tørre tal kan retfærdiggøre denne påstand. For det første indplacerer arabisk sig som en af verdens fem største sprog med mindst 300 million mennesker modersmålstalende plus de 60 millioner, der har arabisk som andetsprog. I forhold til geografisk udbredelse dækker arabisk – med sit solide hold i Afrika i vest til sydvest Iran – cirka en syvendedel af jordens samlede breddegrader.

Det er imidlertid det arabiske sprogs kulturelle geografi, der virkelig sætter det på landkortet som en sprogmagt uden ligemand: Arabisk er Koranens sprog, det er islams …

Lys på sprog: en julegave for sprogfreaks og sprogpedanter

Screenshot 2021 12 08 at 09.20.56

Alle kender vel Bezzerwizzers sprogversion og Sprogspillet – to nyere danske spil som har med sprog at gøre. Begge er blevet anmeldt på Lingoblog. Det var gode julegaver i foregangne år.

Sprogspillet blev udviklet af forfatter og sprognørd Susanne Staun. Nu har hun udviklet noget nyt, som Lingoblog-læsere kan være glade for. Og en god gave til folk, der er vilde med sprog. Hvis ikke der er andre der tænker på det, kan de måske lægge gaven under juletræet til dem selv! Hun har nemlig udviklet ”sproglys”: glas med en duftende stearinlys i, og en passende sprogtekst på ydre siden.

Hun sendte os et anmeldelseseksemplar, og den havde teksten:

Sproglys med tæft og en behageligt behersket duft af luskebusk og

Sproggeniet Rasmus Rask – beundret ude, miskendt hjemme

15785421. SY475

Det var en lykkelig Rasmus Rask der som 13-årig kunne lade sig indskrive sig som elev på Odense Latinskole. Året var 1801, og han var et af de begavede fattigmandsbørn der nød godt at Oplysningstidens indsats for at hjælpe ubemidlede evnerige elever på vej med stipendier og private støttemidler.

I Odense mødte Rasmus Rask den anerkendelse og sympati han havde manglet i sit hjem. Han blev indlogeret privat og fik hurtigt det venlige tilnavn Den Lille Professor. På Latinskolen dannede han venskaber for livet og kunne i det begunstigende faglige miljø udvikle sine geniale sprogevner. Det var allerede her han formulerede sin første samlede grammatik over et sprog der hidtil ikke havde haft en sådan, nemlig islandsk. Det gjorde ham …

Ordbogsspillet: til læring og underholdning

bennet family

Ordbogsspillet er et underholdende selskabsspil, og det koster intet. Det vil sige, hvis du allerede har en ordbog og papirark, der er blanke på mindst den ene side samt et antal kuglepenne/blyanter, så alle har et ark papir og noget at skrive med.

Jeg har spillet det med mellem seks og atten mennesker. Man spiller individuelt, og det kan være mindre om hvem der vinder end om at have det sjovt.

Spillet er enkelt. Du tager en ordbog fra din bogreol på et sprog, som alle kender, eller et sprog, som ingen kender, men så skal det være en tosproget ordbog, helst i begge retninger. Normalt spilles det med en (ikke for elementær) etsproget ordbog. Alle deltagere har en pen …