Et sprog uden land

Af
400px PS mapo 2015

“Jeg har en italiensk kæreste, så nu skal jeg til at lære italiensk.” …. “Jeg skal til Portugal i sommerferien, må jeg låne din ordbog?” …. I Europa er vi vant til, at lande og nationer har hver sit sprog – Danmark har dansk, Sverige har svensk, Tyskland har tysk osv. Men dette er en sandhed med modifikationer. For det første kan et land rumme flere sprog, enten mindretalssprog som tysk i Sønderjylland og dansk på Flensborg-egnen, eller “hele” sprogområder, som fx grønlandsk og færøisk i Danmark, eller sorbisk i Tyskland. For ikke at tale om lande som Indien eller Kina, der hvert rummer i hundredvis af sprog. For det andet kan flere lande “deles” om et sprog, fx Tyskland, … ↪

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 1

Af
karlverner

De færreste, der idag går ind i skolens gamle bygninger af Aarhus Katedralskole, den røde og den grå, tænker på, at her har der svedt én over bøgerne, der siden hen blev berømt i hele verden. Og det endda på en idé, hvortil kimen blev lagt på Katedralskolen. Og det til og med på et område, der er ukendt af de fleste.

De færreste elever, der haster hen ad Vestergade på vej til skolen, ænser mindepladen på det grå hus nr. 5: »Sprogforskeren Karl Verner 7. marts 1846 – 5. nov. 1896 boede her 1851- 1875«. Her, hvor der idag er en skobutik og en pelsforretning i stuen, boede Karl Verner i sin skoletid fra 1857 til 1864 på Aarhus … ↪

Typologisk overblik til feltlingvisten eller den travle studerende

Af
Billede1

”An introduction to Linguistic Typology” udgivet i 2012 af Viveka Velupillai er en 500+ siders bog, som både er egnet til den studerende, som har kendskab til morfologi, syntaks og fonologi, men aldrig har hørt om typologi, samt til feltlingvisten, som er på vej ud i verden for at beskrive et sprog og har brug for en guide til sprogbeskrivelse i bagagen.

Velupillai tager læseren kærligt i hånden og gennemgår en lang række centrale temaer i lingvistisk typologi. Bogen indeholder 13 kapitler, som dækker over en introduktion (kap. 1), universalitet (kap. 2), sampling metoder (kap. 3), fonologi (kap. 4), morfologi (kap. 5), ordklasser (kap. 6), nominalkategorier og syntaks (kap. 7), verbalkategorier (kap. 8), simple sætninger inkl. semantiske, pragmatiske … ↪

Nye ord fra et dødt sprog

Af
coronakrone JH

For et par år siden var det de færreste, der havde hørt om coronavirus. Artiklen her skal ikke handle om den pandemi, hele verden kom til at kende, men derimod om ord, der har rod i latin, og det har både corona og virus. Selv om latin er et dødt sprog, er det nemlig stadig produktivt, dvs. det bidrager stadig med nye ord og begreber. Det skyldes dels at det er fagsprog for nogle videnskaber, bl.a. medicin og dels at en stor del af det engelske ordforråd oprindelig kommer fra latin, og nogle af de nye engelske ord er derfor dannet af latinske låneord.

latinBåde corona og virus er klassiske latinske ord med stor udbredelse. Det hedder coronavirus på … ↪

SPROGENSE – Danmarks folkelige sprogfestival d. 17.-18. september 2021

Af
Skaermbillede 2021 07 02 kl. 11.25.33

Sgu’, tegnsprog, dialekter, OMG, ord, konkurrencer, kreativitet, ordsprog, underholdning, sprog-teknologi og ikke mindst debatter og foredrag. Alt dette og meget mere kan du opleve på sprogfestivalen SPROGENSE den 17. og 18. september, hvor Bogense omdannes til en folkelig sprogfestival, hvor alle er velkomne.

En sprogfestival for alle

sprogense logo payoffVi tager sproget med ud i de hyggelige gader, på cafeerne, på spillestederne og skaber en platform og miljøer, hvor gæsterne involveres, og sproget levendegøres. Samtidig vil fagfolk og specialister mødes til dialog med fokus på sprogets rigdom og muligheder og dermed synliggøre sprogets mange facetter.

Byen vil summe af store og små bogstaver, ord, leg, læring, samtaler, debatter og foredrag, digte, taler, dialekter, udstillinger, aktiviteter, interaktioner, emojis, sjov, sprogteknologi, musik og underholdning. … ↪

En Bowler, Hr – eller Måske en Overfrakke af Træ? Britisk soldaterslang 1914-1918

Af
Ill. 1

Indledningsvis er det på sin plads med en undskyldning. Forfatteren bag dette indlæg kan intet krav stille på særlig lingvistisk indsigt; min eneste undskyldning for forsigtigt at delagtiggøre læseren i de følgende betragtninger baserer sig ikke på nogen som helst faglig forståelse af sproget og dets finurligheder, men alene på interesse. Jeg er uddannet historiker, og altså i denne forbindelse blot en glad amatør – men selv blinde høns finder, hævdes det jo, af og til guldkorn.

Ét af mine særlige fokusfelter er den Første Verdenskrig 1914-18, hvor Europas stormagter røg eftertrykkeligt i totterne på hinanden. Fire års krig, der kom til at forme hele det 20. århundrede (og stadig trækker tunge spor, selv i dag), og som drejede alting … ↪

Lingolit II – Sproget i populærlitteraturen

Af
IMG 2098 2 scaled

For lidt over et års tid siden skrev jeg et blogindlæg, hvor jeg anbefalede en række bøger, der behandler forskellige emner indenfor lingvistikken med en popvidenskabelig vinkel – altså bøger, der diskuterer sprog på et teknisk niveau, men på en måde, som man kan forstå også uden forudgående viden om faget. Eftersom de sidste mange måneder for manges vedkommende har foregået indenfor de samme fire vægge det meste af tiden, har der – for nu at se på den lyse side – været masser af tid til at læse.

LingoLit2 Coverbillede

Vanen tro har et par af bøgerne på min personlige læseliste omhandlet sprog og lingvistik. Mit forrige blogindlæg var delvist inspireret af mine indviklede følelser overfor Daniel Everetts ‘Language: The Cultural … ↪