Kan latter camouflere usikkerhed? En samtaleanalytisk undersøgelse af latter som sproglig resurse

Four girls having a laugh I0013484.tif

Det skulle være så sundt at grine. Det er bevist, at folk, der ofte griner, har forstærket immunforsvar, og desuden også øget udledning af serotonin og dopamin. Men udover at grinen er sundt, hvad ved vi så reelt set om latter i vores samtaler? Vi ved faktisk ikke særligt meget, da latter som sproglig resurse ikke er et undersøgt emne i det danske sprog. Grundet den manglende viden på området, fandt jeg det oplagt at undersøge latter nærmere. Nysgerrigheden på emnet blev afsættet i mit bachelorprojekt [1], hvor jeg, med en konversationsanalytisk tilgang, undersøgte naturlige forekomster af latter i uddrag af en-til-en-samtaler fra samtalebank.dk. Den viden jeg har opnået, vil jeg nu videregive til dig, så du fremadrettet er klædt …

SkurkAgurk jokker i spinaten – en børnebog fuld af vegetarisk ordgøgleri

SkurkAgurk

Endelig endnu et skud på SkurkAgurk-stammen! Eller som min datter udbrød med julelys i øjnene, da jeg sagde, at der var kommet en bog til os med posten, som vi skulle anmelde: “Er det den om ærtesuperhelten?!” Og så tilføjede hun faktisk “…og alle ordsprogene.” Og på den måde formåede hun at lefle lidt for både sin sprogelskende mor og manden bag SkurkAgurk-bøgerne, Jonatan Wibe. Han har nemlig sat sig for at skrive “vegetariske” børnebøger spækket med ordsprog om frugt og grønt. Vi elskede “SkurkAgurk klarer ærterne” (som du kan læse vores anmeldelse af her), og med to’eren har Jonatan Wibes forkærlighed for både sprog og grøntsager endnu en gang båret frugt.

Mens Jonatan Wibe tydeligvis stadig er oppe …

Et fandens komisk sprog: Seks sætninger på Berbice-nederlandskkreolsk fra 1803 – og en annonce fra Dansk Vestindien

Screenshot 2023 11 01 at 09.46.13

For nylig sendte arkivforskeren Mark Ponte mig et link til et scannet brev fra det nederlandske nationalarkiv. Han gik ud fra, at jeg allerede kendte disse sætninger. Det gjorde jeg dog ikke! Brevet blev skrevet den 7. marts 1803 i Rio Berbice (Guyana) af G.H. van Langen fra Nederland. I brevet står det klart, at han er fra den nederlandske by Dordrecht ligesom hans moster Elisabeth de Loos, som er modtager af brevet. Det består af tre sider, hvor Van Langen skriver om sine op- og nedture i kolonien, sin plan om at sende en abe til sin onkel i Nederland, og hvorvidt mosteren foretrækker at modtage en blå eller en rød papegøje. Min opmærksomhed blev henledt på følgende kommentar

SMERTE-HJERTE

4210010 660623 700 500

Doctor and Patient

I SMERTE-HJERTE skriver Anna Rieder om sine oplevelser under en indlæggelse på et psykiatrisk afsnit. Samtidig bidrager hendes psykiater, Birgit, også til bogen. Anna skriver poetisk men også prosaisk i noget jeg vil karakterisere som en blandingsgenre. Stilen er opbrudt, staccato og metaforisk, og spejler indre tilstande og oplevelser af at være et menneske, der nogle gange har psykotiske oplevelser. Det hele er systematiseret gennem datomærkninger og blandet med Birgits notater. Det er i høj grad Birgits notater, der giver læseren mulighed for at følge med i hvad der sker med Anna udefra, og i at forstå hvor Anna befinder sig i tid og sted. 

Til at starte med ligner Birgits noter klassiske journalnotater, kyniske og køligt observerende: 

Vurdering