Retskrivningsreformen: interview med den nye direktør for Dansk Sprognævn

Det er kun få måneder siden Thomas Hestbæk Andersen tiltrådte som ny direktør for Dansk Sprognævn, men han har allerede store planer for hvilken retning Sprognævnet skal bevæge sig i. Det har man de sidste dage kunnet læse om i Fyns Amts Avis og andre landsdækkende medier. Lingoblogs udsendte gæsteskribent har sat den nye direktør stævne i hans hjem i Odense over en kop kaffe og – naturligvis – et stykke brunsviger for at høre nærmere om Sprognævnets nye kurs.

Det som mange sproginteresserede danskere gennem længere tid flittigt har produceret vittigheder om, bliver nemlig ganske vist, som en kendt fynsk digter ville have sagt. Ikke helt som vittige hoveder har forestillet sig – men heller ikke helt ved siden af.

Blandt de tiltag som Thomas Hestbæk Andersen har iværksat, er det især den forestående reform af dansk retskrivning der har trukket store overskrifter. Planen er at det danske skriftsprog over en periode skal tilnærmes de dialekter der tales på Fyn. Faktisk har det været en af betingelserne for flytningen af Sprognævnets lokaler til Bogense at det officielle dansk skal til at være mere fynsk. En af de centrale idemænd bag flytningen, sprogentusiasten Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti, tidligere viceborgmester i Odense, har kæmpet med næb og kløer for flytningen og den medfølgende reform af skriftsproget.

Thomas Hestbæk Pedersen har store planer med det danske sprog

Thomas Hestbæk Andersen er født og opvokset i Viborg, og han var 23 år gammel da han første gang kom til København. Det gjorde et stort indtryk på ham med de store huse, larmen og menneskemasserne, men han husker også hvordan hovedstadens sprog virkede på ham. Det var grimt, hårdt og alt for hurtigt, mindes han. Til gengæld faldt han pladask for fynsk første gang han hørte det – »Smukt, blødt og med et adstadigt tempo«, som han beskriver det med et smil om læben. Den nye direktør for Sprognævnet har taget hele sin uddannelse på Syddansk Universitet, hvor han også skrev ph.d.-afhandling og var ansat som lektor indtil han fik jobbet som direktør i Dansk Sprognævn. Han tager kun meget sjældent turen over Storebælt, og det er han stolt af. Han hører ikke til dem der mener at græsset er grønnere på den anden side af bæltet – hverken det store eller det lille bælt.

Selv om han er opvokset i Jylland, betegner Thomas Hestbæk Andersen sig nemlig som »120 % fynbo«. Han mener at fynsk i den grad er egnet til at danne grundlag for dansk retskrivning. Først og fremmest har Fyn jo siden tabet af Skåne, Halland og Blekinge for over 350 år siden været hjertet i det danske kongerige mens København ligger i udkanten af landet. Og med den forestående flytning af Dansk Sprognævn til Bogense virker det logisk nu at tage skridtet fuldt ud til en afkøbenhavnisering af det danske sprog.

Mange har spurgt til hvordan en fynskbaseret retskrivning konkret skal udmøntes, men Thomas Hestbæk Andersen er ikke meget for at løfte sløret for de ændringer der kommer til at ske, da de endnu ikke er endeligt vedtaget af Sprognævnets direktion. Enkelte af de nye tiltag er dog allerede nået så langt på tegnebrættet at direktøren gerne vil tale om dem. Et af dem er afskaffelsen af det bløde d i ord som mad og vide.

»Når vi går over til at skrive ma og vie, løser vi en del problemer uden at skabe nye,« siger direktøren. »For folk der udtaler det bløde d, er det meget let bare at undlade at skrive det. Og for folk der ikke udtaler det, er det selvfølgelig befriende ikke at skulle huske hvilke ord der indeholder bløde d’er i tilfældige dialekter. Man skal heller ikke undervurdere fordelen ved at ordene bliver kortere – det betyder at vi kommer til at bruge mindre lagringsplads på danske tekster, både analogt og digitalt, end vi gør nu.«

I det hele taget kommer vi i fremtiden til at skrive væsentlig færre d’er end hidtil, fortsætter han. Et andet tiltag, der ikke har noget særligt med fynsk at gøre, passer nemlig fint med afskaffelsen af de bløde d’er. Og det kommer ikke til at ødelægge et velfungerende retskrivningssystem, som kritikere ellers har indvendt.

»Hånden på hjertet – den nuværende danske retskrivning er objektivt set et bizart miskmask af arbitrære og anakronistiske stavemåder. Man skal eksempelvis være indoktrineret af det stokkonservative danske skolesystem for at forstå ideen med at skrive d i mand, hvor der som bekendt aldrig nogensinde har befundet sig et d. Så vil nogle argumentere for at mand og land skrives med d fordi ordene har stød, men det har man jo faktisk ikke i store dele af Danmark,« udtaler Thomas Hestbæk Andersen. »Og hvorfor skriver vi så d i ord som guld og lande, der jo ikke engang har stød i København? Det er svært at finde rationelle argumenter for at bevare de stumme d’er. Dansk retskrivning kommer til at blive langt mere hensigtsmæssig og i øvrigt væsentlig lettere at tilegne sig for børn og udlændinge hvis vi simpelthen afskaffer dem. Altså d’erne.«

Den hyggelige fynske gade Adelgade i Bogense. Foto: Peter Fiskerstrand

Stødet er i øvrigt et emne der volder Sprognævnet problemer, afslører direktøren. Både Bogense og Odense ligger nord for stødgrænsen, så dialekterne i disse områder af Fyn har altså historisk set stød. Men samtidig associerer de fleste danskere fynsk med stødløshed, så det virker forkert at bevare stødet som en central del af fortællingen om dansk sprog. Til alt held lever stødet en forholdsvis usynlig tilværelse i skrevet dansk, når man altså ser bort fra den indirekte gengivelse i ord som mand. Derfor har Thomas Hestbæk Andersen ikke prioriteret stødproblematikken højt i arbejdet med de nye reformer. Og Dansk Sprognævn arbejder med en lang tidshorisont: Den nye retskrivningsreform forventes at blive indført løbende over de næste femten år, ikke mindst af hensyn til omskrivningen af skolebøgerne.

Som bekendt findes der ikke en lovmæssig regulering af udtalen af dansk. Men alligevel mener Thomas Hestbæk Andersen at flytningen til Bogense på sigt også kommer til at få betydning for det talte sprog: »Jeg interesserer mig meget for kunstig tale, og det område har været stærkt domineret af storkøbenhavnsk. Apples digitale assistent Siri, som jeg bruger til at tjekke vejrudsigten eller sætte en timer, er for eksempel trænet til at tale som en frisørelev fra Solrød Strand. Men nu satser vi på at hun snart vil komme til at tale klingende fynsk. Rent teknisk er det relativt simpelt at ændre de digitale assistenters udtale fra københavnsk til fynsk, og vi har allerede en positiv dialog med virksomheder som Apple og Google.«

Det er ikke kun lydlige forhold som den nye direktør vil se nærmere på. Også morfologi, syntaks og leksikon vil have godt af et grundigt eftersyn. Her holder Thomas Hestbæk Andersen dog kortene tæt ind til kroppen og afventer resultaterne af de interne diskussioner i Sprognævnet. Han vil hellere snakke om glæden ved at kunne sætte et stort provinsielt støvleaftryk på det danske sprog: »Jeg er rigtig glad for at være bleven udnævnt til direktør for Dansk Sprognævn. Det danske sprog står foran mange spændende udfordringer i de kommende år, og jeg tror jeg er den rigtige mand til at skal føre vores urgamle sprog sikkert ind i fremtiden.«

Og så er det blevet er tid til at takke af. Den nye direktør for Dansk Sprognævn er en travl herre, og mens han nynner »Fo’ ajle di små blomster«, haster han ud i bilen for at køre videre til netop Bogense. Der skal han skal inspicere et godt bud på Dansk Sprognævns nye hjem – en nedlagt persiennefabrik der meget passende er beliggende på Fynsvej i byens sydlige industrikvarter.

 

Thomas Olander er mag.art., ph.d. og dr.phil. i indoeuropæisk sammenlignende sprogvidenskab. Han beskæftiger sig med slavisk og andre indoeuropæiske sprog, med den indoeuropæiske urhjemsproblematik og med de interne slægtskabsforhold i den indoeuropæiske sprogfamilie. Han er ekstern lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

6 kommentarer til “Retskrivningsreformen: interview med den nye direktør for Dansk Sprognævn”

  1. Thomas Olander, det er som om du har ændret din mening om retskrivning. Personligt synes jeg at dit forslag for nogle år siden:
    https://www.sproghistorie.dk/files/olander-reformeret.pdf
    er som retskrivning skulle være: en sproglyd, et bogstav. Også for dansk.
    Som Jyde synes jeg dog at det er lidt for københavnsk, og Thomas Hestbæk Andersens forslag om at retskrivning skal være tættere på et dansk som på Fyn er vel forståeligt. Ikke et udkantsområde som København!

    Svar
  2. Det siger vel alt om det standarddanske hegemoni at Bogense er blevet belemret med en “Adelgade”. Med hele to bløde ‘d’-er.

    Svar
  3. Peter: Jo, jeg ville nok have skruet en retskrivningsreform radikalt anderledes sammen. Men Sprognævnet er jo bundet på hænder og fødder af alle mulige hensyn.
    Henrik: Tragisk. Hovedstaden har gjort hvad den kan for at trampe på provinsen. Men nu er tiderne vist ved at vende.
    Kristoffer: Sjov timing! Men spørgsmålet er om DR ikke har lavet en aprilsnar: »Bare fordi vi flytter til Bogense, bliver vi ikke et fynsk nævn, siger han med tyk fynsk dialekt« lugter lidt af påfund når nu direktøren faktisk er fra Viborg.
    Jakob, Lars: Ja, det var uheldigt at indlægget lige kom den 1. april. Men Lingoblogs læsere kan nok godt skelne seriøs journalistik fra fjollede skriblerier.

    Svar

Skriv en kommentar