Så fik Danmark en konferencetolkeuddannelse!

I november 2017 fik Danmark en national sprogstrategi. Den kom som bekendt med en ministeriel bevilling på 100 millioner kroner. Som de fleste også ved, går størstedelen af bevillingen – 99 mio. – til at drive et Nationalt Center for Fremmedsprog som beskrevet i et andet indlæg på denne blog. Men 1 mio. er øremærket til oprettelsen af en længe ventet uddannelse i konferencetolkning.

Uddannelsen, der udbydes ved Aarhus Universitet, havde første optag sidste år, med studiestart i oktober 2018. Kimen blev imidlertid lagt på et meget tidligere tidspunkt. Allerede i starten af 2010’erne begyndte EU-institutionerne at banke på skiftende ministeriers dør med meldinger om mangel på danske konferencetolke. Siden CBS, der tidligere udbød uddannelsen, havde sidste optag i 2009, var der ikke blevet uddannet konferencetolke i Danmark. Kilden var tørret ind, samtidig med at de tolke, der blev ansat i årene efter Danmarks indtræden i det daværende EF, nærmede sig pensionsalderen med hastige skridt.

Jeg selv har arbejdet på at stable uddannelsen på benene siden foråret 2013, hvor jeg havde de første møder med repræsentanter for uddannelsens hovedaftagere i EU. Men der skulle altså gå mere end fem år med (mange flere) møder og ansøgninger, før projektet kunne sættes i søen med alle de nødvendige godkendelser – og penge – i ryggen.

Pengene er ikke uvæsentlige: det er en lille, højt specialiseret og ikke mindst dyr uddannelse. For nok er der stor efterspørgsel efter uddannelsens kandidater, men behovet er ikke og bliver formentlig aldrig stort målt i antal kandidater. Konferencetolke arbejder typisk for mange tilhørere på én gang og har således en stor rækkevidde hver især, men de udgør samlet set en ganske lille faggruppe. Jeg plejer derfor at sige, at der et stort behov for et lille antal dygtige konferencetolke.

Uddannelsen
Helt kort sagt er konferencetolkeuddannelsen – eller Master i Konferencetolkning, som den også hedder – en erhvervsrettet efter- og videreuddannelse. Uddannelsen er master-lignende, men er underlagt så mange særbestemmelser, at den har sin egen bekendtgørelse: Bekendtgørelse om Uddannelsen i Konferencetolkning (BEK nr. 1262 af 27/11/2017).

Selv om uddannelsen indgår i den nationale sprogstrategi (egl. Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet), er det faktisk ikke en uddannelse i (fremmed-)sprog, men netop en uddannelse i tolkning. Og blandt de sprog, de studerende tolker imellem, har dansk størst vægt, da det har status af målsprog. Fremmedsprog er dog en væsentlig komponent i adgangsgrundlaget, som vi skal se nedenfor. Men lad os først se på uddannelsens overordnede formål, sådan som det er beskrevet i Studieordningen:

Det primære formål med uddannelsen er at uddanne konferencetolke, der er kvalificerede til at varetage højt specialiserede konferencetolkeopgaver på højeste professionelle niveau, især i EU’s institutioner men også i forbindelse med den danske stats og dansk erhvervslivs øvrige internationale aktiviteter.

Uddannelsen kvalificerer desuden de studerende til at reflektere kritisk over tolkefagets teorier, metoder og praksis, til at bidrage til fagets videreudvikling samt til at rådgive om tolkning.

Den ambitiøse målsætning kræver solide forudsætninger af de studerende. For at blive optaget er det et krav, at ansøgerne allerede har gennemført en kandidatuddannelse (inden for et hvilket som helst fagområde), og at de består en optagelsesprøve.

Optagelsesprøve
Til optagelsesprøven skal kandidaterne demonstrere, at de:

  • behersker mundtligt dansk til perfektion og to fremmedsprog på meget højt niveau
  • har indgående viden om politiske, sociale og kulturelle forhold i de lande, hvor sprogene tales, samt viden om internationale forhold
  • har evner for tolkning, dvs. at de har fremragende analytiske kompetencer, høj koncentrationsevne, mental hurtighed og er i stand til formulere et mundtligt budskab klart og præcist

    Syv studerende klarede optagelsesprøven. Her ses de (inkl. én på Skype) sammen med tre af underviserne på tolkeuddannelsen

Udvælgelsen er hård. I forbindelse med 2018-optaget var der næsten 30 ansøgere. Kun 8 bestod optagelsesprøven. Den ene kandidat sprang fra af økonomiske årsager, så i dag har vi 7 – særdeles kvalificerede og motiverede – studerende på uddannelsen. De syv er optaget med fem forskellige sprogkombinationer: alle har dansk på såkaldt A-niveau (nuanceret modersmålsniveau) og enten engelsk, fransk, spansk eller tysk som hhv. B-sprog (aktiv beherskelse) og C-sprog (passiv beherskelse).

Fag og undervisning
Som det ses af formålsbeskrivelsen, har konferencetolkeuddannelsen et stærkt færdighedsfokus. De praktiske tolkefag udgør derfor hele 75% af undervisningen (300 timer). Der undervises i følgende tolkediscipliner:

  • simultantolkning fra den studerendes B- og C-sprog til A-sproget
  • konsekutiv tolkning fra B- og C-sproget til A-sproget – samt fra A-sproget til B-sproget

De resterende 25% af undervisningen (100 timer) udgøres af teoretiske grundlags- og faglige støttediscipliner, nemlig:

  • tolketeori og –metode
  • EU og internationale organisationer

Faget tolketeori og –metode omfatter undervisning i bl.a. tolketeori, tolkeetik, tolkestrategier og -teknikker, retorik, stemmebrug, informationssøgning og tolketeknologi.

EU og internationale organisationer er et kontekstfag, der særligt er møntet på at sætte de studerende i stand til at forstå og analysere deres fremtidige arbejdsmarked.

Dele af undervisningen foregår i tolkelaboratorierne

I tråd med universitetstraditionen undervises de to grundlagsfag af forskere; tolkefagene undervises derimod af akkrediterede konferencetolke, typisk uden forskningsbaggrund men med mange års praktisk tolkeerfaring i rygsækken. Tolkefagene er bestykket med to undervisere: én med udgangssproget som A-sprog og én med målsproget som A. De fleste undervisere har base uden for Aarhus, i ind- og udland, så uddannelsen involverer en del rejseaktivitet, og skemalægningen er lidt af et puslespil.

Undervisningen foregår i Aarhus Universitets lokaler på Trøjborgvej, som bl.a. tæller to til formålet indrettede tolkelaboratorier.

Tilrettelæggelse
I lighed med andre masteruddannelser er konferencetolkeuddannelsen i princippet en deltidsuddannelse, men qua dens særlige bekendtgørelse er tilrettelæggelsen fri. På Aarhus Universitet har vi valgt at tilrettelægge uddannelsen som en intensiv fuldtidsuddannelse over (knap) ét år.

Der undervises i to semestre à 13 uger. I indeværende akademiske år underviser vi fra d. 29. oktober 2018 til d. 7. juni 2019 – kun afbrudt af tre ugers ferie (jul og påske) og to ugers eksamensperiode efter 1. semester. Dertil kommer en uge med studietur til EU-institutionerne i Bruxelles.

Arbejdsbelastningen for de studerende udgør mindst 45 timer om ugen fordelt på undervisning (14-20 timer pr. uge), selvtræning og forberedelse. Så selv om det er en betalingsuddannelse uden ret til SU, er der ikke mulighed for at arbejde ved siden af studierne.

Til gengæld kan uddannelsen ses som en investering. Konferencetolke rangerer blandt de højest betalte sprogprofessionelle overhovedet, og som tidligere nævnt er efterspørgslen efter nye konferencetolke stor.

Aftagerinvolvering
Interessen fra aftagerne er stor, og det mærker de studerende i hverdagen. Der går stort set ikke en uge på studiet uden besøg fra EU-institutionerne. Blandt de bidrag, uddannelsen modtager fra aftagerne alene i år, er:

  • Mere end 125 timers gæsteundervisning (inkl. virtuel undervisning) ved repræsentanter fra:
    • Europa-Parlamentet
    • Europa-Kommissionen – både fra tolketjenesten i Bruxelles og Kommissionens Repræsentation i Danmark
    • EU-Domstolen
  • En bevilling fra Europa-Parlamentet på ca. 1 mio. kr. (130.000 Euro) til drift af uddannelsen
  • Et før-studiestartskursus for underviserne afholdt af Europa-Parlamentet, -Kommissionen, og EU-Domstolen i fællesskab
  • Stipendier til de studerende fra SCIC, den fælles tolketjeneste for Europa-Kommissionen, Ministerrådet mv.
  • Støtte til studieturen fra især SCIC
  • Censorer til optagelsesprøven og den afsluttende eksamen fra SCIC og Europa-Parlamentet

Aftagerne i EU har desuden været inddraget i udarbejdelsen af studieordningen, og Aarhus Universitet har et såkaldt Memorandum of Understanding med Europa-Parlamentet, underskrevet af hhv. universitetets rektor og generaldirektøren for parlamentets tolketjeneste.

Smal men vigtig
Aftagernes bidrag er vigtige. Fagligt, men også økonomisk. Sammen med den tidligere nævnte nationale bevilling udgør aftagerbidragene en væsentlig del af det økonomiske grundlag for en smal men vigtig uddannelse.

Dygtige tolke med dansk er en forudsætning for, at danskere kan deltage på lige fod med andre nationaliteter i EU-samarbejdet og i EU’s demokratiske processer. Da megen ny lovgivning i dag kommer fra EU, er det også her, mange nye begreber og ord dannes. Så her er det nødvendigt, at dansk er repræsenteret, og det sker bl.a. gennem en stærk tilstedeværelse af danske konferencetolke. Hvis danske politikere og embedsmænd i EU blot tyr til (halvdårligt) engelsk, taber det danske sprog uvægerligt terræn.

Ud over den sprogpolitiske dimension har uddannelsen en vigtig rolle at spille som løftestang for fremmedsprogsområdet i Danmark. Det er en uddannelse, der nyder stor bevågenhed blandt studerende på alle niveauer, hvad jeg kan forsikre mig om gennem de mange henvendelser, jeg får. For universitetets sprogstuderende er det en tydelig karrierevej, hvor sprogene ikke som så ofte bliver en sekundær kompetence, men den helt centrale forudsætning for en spændende, velbetalt, international karriere.

Også fremtidens sprogtalenter har øje på konferencetolkeuddannelsen. I sidste uge havde vi på det erhvervsrettede sprogområde på Arts – International Erhvervskommunikation – besøg af 50 elever fra Silkeborg Gymnasium, der kom for at høre om og arbejde med tolkning en hel dag. De gik hjem med stjerner i øjnene.

Helle V. Dam er professor i tolkning og oversættelse ved Aarhus Universitet, Institut for Kommunikation og Kultur, hvor hun blandt andet leder den nye uddannelse i konferencetolkning.

Læs mere:

Aarhus Universitet får en tolkeuddannelse for eliten. KOM-magasinet nr. 93, februar 2016 (af Peter Harmsen)

Nu skal Aarhus Universitet uddanne tolke, cc-webben, december 2017: http://cc.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/nu-skal-aarhus-universitet-uddanne-tolke/

Aarhus Universitet er klar med en ny tolkeuddannelse, KOM-magasinet nr. 109, februar 2018 (af Marianne Ester Back)

De skal sikre det danske sprog internationalt, cc-webben, oktober 2018: http://cc.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/de-skal-sikre-det-danske-sprog-internationalt/

Uddannelsens hjemmeside: cc.au.dk/konferencetolk

Bekendtgørelse om Uddannelsen i Konferencetolkning – BEK nr. 1262 af 27/11/2017:  https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=195004

En kommentar til “Så fik Danmark en konferencetolkeuddannelse!”

  1. Doubinsky & Birkelund: Om oversættelsens udfordringer
    Sted: Nobelsalen 1485-123
    Tidspunkt: Fredag d. 15/3 kl. 13.15-15.
    Overvejer du en karriere som oversætter? Eller er du interesseret i at finde ud af, hvordan man fx oversætter ironi? Så kom til ViGør denne fredag, hvor vi får besøg af Sébastien Doubinsky og Merete Birkelund, som deler ud af deres viden og erfaring med oversættelse. Meretes oplæg vil foregå på dansk. Sébastiens talk will primarily be in English. Som altid vil der være kaffe, te og kage. Vi glæder os til at se jer!

    Link til Facebook-begivenheden findes her
    https://www.facebook.com/pages/category/Organization/ViGør-212650182260775/

    Mvh. ViGør (vigoer.au@gmail.com)

Skriv en kommentar