Sproglidenskab: Slående opdagelser om sprog

Milfje Meulskens! Hvilke slags grusomme forældre ville give deres børn et sådant navn? Ingen, det viser sig at være forfatterens pseudonym for to sprogfolk. Heldigvis. Marten van der Meulen, som nu er ph.d.-studerende og beskæftiger sig professionelt med forskning i sprogrådgivning og sprogforandring, og Sterre Leufkens, som har skrevet sin ph.d.-afhandling om en typologisk undersøgelse af sprogets gennemsigtighed. Marten spiller også klarinet. Sterre elsker puslespil. Så det er vel okay. Sammen administrerer de sprogbloggen på nederlandsk som oversættes som “Milfje Meulskens sproglidenskab“, hvor der omkring en gang om ugen præsenteres et underholdende og informativt indlæg om sprog. Det hele startede i 2012, med snart tre indlæg hver uge. Bogen, jeg vil anmelde, er sandsynligvis baseret på stykkerne af deres blog. Under alle omstændigheder har jeg fundet et par blog-indlæg der ligner artikler i bogen.

Hvis de tredive bogbidrag rent faktisk er blevet udvalgt på baggrund af de hundredvis af indlæg til deres blog de sidste par år, så vil læserne af bogen selvfølgelig kunne læse cremen af dem. Og det er faktisk meget sjovt. Muligvis har forfatterne valgt artiklerne på baggrund af overraskelsesværdien og nyskabelserne inden for videnskab: de lover jo de seneste sensationelle opdagelser om deres sprog og alle sprog.

Artiklerne i bogen er præcis to og en halv side lang. Hvert bidrag har en ramme med lidt ekstra information og næsten alle indeholder en simpel tegnet illustration. Emnerne er fascinerende. Forfatterne er velinformerede. Under alle omstændigheder har jeg ikke været i stand til at opdage nogen fejl – i modsætning til det populariserende arbejde, som en anden nederlandsk skribent har lavet om sprog.

Emnerne er yderst varierede og altid interessante: hvor taltes danskernes ursprog? Det viser sig at være omkring den østlige del af Tyrkiet. Meulskens skriver at det er mere end 3000 år siden. Man kan også sige 6.000 til 10.000 år siden. Babyer begynder at lære deres sprog i livmoderen. Der er et universelt ord, som folk bruger, når de ikke forstår deres samtalepartner (kun dansk synes at være en undtagelse). Kendeord synes at forsvinde fra nederlandske sprog. I Nicaragua har et nyt tegnsprog udviklet sig i de sidste årtier. Forfatteren af ​​den nederlandske folkesang ser ud til at være en ret kedelig og fuldstændig ukendt salmedigter, der blev afbildet med æselører i sin tid. Computerteknikker med Big Data har vist dette, man opdagede det faktisk ved et uheld og helt uventet for forskerne selv.

Idiomer er meget interessante for sprogforskere, fordi de består af flere ord, men de har kun én betydning. Forskere arbejder hårdt på at finde en måde at forklare, hvordan mennesker kan følge med. Ellers sidder mand med abekatten. Har du bemærket det: Hvis du ændrer noget ved det, så er det helt hen ved vejret!

Nogle sprog har mange forskellige ord for farver, ligesom de fleste sprog i Europa. Men andre sprog har måske kun to eller tre ord for farver (mørk, lys, rød). Nogle sprog har få ord der præciserer vores lugtesans, f.eks. nederlandsk og dansk. Vi har ikke ord som “det er kamloh”, hvilket betyder, at det lugter som røg, et bad eller et gammelt hus. Men jahai- og maniq-sprogene i Asien har mange ord om dufte. Disse mennesker vil vel synes, at vores europæiske sprog er meget primitive og uudviklede.

Nyere forskning har yderligere vist, at de Saussures (grundlæggeren af ​​moderne lingvistik) dogma ikke er korrekt. Han overbeviste generationer af lingvister om, at formerne af ord er uafhængig af betydningen. Det er tilfældigt, at danskere kalder det for et “får”, mens Belgier siger ”schaap” eller ”mouton”. For eksempel finder vi alle, at en fantasifigur med spidser helst kaldes “takete” og en “baluba” må til gengæld have runde former.

Hvis dit sprog indikerer, at månen er maskulin (der Mond på tysk) så har han et skæg, men hvis månen er feminin (la luna på spansk), så tænker du mere på læbestift. Det er omvendt solen (die Sonne, el sol).

Shakespeare syntes at gøre brug af alle mulige former for skammelige ordspil. Udtalen af ​​”every hour” kunne betyde “hver time” men også “enhver hore” – som sproglig forskning i lyd-ændringer viste. Og denne dirty old man gjorde det med vilje!

For at kunne bruge sms-sprog og Fecesbook (eller hvad det nu hedder; jeg tror, at jeg har lavet en Freudiansk slåfejl) med alle disse forkortelser (LOL! ROMCL!), har man brug for god sproglig indsigt. Også sociolingvistisk indsigt, fordi dem der bruger dem, ved vel godt, at de ikke burde gøre det i deres jobansøgning.

Kan en computer lære at lave humor? Indtil nu kun nogenlunde dårlige vittigheder. Skriftlige fejl tilbyder sprogforskere indsigt i hjernens arbejde. Din hjerne registrerer fejl, men forskellige typer fejl viser aktivitet andre steder i din hjerne.

Nå, jeg kan fortsætte et stykke tid med alle åbenbaringerne om nye sproglige fund fra denne fine, lille bog. Milfjes blog har arbejdet på sagen i flere år allerede, så de er meget længere end Lingoblog. Alligevel skrev Milfje om vores meget yngre blog: “Hvilken god blog!”. Og denne respekt er gensidig.

Lingoblog vil også snart bringe et par af Milfjes indlæg (ikke fra bogen, men fra bloggen) til Lingoblog, i en dansk oversættelse, da de også er interessante for danske læsere. Så kan de danske læsere også nyde den. Med tilladelse! I kan se frem til det!

3 kommentarer til “Sproglidenskab: Slående opdagelser om sprog”

  1. Peter, det du laver her, kaldes “nudging”. På en upåfaldende måde at få folk til at præstere en ønsket adfærd. Ved hjælp af disse finurlige appetitvækkere vil du nok få os alle sammen til at lære nederlandsk, sådan at vi ikke længere går glip af denne blogs guldkorn. Meget snedigt! Kh, Alexandra

  2. Als dat lukt, is de missie geslaagd.

    Er der intet dansk ord for “nudging”? Jeg kan ikke finde den i Kirsten Rask’s fantastiske “Sprogrenserordbog” fra 2000.
    Mellem ” no way = Glem det! Nul! Niks! Absolut ikke!” og “at nurse = passe og pleje, forkæle” mangler ordet…

    Glad dig, Lingoblog har oversæt nogle af Milfje Meulskens artikler, de kommer vel en gang på Lingoblog.

    Se fx. http://www.lingoblog.dk/danske-politikere-forstaar-ikke-noget-om-at-laere-dansk/

    • Man burde finde et dansk ord for “to nudge/nudging”. Her en forklaring (med en mulig oversættelse; hjemmesiden afstår dog fra at gå hele vejen og tage denne oversættelse til sig): “Nudging bliver forklaret som et kærligt puf i den rigtige retning. Dette er en metafor. Et kærligt puf i den rigtige retning forklarer, at der er kærlighed til den, man gerne vil påvirke. Det er blot, et blødt puf henimod det, der er godt for det enkelte menneske. Med andre ord er der ikke økonomiske bonusordninger, staf, overvågning eller andre motivationer som fremmer en bestemt adfærd. Et nudge tager udgangspunkt i, at det skal være godt for individet. Dvs. nudging er ikke, at få folk til at købe noget bestemt, eller på anden måde opnår noget for egen vinding skyld.” (https://nudging.nu/definition-af-nudging/)
      Har “at puffe” potentiale til at blive et anerkendt fagudtryk?

Skriv en kommentar