Sydslesvigdansk: Sprogforvirring eller sprog med system?

I år, året 2020, er det 100 år siden, at den dansk-tyske grænse blev fastlagt og Sønderjylland blev genforenet med Danmark igen, mens Sydslesvig blev en del af Tyskland. Dette 100års-jubilæum er også jubilæet for de nationale mindretal, der opstod på begge sider af grænsen: Det tyske mindretal i Sønderjylland og det danske mindretal i Sydslesvig. De seneste 100 år er ikke kun historisk og politisk set af interesse, men også ud fra et lingvistisk perspektiv, hvor der i Sydslesvig under nye sprogsociale forhold er sket en interessant sprogudvikling med opståen af en hel ny dansk varietet brugt af medlemmerne af det danske mindretal. Således kan man i dag i Sydslesvig f.eks. høre udtrykkene ”bilen fra min mor”, ”Jeg skal i morgen til skole” eller ”nä?” (i stedet for ikke?). Men er det forkert? Dansk med accent? Eller er det en ny form for dansk?

Kort over Sydslesvig.

Det danske mindretal

Det danske mindretal i Sydslesvig består i dag af ca. 50.000 medlemmer, der identificerer sig med Danmark og den danske kultur. Mindretallet følger sindelagsprincippet, dvs. at det ikke er objektive kriterier, der definerer tilhørstatussen til det danske mindretal. ”Minderheit ist, wer will!” hedder det i et tysk slogan, der udtrykker, at det er den subjektive identifikation, der udgør tilhørsfordholdet. I de seneste 100 år opstod der et mindretalssamfund, der indeholder mange forskellige institutioner, såsom et dansk sundhedssystem, mange danske kulturforeninger og et dansk skolesystem med danske vuggestuer, børnehaver, folkeskoler og to gymnasier. I alle disse institutioner er det det (standard-)danske sprog, der er fremherskende, hvorimod tysk er hjemmesprog – og L1 – og bliver brugt som hverdagssprog hos (næsten) alle medlemmer af det danske mindretal i dag.

Sprogbrug i Sydslesvig

Den sidstnævnte faktor er årsagen til, at det danske sprog i Sydslesvig altid har været under pres, og at der med jævne mellemrum blusser sprogdebatten op, der handler om hvor meget dansk der skal tales i hverdagen, i institutionerne, i familierne, osv. I den offentlige diskurs både i mindretallet og i Danmark fokuseres der meget på mængden af det danske sprog der tales i Sydslesvig. Så bliver sprogbruget af de unge i Sydslesvig i medierne tit beskrevet som sprogforvirring eller at de er for dårlige til dansk. Men først og fremmest: Hvad betyder ”dansk i Sydslesvig” egentlig? Ser man nærmere på det, kan det danske sprog i Sydslesvig faktisk være flere ting: Det kan være dansk som mindretalssprog (som nævnt i den europæiske pagt om regionale sprog eller mindretalssprog), det kan være dansk som nabosprog (som i fremmeds­sprogs­undervisningen i det tyske skolesystem), det kan være (standard-)dansk, der bliver undervist i sproget i det danske mindretals institutionerne, men det kan da også være de specifikke danske sproglige træk, der bliver brugt i Sydslesvig: sydslesvigdansk.

Er sydslesvigere dårlige til dansk?

Sydslesvigdansk som selvstændig varietet

Sydslesvigdansk er en kontaktvarietet, der opstod pga. en langvarig sprogkontaktsituation – som har været der ikke kun de sidste 100 år, men meget længere. Grænsedragningen bidrog dog til, at de sprogsociale rammer for selve sprogkontakten forandrede sig enormt. Før taltes den traditionelle danske dialekt, sønderjysk, nu er det ikke længere det, men noget helt andet. Denne (forholdsvis ret nye) varietet er præget af tre faktorer: For det første fleresprogethed på både individ- og samfundsniveau. Uden den kunne sydslesvigdansk ikke have udviklet sig. Dansk er, og næsten altid har været, en tidligt L2 (andet sprog), hvorimod tysk er L1 (første sprog). Den anden faktor er de specielle sprogsociale rammer, dvs. de heterogene samfundsstrukturer indenfor det danske mindretal. Lidt på linje med de traditionelle dialekter for 50–60 år siden, men også gadedansk i dag, så er det også sydslesvigdansk, der er præget af et normpres, på den måde at det også kan bruges for at lave sjov, provokere eller bare symbolisere tilhørsforhold til en gruppe. Så kan sydslesvigdansktalende drille lærerne i skolesystemet (”Hvordan var det nu det hedder på dansk?” i stedet for hvad) eller brug varieteten for at være cool (”Sundhed!” dvs. prosit! eller skål!), men generelt siger det ikke noget om deres sprogkompetence, om de kan sproget, eller ej.

Han lavede kørekort i går
— er machte gestern den Führerschein; bestod køreprøven

Den tredje faktor er de sproglige strukturer, der kendetegner varieteten. Der findes forskellige sproglige træk, der er unikke for sydslesvigdansk på alle strukturelle niveauer (fonetik, morfologi, syntaks, leksikon). Hvor nogle kritikere siger, at sydslesvigdansk kun er forkert dansk, eller cirkusdansk, der skal rettes, er sprogforskere enige om, at sydslesvigdansk er en selvstændig varietet med egne sproglige strukturer. De er sikre på, at der findes specifikke træk, der afviger fra standarddansk, ikke kun på individuelt niveau, men helt systematisk på et fælles niveau. Men disse strukturer har aldrig været udforsket kvantitativt; de bliver indtil videre beskrevet på basis af anekdotisk materiale og nyere kvantitative data, der kun kan blive fortolket kontekstafhængigt som børne- eller ungdomssprog. Der mangler en kvantitativ analyse af sydslesvigdansk, der beskriver varieteten i dens helhed.

Ny kvantitativ undersøgelse

Det er der, hvor mit ph.d.-projekt kommer i spil: Jeg vil gerne gribe det sydslesvigdanske sprogsystem i dets helhed. Formålet med min afhandling er at identificere og analysere, hvilke, især morfosyntaktiske, træk der er specifikke for sydslesvigdansk, og hvorvidt de anvendes systematisk. Projektet tager for første gang hensyn til både den geografiske spredning (hele Sydslesvig er med i undersøgelsen), deltagernes alder (alle generationer er inkluderet) og køn. Mit projekt er en mixed-method-undersøgelse, der består af tre delprojekter: (1) spørgeskemaundersøgelse (skriftlige data), (2) interviewundersøgelse (mundtlige data) og (3) korpusundersøgelse (skriftlige data).

I den dialektologiske spørgeskemaundersøgelse, der udgør hovedparten af mit studie, udforskes og analyseres de specifikke morfosyntaktiske træk i den sydslesvigdanske varietet på skriftligt niveau. I to spørgeskemaer med alt i alt 24 forskellige variabler blev sproglige data eliciteret ved hjælp af forskellige opgavetyper. Deltagerne (149 af dem, alder mellem 19–91år), der er tosprogede og opvokset i Sydslesvig, svarede ud fra en sydslesvigers perspektiv.

Eksempel på en oversættelsesopgave – runde 1.

Det andet delstudie, interviewundersøgelsen, omfatter ti semi-strukturerede interviews. Deltagerne kommer fra hele området og tilhører alle aldersgrupper. Ved hjælp af disse data skal resultaterne fra delstudie 1 verificeres. Kvalitativt analyseres der, om og hvor tit de i delstudie 1 undersøgte strukturer forekommer i spontant sprog. Desuden kigges der eksemplarisk på leksikalske og fonetiske særheder. I det sidste delstudie analyseres de skriftlige data med henblik på, hvor tæt på standardsproget sydslesvigdansk kan være. Der undersøges, om der under normpres (skriftlige skoleopgaver) bruges sydslesvigdanske strukturer i skriftligt sprog.

Udblik

Et første indblik i mine data viser, at sydslesvigdansk ikke er individuelle fejl, bare lørnersprog, børnesprog eller endda sprogforvirring, men meget mere end det. Ved hjælp af min empiriske undersøgelse og det kontaktlingvistiske perspektiv på sydslesvigdansk kan den systematiske afvigelse fra standarddansk hen til et eget sydslesvigdansk system med sit brede spektrum beskrives. Det ser desuden ud som om den intrasproglige variation indenfor sydslesvigdansk, der tit udgør, at sydslesvigdansk ikke betragtes som selvstændig varietet, kan sagtens systematiseres og forklares ved hjælp af metasproglige data. Der sker altså mange mere komplicerede processer end at de blot bruger dårligt dansk: sydslesvigdansktalende benytter de forskellige varianter helt systematisk uafhængig af alderstrin, køn og bosted, således at hvis en sydslesviger ”laver en uddannelse i Danmark”, er det ikke forkert dansk, men bare helt korrekt sydslesvigdansk, ”nä?”.

Sabrina Goll undersøger Sydslesvigdansk i sit ph.d.-projekt og er ansat som videnskabelig medarbejder på Nordisk på Kiel Universitet, hvor hun underviser bl.a. i introduktion til sprogvidenskab og dansk fonetik. I marts 2020 er hun begyndt på en ny stilling i projektet GrammArNord.

Skriv en kommentar