SkurkAgurk jokker i spinaten – en børnebog fuld af vegetarisk ordgøgleri

SkurkAgurk

Endelig endnu et skud på SkurkAgurk-stammen! Eller som min datter udbrød med julelys i øjnene, da jeg sagde, at der var kommet en bog til os med posten, som vi skulle anmelde: “Er det den om ærtesuperhelten?!” Og så tilføjede hun faktisk “…og alle ordsprogene.” Og på den måde formåede hun at lefle lidt for både sin sprogelskende mor og manden bag SkurkAgurk-bøgerne, Jonatan Wibe. Han har nemlig sat sig for at skrive “vegetariske” børnebøger spækket med ordsprog om frugt og grønt. Vi elskede “SkurkAgurk klarer ærterne” (som du kan læse vores anmeldelse af her), og med to’eren har Jonatan Wibes forkærlighed for både sprog og grøntsager endnu en gang båret frugt.

Mens Jonatan Wibe tydeligvis stadig er oppe …

Oplev den folkelige og faglige sprogfestival SPROGENSE 15. og 16. september

wordel

Fredag 15. og lørdag den 16. september vil de hyggelige gader i Bogense summe af samtaler om sprog, aktiviteter, sprogteknologi, debat, oplevelser og musik. Samtidig kan du opleve en række aktuelle og spændende foredrag med fokus på sprogets rigdom. Alle aktiviteter er gratis, nogle kræver dog billetbestilling.

SPROGENSE er en folkelig og faglig fejring af alt sprogligt. Alle er velkomne og der er noget for enhver smag.

Udvid dit netværk – mød andre sprogligt interesserede

Til SPROGENSE mødes sprogforskere, professionelle kommunikatører, kommunikationsrådgivere og andre som indgår i det sproglige fagfællesskab.

På festivalens 2 dage er der således rig mulighed for vidensdeling, networking og fordybelse. Så kom til SPROGENSE, bliv inspireret, bliv klogere og måske udvider du dit faglige netværk, mens …

Interaktion med børn på tværs af sprog og kulturer

father child

Som relativt nybagt mor – og lingvist med interesse i kommunikation og kultur – har jeg undret mig over, hvordan forældre i andre kulturer interagerer med deres børn. Når man lige har født en baby, bliver man nemlig mødt af en storm af information omkring, hvad der er ‘rigtigt’, og hvad der er ‘forkert’. Men fra en mere antropologisk synsvinkel kan det næppe passe, at der er én simpel løsning til, hvordan man bør interagere med sit barn. Dette indlæg vil derfor undersøge, hvordan forældre i andre kulturer taler med deres børn og babyer, og hvordan det mon kan påvirke børnenes socialisering.

Først og fremmest kan man skelne mellem forskere, der forsøger at finde universaler, og forskere, der søger efter …

Anmeldelse af bogen Børns sprogtilegnelse

language development 2179

En god bog om Børns sprogtilegnelse

Børns sprogtilegnelse: Sprogudvikling hos danske børn i alderen 0-6 år er skrevet af forskere og specialister med tilknytninger til Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Bogen giver en oversigt over vigtige elementer i børns sprogtilegnelser med i udgangspunkt i dansk. Den er redigeret af Laila Kjærbæk og Ditte Boeg Thomsen og er udgivet på forlaget Frydenlund. Bogens tilsigtede læserskare er studerende på uddannelser i fx pædagogik, logopædi, og psykologi. Men Lingoblogs læsere med baggrund i lingvistik kan roligt regne med at bogen også er interessant for dem. Desuden vil bogen være interessant for (meget) nysgerrige og videbegærlige forældre til små børn. De vil kunne bruge bogen som en guide (”Turen går

Øvelse lader “sprogvinduet” stå på klem

I de danske sprogvidenskabelige og især sprogpædagogiske kredse møder man ofte den idé, at barnets sprogtilegnelse er begrænset til en kort forudbestemt tidsramme, og at det er vigtigt, at børn får så meget sproginput som muligt, inden dette “sprogvindue” lukker. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mængden af sprogligt input, der er så vigtigt, men i stedet hvor meget børn får mulighed for at øve sig i at bruge sproget i dagligdagen. Sprogvinduet forbliver således på klem hele livet, hvis barnet bliver ved med at øve sig.

Myten om sprogvinduet

I den sprogvidenskabelige litteratur er der skrevet meget om et sprogvindue, som begynder at lukke tidligt i barnets liv, måske allerede ved femårsalderen. Implikationen af sådan et sprogvindue …

Kan børns læseforståelse have noget at gøre med deres evner til at fortælle en historie?

kjems cover

Vi mennesker fortæller historier mange gange i løbet af vores dag: historier fra fantasien; historier om noget, vi har oplevet; og historier om viden, vi har tilegnet os. Derfor synes jeg, at det er utroligt interessant at undersøge, hvordan udviklingen af narrative kompetencer foregår. I mit speciale undersøgte jeg bl.a., om børns læseforståelse relaterede sig til deres evner til at organisere deres narrativer. Hvis de er gode til at læse, er de så også gode til at organisere en historie?

Børns læseforståelse udvikles i takt med at deres afkodningsevner, dvs. evner til at læse, og deres lingvistiske sprogforståelse, bl.a. ordforråd, udvikles. Det er en såkaldt cirkulær proces, hvor læseforståelsen fremmes, når ordforrådet fremmes, samtidig med at afkodningsevnerne fremmes (Elbro 2001). …

Danske politikere forstår ikke noget om at lære dansk

castle 688150 1920

På bloggen http://milfje.blogspot.com, hvor indlægget oprindeligt blev udgivet, foretrækker de at holde sig væk fra politik, for når du først starter med det, eskalerer det hurtigt, og så handler det ikke længere om sprog. Ikke desto mindre vil jeg i dag gøre opmærksom på et stykke politik og til den nedenstående liste, som jeg stødte på på Twitter:

Hvad vil de danske socialdemokrater?

– Danskere kommer først og de er ikke racistiske hvis de er bekymrede over migration.

– Den danske identitet må ikke komme under pres.

– Migranter skal være forpligtede til at integrere sig og være loyale over for det danske samfund.

– Der er 22 områder, der er opført på en ghetto-liste, der skal opfylde visse