Early literacy i vuggestue og børnehave

Alle er enige om betydningen af, at vuggestuer og børnehaver har en aktiv sprogpædagogik. Alle børn har brug for et veludviklet sprog, da det er barnets værktøj til alle former for kommunikation, til at tænke med, til at regulere egen og andres handlinger samt til at læse og skrive. Kort sagt er sprog adgangen til at kunne fungere som en aktiv deltagende demokratisk borger.

Barnet er straks fra fødslen sprogbruger. De pludrer og kommunikerer med mimik, aflæser forældrenes mimik og nonverbale kommunikation og lytter begærligt til deres verbale sprog. Senere kommunikerer det selv med både et verbal- og skriftsprog. De har literacy kompetencer, idet literacy defineres som alle former for sprog, det mimetiske, kropslige, mundtlige og skriftlige. Og det har …

At tale med børn i dagtilbuddets hverdag

9788750050797

Lingoblog vil i denne uge berige dig med gode idéer til læsestof. Vi lægger ud med en anmeldelse af bogen “Nu skal vi sprogsnakke. Børns sprogtilegnelse i dagtilbud” af Kirsten Mark. 

Kirsten Marks (KM) bog er målrettet pædagogstuderende og pædagoger på efter-/videreuddannelse med interesse for sprogpædagogisk arbejde i dagtilbud. KM skriver indledningsvist, at baggrunden for bogen er, at pædagoger i dagtilbud på den ene side har stor indflydelse på børns sprogtilegnelse og på den anden side mangler viden om, hvordan de bevidst kan understøtte børns sprogtilegnelse med fokus på interaktion og kontakt. Dette videnshul vil KM gerne bidrage til at udfylde. Det gør hun gennem en bog med fokus på forskellige sprogvidenskabelige discipliner samt idéer til og eksempler …

Sprog på pædagogisk

1714372

Hvordan mon kan det være, at trolden er så vred? Tre børn fra Tumlestuen retter blikket mod bogen, hvor pædagogen peger, imens de sammen læser og taler sammen om bogens indhold. I garderoben ved siden af summer ord omkring praktiske gøremål: Anton, er du parat til at gå ud? Øv, jeg KAN ikke! Hovsa, dit ærme vender vrangen ud! Kigger man op, ser man skrift på ophængte tegninger, navneskilte på skufferne, og der er et alfabet på væggen. Daginstitutionens hverdag er fuld af forskellige former for sproglige udtryk og aktiviteter – og samtidig sproglige mulighedsrum, hvor børn kan stimuleres til et rigt sprog. Men hvordan understøttes børnene optimalt og hvad er det gode brændstof på motoren?

sven brandsma 93s6ATWRwm0 unsplash

Barnets sprogtilegnelse og pædagogisk

Børnesprog i daginstitution – fra hvad kan børn til hvad gør børn?

Photo by Max Goncharov on Unsplash

I pædagogiske sammenhænge er børns sprog et felt, der er underlagt forskellige interesser. Børns sprog kan derfor blive set forskelligt på. Det kan ses som noget, der kan udvikles på – i så fald evalueres det ud fra spørgsmålet om et barn har eller ikke har et sprog. Her tages der bl.a. afsæt i, at der er nogle bestemte ord, børn skal kunne, når de når en vis alder. For eksempel kan det handle om, at et treårigt børnehavebarn kan sige, at en pige på en illustration er bagved eller ved siden af et træ. Børns sprog kan også være noget, som kan forarge nogen. Her tænker jeg særligt på de ord, børn typisk ikke må sige, som fx bandeord, …