Dansk

Språklig Essay

Af
skandinavien

Svenska, danska, norska, isländska och färöiska stammar alla från samma stam, det så kallade fornnordiska. Hur kan det då bli så spritt och annorlunda men sedan på samma gång vara så extremt lika? Vissa ord kan vara identiska men sedan ha motsatta betydningar. Exempel på detta är ordet “rolig”. Även något så simpelt som hur man använder artiklar: en och ett. Det är nämligen allt detta, och mer, som gör att jag skulle argumentera för hur svårt det kan vara at lära sig ett av de nordiska språken, även fast, och speciellt, om man i förvägen har ett nordiskt språk som modersmål.

sverige

Vi är så vana vid vissa ord och vissa uttal, så när vi ska försöka så kan det … ↪

Sproglige aversioner

Af
aversioner

vi har alle læst en tekst, som virkelig har fået vores blod i kog, selvom det kun er de mindste fejl, der er skrevet. Nok især når det er bittesmå fejl. Som den fejl jeg lavede i første linje, da jeg ikke skrev ordet “vi” med et stort begyndelsesbogstav. Det kriblede endda i mine egne fingre for at gå tilbage og rette det. Dog syntes jeg, at det var en god pointe at starte med. Jeg har altid haft let ved at blive irriteret over små stavefejl og små fejlformuleringer, men jeg har ikke undret mig over det, før her for nyligt. Hvorfor har jeg, og så mange andre, sådan et behov for at rette andre? Er der en årsag … ↪

Oplev den folkelige og faglige sprogfestival SPROGENSE 15. og 16. september

Af
wordel

Fredag 15. og lørdag den 16. september vil de hyggelige gader i Bogense summe af samtaler om sprog, aktiviteter, sprogteknologi, debat, oplevelser og musik. Samtidig kan du opleve en række aktuelle og spændende foredrag med fokus på sprogets rigdom. Alle aktiviteter er gratis, nogle kræver dog billetbestilling.

SPROGENSE er en folkelig og faglig fejring af alt sprogligt. Alle er velkomne og der er noget for enhver smag.

Udvid dit netværk – mød andre sprogligt interesserede

Til SPROGENSE mødes sprogforskere, professionelle kommunikatører, kommunikationsrådgivere og andre som indgår i det sproglige fagfællesskab.

På festivalens 2 dage er der således rig mulighed for vidensdeling, networking og fordybelse. Så kom til SPROGENSE, bliv inspireret, bliv klogere og måske udvider du dit faglige netværk, mens … ↪

80 år med danske kønsinklusive pronomener

Af
0forside

“Vi er nogle der bruger det!” står der skrevet i tusch på et avisudklip fra 1982, som kan findes i Dansk Sprognævns arkiver. Udråbet refererer til pronomenet huan. En sammentrækning af hun og han, som der også står i samme håndskrift ud for avisartiklens titel, “Et nyt ord for han og hun”. Det nye ord skal kunne referere til en person uden at angive dennes køn. Udklippet blev sendt til Dansk Sprognævn som kommentar på nævnets holdning til at indføre et sådan pronomen: At det ikke er sådan ligetil at indføre et nyt ord, og der er ikke én af de foreslåede nydannelser der er åbenlyst bedre end de andre. Konklusionen: “Man må lade sprogudviklingen råde”.

Det kan man … ↪

Nydansk er mere klimavenligt

Af
Huella de carbonos

Når vi taler udånder vi konstant CO2 som bidrager til de menneskeskabte klimaforandringer. FNs seneste rapport om klimaets tilstand anbefaler derfor at hver enkelt nation nedsætter ekspertgrupper, som kan effektivisere nationalsprogene, så vi kan sige mere med færre ord.

I Danmark har Dansk Sprognævn udpeget en gruppe dialektforskere til at finde ud af hvilken dialekt af dansk der er mest effektiv og dermed mest klimavenlig. Det foreløbige bud peger på den nyeste af de danske dialekter, den der kendes under navne som nydansk, gadedansk, bydialekt eller pizzadansk.

Nydansk tales i flersproglige miljøer i byområder i større byer, og er ind til videre blevet fundet i København, Aarhus og Odense i Danmark. Internationalt er tilsvarende nye bydialekter fundet i Stockholm, Malmø, … ↪

Ordtyv

Af
300px Icon talk.svg

“Hvad?”

Store runde perler af safirer klædt i et tæppe af lange mørke vipper studerede mig fascineret. Et skævt smil blandet med ren forvirring. På min venstre side, under mørkt hår der dansede som bølger, befandt sig et ansigt malet i ét stort spørgsmålstegn. Kantstenen under os var kold, og vi lod mørket omslutte os, mens vi benyttede larmen fra festen som baggrundsstøj til en samtale, der som så mange andre samtaler, der finder sted kl 02:30 en lørdag morgen, var helt og aldeles meningsløs. Jeg skød ham et undrende blik. Min tur til at være den uforstående. “Jeg sagde bare, at det lyder plausibelt?” Han fortrak ikke en mine ved min gentagelse. Øjnene af ædelsten var fortsat … ↪

Sprog for alle, alle for sprog

Af
sprogkonsulenten bomaerke

Jeg hedder Signe Knudsen, og jeg er indehaver af virksomheden Sprogkonsulenten. Som en del af min virksomhed har jeg en Instagram-profil, hvor jeg skriver om glæderne og faldgruberne i vores dejlige sprog. Det har fået mig til at reflektere over, hvordan jeg (og andre) bedst kan formidle sprog og grammatik, så folk bliver mere sprogbevidste, nysgerrige og føler, at sproget også er deres.

Jeg har – som du måske regne ud – længe interesseret mig for sprog og kommunikation. Jeg elsker at lære nye ord og finde ud af, hvorfor ting hedder, som de gør. Hvor udtryk stammer fra, og hvordan sproget konstant udvikler sig. Som barn var en af mine yndlingsbøger en dansk-engelsk ordbog. Jeg slog alle … ↪