Så fik Danmark en konferencetolkeuddannelse!

IMG 0053

I november 2017 fik Danmark en national sprogstrategi. Den kom som bekendt med en ministeriel bevilling på 100 millioner kroner. Som de fleste også ved, går størstedelen af bevillingen – 99 mio. – til at drive et Nationalt Center for Fremmedsprog som beskrevet i et andet indlæg på denne blog. Men 1 mio. er øremærket til oprettelsen af en længe ventet uddannelse i konferencetolkning.

Uddannelsen, der udbydes ved Aarhus Universitet, havde første optag sidste år, med studiestart i oktober 2018. Kimen blev imidlertid lagt på et meget tidligere tidspunkt. Allerede i starten af 2010’erne begyndte EU-institutionerne at banke på skiftende ministeriers dør med meldinger om mangel på danske konferencetolke. Siden CBS, der tidligere udbød uddannelsen, havde sidste optag i 2009, …