Sønderjysk

NOW THAT’S WHAT I CALL LINGUISTIC CHRISTMAS

Af
now thats what i call linguistic christmas

Nu’ det jul igen – og hvad er julen uden julesange? Mange af os regner juletiden som skudt i gang det øjeblik, ”Last Christmas” for (årets) første gang overrasker os i et supermarked i slut-november – og lad os bare indrømme det: Vi kan simpelthen ikke få nok af julens musik!!

… Eller hvad? Måske er du ved at køre sur i julemusikken. Kan man virkelig høre ”All I Want for Christmas is You” hele december uden at blive sindssyg, tænker du måske? Altså, jeg ville umiddelbart svare ja, men… Jeg forstår. Du mangler variation! Jeg har gravet lidt på nettet og spurgt om hjælp på Twitter, og nu er jeg glad for at kunne præsentere NOW THAT’S WHAT I … ↪

Oplev den folkelige og faglige sprogfestival SPROGENSE 15. og 16. september

Af
wordel

Fredag 15. og lørdag den 16. september vil de hyggelige gader i Bogense summe af samtaler om sprog, aktiviteter, sprogteknologi, debat, oplevelser og musik. Samtidig kan du opleve en række aktuelle og spændende foredrag med fokus på sprogets rigdom. Alle aktiviteter er gratis, nogle kræver dog billetbestilling.

SPROGENSE er en folkelig og faglig fejring af alt sprogligt. Alle er velkomne og der er noget for enhver smag.

Udvid dit netværk – mød andre sprogligt interesserede

Til SPROGENSE mødes sprogforskere, professionelle kommunikatører, kommunikationsrådgivere og andre som indgår i det sproglige fagfællesskab.

På festivalens 2 dage er der således rig mulighed for vidensdeling, networking og fordybelse. Så kom til SPROGENSE, bliv inspireret, bliv klogere og måske udvider du dit faglige netværk, mens … ↪

Læse højt-bog å wæjlbomol

Af
billede2

Ingrid Carlsen har begået en vellykket oversættelse til vendelbomål af Heather Amery og Stephen Cartwrights billedordbog First Thousand Words, der første gang udkom i 1979 og i dag findes på mere end 70 forskellige sprog, herunder kornisk, An Kynsa Mil er yn Kernewek, welisisk, Y Geiriadur Lliwgar, sønderjysk, Min føøst tusin’ oe å synnejysk, og nu også på vendelbomål, Mien føst tusi or på wæjlbomol.

Billedordbogen følger et fast koncept: Hver side eller opslag skildrer et emneområde, fx “Hjem”, “Lejetøjsbutik”, “Fest”, der enten ledsages af en stor, dobbeltsidet tegning med mindre tegninger omkring i margen, eller også er siden fyldt med mindre tegninger der belyser et specifikt emneområde; i begge tilfælde ledsages de mindre tegninger … ↪

Rapport fra Liet International 2022 – korsikansk sejr og næsten en dansksproget vinder

Af
Liet International 2022

Musikkonkurrencen Liet International er for minoritets- og regionalsprog. I tiden inden jeg blev lingvistik-studerende, havde jeg hørt om det via det gamle Sprogmuseum, og jeg kan huske at jeg fandt emnet meget spændende. På det tidspunkt havde jeg ikke regnet med at jeg over 10 år senere skulle få muligheden for selv at blive tilskuer til det – da det i 2022 fandt sted i Danmark, helt præcist Tønder, på en fredag den 13. maj der lå lige mellem en anden musikkonkurrences semifinaler og finale. Jeg var afsted sammen med tre andre deltagere i Lingoslam.

Til Liet International var der 13 kunstnere med hvert deres nummer. Ingen af deltagerne sang på engelsk, men repræsenterede et (eller flere) sprog – … ↪

Glajle International Mowesmålsdaw!

Af

Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.

I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.

Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet … ↪

Sproch o æ græns

Af
sprog paa graensen

Det dansk-tyske grænseområde tæller mange forskellige sprog: nationalsprogene dansk og tysk (både nord og syd for grænsen), regional- og minoritetssprogene nedertysk og nordfrisisk og dialekten sønderjysk. Det dansk-tyske grænseområde er et herligt komplekst sprogligt, historisk, kulturelt og politisk landskab, ikke mindst terminologisk. Området fra Kongeåen og ned til grænsen kalder danskerne for Sønderjylland, mens tyskerne kalder det samme område for Nordschleswig. Hertugdømmet Slesvig-Holsten er noget andet (i dag) end delstaten Schleswig-Holstein (den echten Norden). Nedertysk kaldes oftest plattysk, eller blot Platt, og det bruges faktisk i et større område end blot i det dansk-tyske grænseområde.

Og frisisk, ja, det er et sprog, der findes i mange varianter, herunder 9 nordfrisiske, fx silding (frisisk på øen … ↪

Lever sønderjysk eller skal det på museum?

Af
sonderjylland plakat original dialaegt

Ikke så længe efter jeg var kommet til Danmark, skulle jeg købe to cykler i Sønderjylland. Jeg havde talt med en mand i telefonen, men jeg kunne ikke så godt forstå ham, så min datter skulle hjælpe og formidle. Vi lavede en aftale. Jeg frygtede lidt, at han ville være svær at forstå, så jeg spurgte min datter, om hun ville køre til Tønder med mig. Hun er jo vokset op med dansk og kunne så forklare, hvad han sagde. Også for hyggens skyld, selvfølgelig.

Vi ankom til adressen, vi blev inviteret indenfor og fik en masse at spise – de havde lige haft fest aftenen før – og manden var usædvanlig venlig. Jeg kunne bare ikke forstå ham. Jeg … ↪