Et fremragende værktøj til at lære grønlandsk på egen hånd

20220712 141920

Liv Molich har hjemmesiden Learn Greenlandic. Der er en supplerende trykt arbejdsbog som hedder Kompendium til Grønlandsk 1 2.  Denne arbejdsbog er skrevet på dansk og er derfor som standard rettet specifikt mod den dansktalende læserskare. Jeg vælger dog at skrive denne anmeldelse både på dansk og på engelsk på Lingoblog, fordi et bredere publikum burde lægge mærke til den.

Liv Molichs kompendium er netop det: en arbejdsbog som ledsager til et sprogkursus. Det foregiver ikke at være andet. Men de 97 A4-sider kan faktisk læses for sig selv, og arbejdsbogen er bemærkelsesværdig selvstændig. Tilføj QR-koderne til de digitale ressourcer, og det er et komplet sprogkursus for begyndere i sig selv. Jeg valgte at læse denne projektbog igennem …

Jeroen har en sprogudviklingsforstyrrelse. Om en tegneserie om lingvistik.

het grote tos mysterie 3

Hvordan fortæller man ikke-specialister om sprogets vidunderlige vidundere? Nogle få mennesker i Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland) havde den glimrende idé at gøre dette gennem en tegneserie.

Tegneseriebogens specifikke emne er udviklingsmæssige sprogforstyrrelser. Alle børn lærer deres modersmål lige let. Nogle børn er langsommere end andre. Alle børn laver “fejl”, for eksempel ved at bøje stærke verber som svage, for eksempel “hun gåede” i stedet for “hun gik”, eller de siger “gåsene” i stedet for “gæssene”. Det er faktisk kun en god ting, for det indikerer, at de allerede kender reglerne for bøjning og flertalsdannelse, men endnu ikke uregelmæssighederne. Men nogle børn fortsætter med at begå fejl, også andre typer fejl, ikke kun med sproglige uregelmæssigheder. Tegneserien, …

Anmeldelse af bogen Børns sprogtilegnelse

language development 2179

En god bog om Børns sprogtilegnelse

Børns sprogtilegnelse: Sprogudvikling hos danske børn i alderen 0-6 år er skrevet af forskere og specialister med tilknytninger til Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Aalborg Universitet. Bogen giver en oversigt over vigtige elementer i børns sprogtilegnelser med i udgangspunkt i dansk. Den er redigeret af Laila Kjærbæk og Ditte Boeg Thomsen og er udgivet på forlaget Frydenlund. Bogens tilsigtede læserskare er studerende på uddannelser i fx pædagogik, logopædi, og psykologi. Men Lingoblogs læsere med baggrund i lingvistik kan roligt regne med at bogen også er interessant for dem. Desuden vil bogen være interessant for (meget) nysgerrige og videbegærlige forældre til små børn. De vil kunne bruge bogen som en guide (”Turen går

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse (DLD) – en udbredt indlæringsvanskelighed som de fleste aldrig har hørt om

istock 1033164874 vertical

Udviklingsmæssig sprogforstyrrelse eller DLD (developmental language disorder) er nok den mest udbredte udviklingsvanskelighed hos børn og unge som de fleste aldrig har hørt om. Mens mange har en fornemmelse af, hvad fx ordblindhed og autisme er, ved de færreste hvad en udviklingsmæssig sprogforstyrrelse er. Og det på trods af, at DLD ser ud til at være lige så udbredt som ordblindhed, nemlig cirka 7% af en årgang, og dermed langt hyppigere end autisme.

DLD er en sprogindlæringsvanskelighed. Når man har DLD har man vanskeligheder med at lære, forstå, bruge eller producere sprog i en grad, så sprogvanskelighederne udgør barrierer for kommunikation og indlæring i hverdagen. For eksempel bliver det svært at deltage i samtaler med kammerater eller forstå …

Øvelse lader “sprogvinduet” stå på klem

I de danske sprogvidenskabelige og især sprogpædagogiske kredse møder man ofte den idé, at barnets sprogtilegnelse er begrænset til en kort forudbestemt tidsramme, og at det er vigtigt, at børn får så meget sproginput som muligt, inden dette “sprogvindue” lukker. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mængden af sprogligt input, der er så vigtigt, men i stedet hvor meget børn får mulighed for at øve sig i at bruge sproget i dagligdagen. Sprogvinduet forbliver således på klem hele livet, hvis barnet bliver ved med at øve sig.

Myten om sprogvinduet

I den sprogvidenskabelige litteratur er der skrevet meget om et sprogvindue, som begynder at lukke tidligt i barnets liv, måske allerede ved femårsalderen. Implikationen af sådan et sprogvindue …

Tilbage til børnehaven: En lingvists oplevelser med et fremmedsprog

hannahfw pyramider giza ٢٠٢٠٠٢٢١ ١٧٣٤٥٣ scaled

Som lingvister får vi at vide, at vi er eksperter på sprog. Vi kan sige meget om en hel masse ting, der har med sprog at gøre, men når det kommer til insider-viden om specifikke sprog, er vi ikke nødvendigvis de mest kvalificerede. I løbet af min bachelor i lingvistik fik jeg lyst til at se, om det overhovedet er en fordel at vide en masse generelle ting om hvordan sprog organiserer sig, når man står på dybt vand og desperat famler efter et fremmedsprog. Derfor tog jeg tilvalget i arabisk- og islamstudier, både fordi jeg altid har haft lyst til at rejse i og lære mere om Mellemøsten, men også fordi det var en oplagt mulighed for at kaste …