Boganmeldelse: ‘Dansk Sproghistorie’, bind 5: ‘Dansk i samspil’

shopping

I udgivelsen af det monumentale værk ‘Dansk Sproghistorie’ er man nu nået til bind 5, der bærer titlen ‘Dansk i samspil’ og omhandler det danske sprog i interaktion med andre sprog og sprog­samfund før og nu, både uden for og i Danmark. Bogen, der er forfattet af i alt 24 kendte specialister fra hele Skandinavien, er i alt væsentligt sammensat af to dele:

  • ‘Dansk i verden’ bestående af ti kapitler om andre himmelstrøg, hvor der er blevet talt og måske stadig tales dansk (Norge, Færøerne, Island, Grønland, England, Normandiet, de nye hjem (dvs. Nord- og Sydamerika), kolonierne, Skåne og Sydslesvig), samt tre kapitler om udenlandske sammenhænge, hvor dansk også har spillet en rolle (EU, Norden og uden­landske universiteter);
  • ‘Andre sprog

Jiddisch – ej kun et pust fra fortiden

image001

I dag er det Jiddisch Sprogdag. Steffen Krogh fortæller om sproget på dansk, og Justus van de Kamp på nederlandsk og jiddisch.

Én af mange karakteristiske egenskaber ved jiddisch er, at det stikker hovedet frem, hvor man mindst for­venter det.

Hvem ved fx, at animationsfilmfiguren Shrek har sit navn fra jiddisch? Det er ganske vist: På jiddisch, der var ét blandt flere indvandrermål i New York fra slutningen af det 19. århund­rede og frem til slutningen af det 20. århundrede, er det et appellativ med betydnin­gen ‘skræk, rædsel’, og derfra blev det optaget i byens engelske slang. I lødige ordbøger som Oxford English Dictionary (der også tilgodeser det specifikt ameri­kanske ord­forråd) og Merriam-Webster er ordet endnu ikke leksikografisk be­hand­let, …

Tysk – et europæisk eventyr

image004 3

I går, den 11. september, var det Tag der deutschen Sprache, tysk sprogdag. I denne anledning skriver sprogforsker Steffen Krogh om det tyske sprog nu og før i tiden.

I min studietid i Tyskland hørte jeg flere gange en anekdote om, hvordan tysk engang i USA’s tidlige historie var meget tæt på at blive ophøjet til landets officielle sprog. Grunden til, at det kunne komme så vidt, var, at en stor del af befolkningsgrundlaget i USA på dette tidspunkt stammede fra tysktalende lande og var fortsat med at tale tysk under de amerikanske himmel­strøg. At det trods alt ikke blev sådan, skyldtes angiveligt ganske få stemmers overvægt til fordel for det resultat, vi alle kender, nemlig at engelsk var og …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 4

karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte lingvist Karl Verner i fire dele. I tilfælde af, at du missede de første tre dele, kan de findes her, her og her. Glæd dig også til flere spændende lingoblogindlæg efter sommerferien. 

Professor i København

Da Karl Verners lærer, Prof. Smith, døde i 1881, lod Verner sig trods sine store betænkeligheder bevæge til at søge stillingen ved Københavns Universitet som docent i slavistik. Fra april 1888 blev han udnævnt til ekstraordinær professor. Samme år blev han – modvilligt – medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, selvom fine selskaber hele livet igennem var ham en rædsel; derimod holdt han mere af jævne folks selskab. En sandfærdig anekdote, der er …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 3

karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede de første to dele, kan du følge linkene her og her. Følg også med i næste uge for at få afslutningen på biografien med. 

Tilbage i Århus – stedet for den store opdagelse

Efter studierne måtte Karl Verner tage tilbage til sin fødeby. Der var ingen økonomiske muligheder for, at han kunne blive i København. I det århusianske håndværkerhjem måtte Karl Verner klare sig ved familiens hjælp. Han tjente lidt ved bogføring og skriveri i familiens forretning. Men mest brugte han tiden til egne studier. I et brev til Vilhelm Thomsen kalder han sig selv for »Familiens eneste intetbestillende …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 2

karlverner

Lingoblog fejrer sommeren med en biografi af den verdensberømte lingvist Karl Verner i fire dele. I tilfælde af at du missede første del, kan du følge linket her. Følg også med i næste uge, hvor man kan læse mere om Verners professionelle liv. 

Verner skrev kort efter om sin opdagelse til Vilhelm Thomsen (1842-1927), der var redaktør af et dansk videnskabeligt tidsskrift. Som sprogforsker blev Thomsen senere hen en internationalt højt anset specialist inden for den indogermanske sprogvidenskab. Han mente, at opdagelsen var rigtig og opfordrede Verner til at sende et manuskript til et tysk tidsskrift, for at den banebrydende opdagelse kunne komme ud til en større læserkreds. Karl Verner fik derpå sin opdagelse trykt i det tyske tidsskrift …

Karl Verner, verdensberømt lingvist – en gammel elev af Aarhus Katedralskole. Del 1

karlverner

De færreste, der idag går ind i skolens gamle bygninger af Aarhus Katedralskole, den røde og den grå, tænker på, at her har der svedt én over bøgerne, der siden hen blev berømt i hele verden. Og det endda på en idé, hvortil kimen blev lagt på Katedralskolen. Og det til og med på et område, der er ukendt af de fleste.

De færreste elever, der haster hen ad Vestergade på vej til skolen, ænser mindepladen på det grå hus nr. 5: »Sprogforskeren Karl Verner 7. marts 1846 – 5. nov. 1896 boede her 1851- 1875«. Her, hvor der idag er en skobutik og en pelsforretning i stuen, boede Karl Verner i sin skoletid fra 1857 til 1864 på Aarhus …