Udfordringer eller potentialer i digitale læremidler?

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Pædagogisk indblik – Digitale læremidler til danskfaget’.

I den danske skole- og undervisningsverden – fra folkeskole og ungdomsuddannelse over voksenuddannelser til kortere og videregående uddannelser – har digitale læringsplatforme, brug af IT, internet og digitale læremidler for længst haft deres indtog. Mens universiteterne måske fortsat overvejende holder sig til anvendelse af digitale læringsplatforme eller med et engelsk udtryk, ’learning management systems’ som f.eks. blackboard, har man i de senere år set en omfattende udvikling af egentlige digitale læremidler til undervisning i fagene i både folkeskolen og på ungdomsuddannelserne, herunder det almene gymnasium.

Men er der nogle særlige kendetegn ved digitale læremidler, hvordan bruges de og tilføjer de egentlig noget ekstra til den klassiske face-to-face undervisning eller til traditionelt papirbaseret lærebogsmateriale? Et overblik over udviklingen synes tiltrængt, og det har forfatterne til en nyudgiven forskningsoversigt med titlen Digitale læremidler i danskfaget givet. Med godt resultat.

Forskningsoversigten er en del af en ny serie med titlen Pædagogisk indblik, som har set dagens lys og er udgivet på Aarhus Universitetsforlag. I lighed med serien Tænkepauser – viden til hverdagen ,som er skrevet af forskere på AU, er Pædagogisk indblik.serien skrevet af forskere fra DPU (Danmark institut for Pædagogik og Uddannelse) på Aarhus Universitet. Hvor Tænkepauser er henvendt bredt til interesserede, henvender serien Pædagogisk indblik sig imidlertid, som det hedder sig i forordet, især til ’praktikere inden for henholdsvis dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelse og videregående uddannelse’. Hensigten med serien er, hedder det videre, at give ’et let tilgængeligt indblik i og overblik over den eksisterende forskning på forskellige områder’ (p. 3). Forskningsoversigten om digitale læremidler i danskfaget, som er udgivet i januar 2020 er således skrevet af Ulf Dalvad Bertelsen og Morten Tannert fra DPU, Aarhus Universitet.

Plakat om emnet

Digitale læremidler i danskfaget følger et forud givet format, og – muligvis inspireret af de såkaldte systematiske reviews, dog i en mindre restriktiv form – bygger forskningsoversigten på litteraturstudier (i alt 103), der er gennemlæst og behandlet af forfatterne. Det er sin sag at dække et så omfattende emne, og forfatterne kommer da også ind på både kompleksiteten og vanskeligheden i opgaven. På fin vis er det dog lykkedes forfatterne både at skabe et overblik, at komme omkring faktuelle forhold og at diskutere såvel udfordringer som potentialer i brugen af digitale læremidler til danskfaget.

Udfordringer for digitale læremidler: ’strøm til papir’

Det viser sig nemlig, at selvom digitale læremidler bruges meget – ca. 50% af tiden – i folkeskolens ældste klasser og ligeledes på gymnasiet, bl.a. til sprogfag og her især til undervisning i lidt ’gammeldags’ klassiske grammatikøvelser, gælder det også for danskfagets vedkommende, at digitale læremidler til især danskfagets grammatikundervisning ’på mange måder ligner de traditionelle papirbaserede grammatiklæremidler’ (p. 16). ’Strøm til papir’ undervisning, som forfatterne rammende kalder denne form for arbejde med digitale læremidler (ibid). Der er således ikke tale om, at det digitale er udnyttet til nye arbejdsmetoder, samarbejdsformer eller nyskabende aktiviteter. Det lærerne især får ud af digitaliseringen af de klassiske øvelser, er at det bliver lettere for dem at ’kontrollere’ og følge elevernes præstationer og endog bruge øvelserne som ’diciplineringsværktøjer’ (p.17).  Meget tyder altså på, at digitale læremidler i sig selv ikke udgør en betydelig nyskabelse og ikke nødvendigvis forandrer hverken lærerens eller elevernes udbytte af undervisningen. Forfatterne citerer (p.16) bl.a. den amerikanske forsker Cuban (2016), der er nået frem til, at ’stigningen i anvendelsen af de digitale læremidler ikke i sig selv fører til en forandret undervisningspraksis eller øget læring hos eleverne’. Der skal altså mere til.

Kunstværk af Karen Bjerg Petersen

Potentialerne i den gode brug af digitale læremidler

Ligesom andre undersøgelser af brugen af digitale læremidler, medier og teknologi inden for andre fag – for eksempel antologien af M. Thomas fra 2009 Handbook of Research on Web 2.0 and Second Language Learning – har vist, kræver brugen af digitale læremidler nemlig bevidste overvejelser om undervisningens og de enkelte undervisningselementers indhold og formål. Potentialerne i de multimodale digitale læremidler kan udnyttes til mange forskellige engagerende aktiviteter i undervisningen. Men det kræver omtanke og didaktiske overvejelser at udmønte potentialerne i digitale læremidler og andre teknologier. Og lærernes rolle – som i al anden undervisning – er betydningsfuld. Hvis læreren kan imødekomme elevernes interesser og engagement på en konstruktiv måde, citeres den norske forsker Hoem for at påpege (p.26), så er grundlaget lagt for at teknologien kan blive en værdifuld støtte for ’elevenes kunnskapsbyggning’ (Hoem, 2009, p. 125).

Pædagogiske refleksioner og pædagogisk ’håndværk’, ofte omtalt som didaktik, går altså hånd i hånd med evner og interesse for at anvende digitale læremidler på en engagerende måde i undervisningen. Også kendskabet til teknologiske muligheder og begrænsninger, både fra lærer og elevside er vigtig. Forfatterne understreger under henvisning til en række undersøgelser, at ’undervisning med digitale læremidler (…) kræver, at dansklærerne mestrer et nyt fagsprog (fx om multimodalitet)’ (p.21), og at det derfor kan være en blokering for undervisningen, hvis ikke lærerne kan tage dette fagsprog i anvendelse.

Samlet set kan man altså konstatere – som mange forskere har gjort før – at selvom der er opstået et hav af nye medier, teknologier, apps, sociale medier og digitale læremidler, kræver det fortsat en pædagogisk og didaktisk indsats ikke at falde tilbage på at bruge digitale læremidler som ’gammeldags’ lærebøger. Både i udviklingsfasen, i undervisnings- og evalueringsfasen og i gennemførelsen af undervisning med digitale medier og lærebøger.

Karen Bjerg Petersen er lektor på DPU, Aarhus Universitet og er bl.a. forfatter til ”It og digitale medier i andetsprogsundervisning – Teori og Praksis”, udgivet i 2014 på DPU.

Læs mere:

Bertelsen, U. D. & M. Tannert (2020). Digitale læremidler i danskfaget. Pædagogisk indblik. Aarhus: Aarhus Universitet.

Cuban, L. (2016). Strukturelle reformer på Las Montanas og brugen af teknologi, 1976-2010. I: Bundsgaard, J. & Hansen, T.I. (red.). It-didaktik i teori og praksis. Elevpositioner og digitale kompetencer i et dannelsesperspektiv. Frederikshavn: Dafolo.

Hoem, J. (2009). Memoz, et verktøy for spatiell nettpublisering – Et forskningsprosjekt knyttet til fremtidens læringsomgivelser, Nordic Journal of Digital Literacy 4(2), 117-127.

Thomas, M. (2009) (ed). Handbook of Research on Web 2.0 and Second Language Learning. Hershey, New York: Information Science Reference.

 

Skriv en kommentar