Anmeldelse: Sprogrenserordbog – Har du glemt hvad det hedder på dansk?

Denne lille bog på 92 sider tilhører en i Danmark sjælden leksikografisk genre: afløsningsordbogen.

Bogen efterfølger Kirsten Rasks Sprogrenserordbog – tal dansk! fra 2000, og dens alfabetiske del udgøres af 65 sider hvor engelske låneord forsynes med mulige danske afløsningsord. Desuden rummer bogen et par korte afsnit om engelske ord på dansk samt et genoptryk af en kronik af forfatteren fra 2023.

Rasks sprogrenserordbøger adskiller sig fra 1900-tallets afløsningsordbøger (Hjortø 1933 og Togeby 1942) ved at (udelukkende) koncentrere sig om anglicismer, hvor Hjortø især søgte afløsningsord for latinske, franske og tyske lån, og Togeby i krigens år tog kampen op mod de mange etablerede tyske låneord i dansk (en fin historisk oversigt over danske afløsningsordbøger finder man i Pálfi 2026).

2026-udgaven af Sprogrenserordbogen – med den rammende undertitel Har du glemt hvad det hedder på dansk? – ser det som sit formål at opfordre folk til at ”holde op med at bruge engelsk i stedet for dansk” (s. 7). I sit forord kritiserer Kirsten Rask således ”den udbredte misforståelse at dansk har færre ord end engelsk” – et sympatisk opgør med den aldrig videnskabeligt beviste antagelse at engelsk, qua sprogets store udbredelse (og deraf affødte veludviklede ordbogsindustri), skulle være et rigere sprog end fx dansk.

Mens påstanden om dansk jævnbyrdighed med engelsk således ikke uden videre kan afvises (for hvordan tæller man ord i et sprog?), er en anden af Rasks påstande tvivlsom. På side 6 står der nemlig at ”dansk har lånt flere engelske ord end nogen af de andre nordiske lande”, et synspunkt der ofte kolporteres i Skandinavien. Sagen er at med hensyn til ’lån’ af engelske ord og vendinger står hverken norsk eller svensk tilbage for dansk. Vores nordiske naboer har bare i større grad end vi formået at kamuflere deres store afhængighed af engelsk, både hvad angår dagligsprog og fagtermer.

Et par dansk-norske eksempler fra trafikkens verden kan belyse hvorfor mange undervurderer vores nabosprogs afhængighed af angloamerikansk tankegang og ordstof. På dansk taler vi om en (fossil)bils udstødning, dens kobling og dens speeder. Her er det oplagt at det sidste af ordene bygger direkte på engelsk – men sjovt nok er ordet særegent for dansk; det er en pseudo-anglicisme (Gottlieb 2020, kapitel 6; van der Sijs et al. 2026). At udstødning og kobling stammer fra tysk (jf. Ausstoß og Kupplung), vil ingen nutidige danskere anse som et problem – hvis de da overhovedet er opmærksomme på etymologien. På norsk bruger man ordene eksos, kløtsj og gasspedal. Ingen af disse gloser skilter med deres engelske ophav, men alle er faktisk anglicismer i norske gevandter: På engelsk staves de exhaust, clutch og gas pedal (hvor gas jo er amerikansk engelsk for benzin).

Når det kommer til flerordsleksemer rummer dansk mange engelske oversættelseslån, ofte med direkte modstykker i norsk og svensk. Et eksempel på dette skandinaviske parallelløb er netop oversættelserne af when it comes to, som optræder i nutidig sprogbrug med omtrent samme, relativt høje frekvens – omkring 10 forekomster per million løbende ord – i dansk som (når det kommer til) norsk og (när det kommer till) svensk (Gottlieb 2023b: 33).

Og her er vi inde på en væsentlig svaghed i Sprogrenserordbogen: Dens ordliste indeholder kun direkte og utilpassede lån som enhver kan se stammer fra engelsk. De mange ’usynlige’ anglicismer (jf. typologien i Gottlieb 2023a) inddrages ikke, selv om disse engelske ekkoer, herunder tusindvis af oversættelseslån og betydningslån, udgør flertallet (55 procent) af de 16.200 anglicismer i det danske bidrag til GLAD, den internationale database over anglicismer (GLAD 2026).

Blandt de mange vidnesbyrd om den omfattende sproglige afsmitning fra engelsk som Sprogrenserordbogen således ignorerer – og derved ikke foreslår udskiftet – er udtryk som Jeg elsker dig, brugt som ordinær farvelhilsen, det omstændelige udtryk den kendsgerning at …, det lidet mundrette der er ikke noget der hedder en gratis frokost, samt kalker som nyhedsmediernes skudt og dræbt (se også Gottlieb 2025a). Desværre holder Rask sig som sagt til de ’lette ofre’, fra ordet abstract på side 15 til zip på side 79.

Bogens ’teoretiske’ del

Udover det tre sider lange forord rummer ordbogen tre korte afsnit på i alt 6 sider: ”Tre typer af engelske indlån”, ”Sådan bøjes engelske indlån på dansk” og – som en præsentation af den alfabetiske del – en ”Ordliste – ideer til danske ord i stedet for engelske”. Mens de to sidste af disse afsnit er ganske ukontroversielle, rammer bogens bud på en typologi helt ved siden af skiven og viser at forfatteren intet indblik har i den internationale forskning i anglicismer. Kirsten Rask udnytter ikke engang det alment kendte danske begrebsapparat, som fx benyttes af Pia Jarvad og Margrethe Heidemann Andersen (jf. deres bøger og artikler i bibliografien GLAD 2025). I stedet opfinder Kirsten Rask en selvmodsigende og helt skæv typologi over engelske lån i dansk, bestående af typerne fordanskning, danificering og overføring.

Ved fordanskning forstår Rask ikke, som man skulle tro, de engelske lån som er fordanskede, altså tilpasset dansk stavemåde og bøjning – ord som tjekke og veganer. I stedet bruger hun betegnelsen om danske afløsningsord, der typisk ikke har nogen engelske rødder. De tilpassede engelske lån, som netop tjekke, ser Rask derimod som eksempler på danificering – et noget uheldigt synonym for ordet ’fordanskning’. Sin tredje kategori af anglicismer kalder Rask overføring. Men her er der blot tale om oversættelseslån, af typen for nu – en direkte oversættelse af engelsk for now.

Ikke alene overser Rask i sin bog alle de ’usynlige’ anglicismer som dansk efterhånden bugner af (Gottlieb 2023c), men hendes hjemmelavede terminologi er misvisende, og skønt hun med kategorien overføring udpeger en central type (skjult) anglificering af det danske mindset, udmøntes denne indsigt ikke i et eneste opslag i ordbogens alfabetiske del.

Bogens alfabetiske del

Udvalget af engelske ord er i sagens natur relativt beskedent. Dels har forfatteren jo udelukket alle de engelske låneord og udtryk som ikke umiddelbart afslører deres herkomst (lige fra ord som implementere til oversættelseslån som ikke i min baghave), dels må vi undvære alle de ’synlige’ engelske lån som ikke engang Kirsten Rask forestiller sig kan erstattes, fx computer og weekend. Det betyder at ordbogen kun omfatter cirka 900 opslagsord – udelukkende anglicismer, da fx ’overflødige’ germanismer og latinismer jo ikke inddrages.

I en stærkt engelskpåvirket samtid forekommer de 900 ord at være i underkanten i forhold til de 6.180 anglicismer som Knud Sørensen allerede i 1997 havde taget med i sin meget udførlige Dictionary of Anglicisms in Danish – for ikke at tale om det danske bidrag til GLAD på over 16.000 anglicismer. Man kunne så forledes til at tro at Kirsten Rask var tilfreds med de ca. 15.000 danske anglicismer hun ikke har medtaget i sin bog, men mere retvisende er det nok at sige at de 900 opslagsord i Sprogrenserordbogen skal betragtes som toppen af isbjerget – for nu at bruge et ’uskyldigt’ oversættelseslån fra engelsk.

Strukturen i ordbogen er yderst simpel: I én kolonne pr. side oplistes alfabetisk en række direkte engelske lån uden angivelse af hverken ordklasse, bøjning eller udtale. Vi får heller ikke – modsat den mere ambitiøse ”Ordbog over anglicismer” (Holmgaard Nielsen (red.) 2026) – eksempler på ordenes anvendelse i dansk. Det eneste læseren forsynes med, er et eller flere foreslåede afløsningsord, og heller ikke disse præsenteres i kontekst. Denne mikrostruktur betyder at en del afløsningsord ikke vil kunne erstatte den ’overflødige’ anglicisme i en given kontekst. Fx får læseren stukket ord fra tre forskellige ordklasser ud som erstatning for glosen take off:

I mindst ét tilfælde er der endda helt kludder i ordklasserne, som her, hvor et substantiv foreslås erstattet af et (i øvrigt misvisende) adjektiv:

Ordbogen rammer i det hele taget ofte skævt med sine ’ækvivalenter’ – hvilket netop viser nytten af mange af de udhængte anglicismer. Det absolut meningsfulde (over)begreb queer præsenteres således med en rodebunke af indbyrdes uforenelige afløsningsord:

Andre gange gives der kun ét afløsningsord for en term der (også på dansk) er flertydig, som her:

Her overser Rask – som gammel DR-medarbejder – hvordan ordet hyppigt bruges i dansk flytrafik og på danske restauranter, hvor man ikke ’sender’ noget.

Af og til finder man i ordbogen direkte mystificerende forslag til afløsningsord:

Her savner mange nok en forklaring, og den manglende kontekst omkring både anglicismer og afløsningsord er desværre et gennemgående problem i bogen. Som læser forvirres man når groupie foreslås erstattet af gruppevedhæng(!), eller når et afløsningsord skal dække to forskellige fænomener, som vi ser her:

Trods sin spartanske og lidet læservenlige mikrostruktur rummer ordbogen imidlertid mange brugbare bud på danske afløsningsord og -udtryk, som i de følgende eksempler:

Som mange andre steder i ordbogen er den foreslåede ækvivalent her ikke et egentligt afløsningsord, men et veletableret udtryk – med trygge, A.P. Møller-agtige konnotationer.

Denne tankevækkende ækvivalent fortjener opmærksomhed, og også andre af tidens modeord får glosen på komedie, fx woke:

Selv om denne anglicisme nok forstås af alle, kunne man måske ønske sig et par mere positive ækvivalenter – fx from, menneskevenlig eller retfærdig. Men det er alligevel befriende at Kirsten Rask her – og mange andre steder i ordbogen – gør op med smarte og eufemistiske engelske låneord; anglicismer som traditionelt (ikke blot her i landet) opfattes af mange som overflødige (jf. Bartzsch m.fl. 2004).

I visse tilfælde løber Kirsten Rask dog åbne døre ind, som når hun foreslår myldretid for rush hour, eller når hun anbefaler mavefornemmelse og intuition som erstatninger for gut feeling. Hvad angår det sidste eksempel bekræfter en søgning i mediearkivet Retriever (tidligere kendt som Infomedia) at Rasks favorit, mavefornemmelse – et oversættelseslån af gut feeling – er altdominerende i dansk sprogbrug i perioden 2023-2026. I de danske medier optræder mavefornemmelse hele 7.929 gange, mens gut feeling kun forekommer 29 gange. Den åbenlyse anglicisme bruges altså kun i 3,6 promille af de tilfælde hvor skribenten har valget mellem denne form og dens ’usynlige’ danske modstykke.

Samlet vurdering

Et grundlæggende problem ved en præskriptiv ordbog som denne er at den – hvis den overhovedet læses af de ’syndere’ den prøver at ramme – i et frit samfund risikerer at ende som et slag i luften. Kirsten Rask har jo ikke nogen myndighed bag sig, men kan blot håbe at Dansk Sprognævn, opildnet af Folketingets nylige beslutning om at styrke det danske sprog (bl.a. ved at bekæmpe anglicismer), vil tage nogle af hendes mange forslag til sig.  Men skulle dette ske, vil selv Rasks mere kreative afløsningsord næppe få nogen synderlig succes i den danske sprogbrug. Det kunne ellers være sjovt at se vendingerne kast ud og hiv ind eller plop og nap erstatte put and take i danske lystfiskerkredse. Og hvad med den gammelmodige (men måske lidt bøvede) spansk/tysk-baserede bodegarundfart i stedet for pubcrawl?

Men man må tage hatten af for den nu 75-årige Kirstens Rasks utrættelige og mangeårige indsats som selvbestaltet sprogrevser. Trods Sprogrenserordbogens mangelfulde tilgang til sproglige låneprocesser og misvisende systematik angående anglicismer er dette lille værk et ærligt forsøg på at gøre alle dansktalende opmærksomme på at selv indgroede engelske låneord tit vil kunne erstattes af danske gloser, såvel etablerede som nyopfundne. Om Kirsten Rask så får held med sit forehavende, vil tiden vise.

På den ene side er udgivelsen sikret mange positivt indstillede læsere, da den i foråret 2026 er sendt (gratis) til alle Modersmål-Selskabets medlemmer, og den udkommer i en periode med øget national og sproglig bevidsthed. Dansk Sprognævn er nemlig, for første gang siden oprettelsen i 1955, af Folketinget blevet opfordret til ikke blot ”at følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord”, som der står på Sprognævnets hjemmeside (DSN 2026); Dansk Sprognævn skal også, som nævnt ovenfor, søge at undgå overdreven brug af engelske ord. Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har udtrykt det således: ”Dansk Sprognævn skal ud af busken og holde alt fra uddannelser til myndigheder i ørene, så vi ikke bliver oversvømmet med engelske og andre udenlandske udtryk.” (Kulturministeriet 2026).

På den anden side er de fleste yngre danskere, som jo repræsenterer fremtidens sprogbrug, så fortrolige med engelsk at ord og vendinger fra begge sprog flyder sammen i deres bevidsthed, hvilket kommer til udtryk i et dansk som formentlig i stigende grad vil få rollen som matrix-sprog, mens engelsk vil præge en stor del af indholdsordene – et fænomen vi kender fra sprog som Sydafrikas nederlandsk-baserede afrikaans (se kapitel 9 i Gottlieb 2020). Det er jo allerede sådan at op mod 80 procent af de nye ord i dansk har engelske rødder (Gottlieb 2025b: 17). Og så længe den anglo-amerikanske kultur og – i stigende grad løsrevet herfra – engelsksproget diskurs præger alle nye internationale politiske, kommercielle og kulturelle strømninger, vil tapre sprogrevsere som Kirsten Rask i bedste fald præke for de allerede omvendte.

Hvis man vil undgå sprogligt forfald, bør man snarere satse på at styrke de sproglige nicher som dansk besidder i forhold til for eksempel engelsk. Man kunne fx skabe en ordbog med uoversættelige danske ord som døgn, formiddag, farmor, fætter, pålæg, kuldskær og efterskole. En liste over den slags ’selvfølgelige’ ord kunne måske minde os om hvor fattigt engelsk også kan være – og så kunne de mange nyttige og udtryksfulde engelskbaserede lån bidrage til at øge det sproglige repertoire hos dansktalende, snarere end at indsnævre det til ekkoer af det man tilfældigvis kan sige på engelsk.

PS.

Mens vi venter på den her foreslåede samling af ’enestående’ danske ord, er – som nævnt tidligere i denne anmeldelse – endnu en (kritisk) dansk anglicismeordbog på vej. Redigeret af journalist og forfatter Gert Holmgaard Nielsen og med den foreløbige titel Ordbog over anglicismer forventes dette værk – med autentiske sprogbrugseksempler på ca. 2.000 anglicismer og korte artikler af flere bidragydere – at udkomme inden udgangen af 2026. (Da jeg selv bidrager til bogen, håber jeg at en anden vil anmelde den her i Lingoblog).

Kirsten Rask. 2026. Sprogrenserordbog – Har du glemt hvad det hedder på dansk? Modersmål-Selskabet.

Referencer

Bartzsch, Rudolf; Reiner Pogarell & Markus Schröder (2012). Wörterbuch überflüssiger Anglizismen. Paderborn: IFB Verlag Deutsche Sprache.

DSN (2026). Sprognævnets opgaver. https://dsn.dk/organisation-og-lovgivning/opgaver

GLAD (Global Anglicism Database) (2025). The GLAD Bibliography. A comprehensive listing of publications on Anglicisms in the world’s languages. https://www.nhh.no/en/research-centres/global-anglicism-database-network/publications

GLAD (Global Anglicism Database) (2026). https://glad.ivdnt.org/lexit2/?db=publicglad&lang=en

Gottlieb, Henrik (2020). Echoes of English. Anglicisms in minor speech communities – with special focus on Danish and Afrikaans. Berlin: Peter Lang Edition.

Gottlieb, Henrik (2023a). Det danske bidrag til anglicisme-databasen GLAD: Om definitioner, lemma­selektion og balancegangen mellem intuition, ordbøger og korpora. LEDA-Nyt 75, 15-26. https://leksikografer.dk/ledanyt/leda-nyt-70-79/LEDA-Nyt75_samlet.pdf

Gottlieb, Henrik (2023b). Anglicismer i skandinavisk usus og leksikografi: bindeled eller snubletråde? LexicoNordica 30, 17-38. https://tidsskrift.dk/lexn/article/view/141829

Gottlieb, Henrik (2023c). Multi-word Echoes of English: Visible vs. Invisible Anglicisms in Danish. Globe. A Journal of Language, Culture and Communication 16, 1-28. Aalborg: Aalborg University Press. https://journals.aau.dk/index.php/globe/article/view/8145/6583

Gottlieb, Henrik (2025a). Dansk sprog – nu med engelsk. I Søren Boy Skjold & Kurt Strand (red.) Vi sætter pris på det danske sprog. Aarhus: Ted Publishing, 72-79.

Gottlieb, Henrik (2025b). Semantic English influence on Danish since 1700: Meaningful changes?. I Eva Sicherl & Rania Papadopoulou (red.) The Success of Invisible Anglicisms: Global Trends and Linguistic Impact. Special issue of RiCOGNIZIONI. Rivista de Lingue, letterature e culture moderne 12(24): 13-28. https://ojs.unito.it/index.php/ricognizioni/article/view/11918

Hjortø, Knud (1933). Afløsningsordbog.  Chr. Erichsens Forlag.

Holmgaard Nielsen, Gert (red.) (forventet udgivelse 2026). Ordbog over anglicismer. Forlaget Hakon Holm.

Kulturministeriet (2026). Flertal i Folketinget vil fremtidssikre det danske sprog (Pressemeddelelse 06.02.2026). https://kum.dk/aktuelt/nyheder/flertal-i-folketinget-vil-fremtidssikre-det-danske-sprog

Pálfi, Loránd-Levente (2026). Danske sprogrenserordbøger gennem tiderne. Sprog & Samfund 2026/1: 11-13.

Rask, Kirsten (2000). SprogrenserOrdbog – tal dansk! Odense: Forlaget Hestnes.

Retriever, Mediearkivet (2026-). https://retriever.dk/mediearkivet

Sørensen, Knud (1997). A Dictionary of Anglicisms in Danish. Copenhagen: Munksgaard (405 pages). http://publ.royalacademy.dk/books/22/139?lang=da

Togeby, S.P.N. (1942). Tal dansk, din sorte hund. Jul. Gjellerups Forlag.

van der Sijs, Nicoline; Irena Kapo, Kristina Jorgaqi, Henrik Gottlieb, John Humbley, Keisuke Imamura & John Dunn (2026). A cross-linguistic study on pseudo-Anglicisms in six languages. I Henrik Gottlieb, Anabella-Gloria Niculescu-Gorpin, Alicja Witalisz, Keisuke Imamura & Jaime W. Hunt (red.) Anglicisms around the Globe: Cross-linguistic Studies on the Impact of English. New York & London: Routledge. 235-266.

Henrik Gottlieb er lektor emeritus ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet. Han er dr.phil. på afhandlingen Echoes of English (2020), hvis fokus er den stigende engelske påvirkning af dansk. Desuden er han formand for det internationale ”Global Anglicism Database Network”, hvis udgivelser tæller antologien Anglicisms Around the Globe: Cross-linguistic Studies on the Impact of English (2026).

Anmeldelse af Dansk Udtaleordbog En hyldest til et spændstigt dansk: anmeldelse af Lille Leksikon med arabiske ord på dansk Hvad er Det Nye Nordiske Leksikon, og hvordan opstod det? Anmeldelse: Dansk Sproghistorie. Bind 1: Dansk tager form Et opråb for institutionel hjertemassage – en anmeldelse af ‘Er der en sendelektor til stede?’ Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???