Har du en yndlingsordforbindelse på dansk og/eller på et andet sprog, som man bare skal kende? Så tager dette projekt imod med kyshånd.
At kende og at kunne hinandens sprog er en af de vigtigste forudsætninger for et velfungerende fællesskab. For den dansk-tyske grænseregion gælder dette i særlig grad, fordi kendskab til og beherskelse af naboens sprog ikke er nogen selvfølge. Tysk har trange kår i Danmark, og dansk som nabosprog lever mest i Sydslesvig. I den østlige del af den dansk-tyske Interreg-region fylder det danske sprog derimod mindre.
Projektet “At købe katten i sækken | Die Katze im Sack kaufen” vil bidrage til at gøre nabosprogene i grænselandet mere synlige og tilgængelige for befolkningerne på begge sider af grænsen. Projektet har fokus på faste vendinger og ordforbindelser – dvs. udtryk, der ikke altid kan oversættes direkte, men som kan rumme både historisk og kulturel betydning – og frem for alt kan være vigtige for den vellykkede kommunikation. Et væsentligt delmål med projektet er også at bidrage til at vække og styrke lysten og glæden ved sprog og sprogindlæring samt den legende og kreative omgang med sprog.
Partnere i projektet er Syddansk Universitet og Deutsche Auslandsgesellschaft e.V., Lübeck, men det er en etableret projektgruppe bestående af studerende og undervisere fra uddannelsesinstitutioner på begge sider af grænsen, der er bærende for projektet, som både henvender sig til borgere, studerende, undervisere og elever.
I projektet udarbejdes et undervisningsmateriale om faste vendinger med en vejledning til brug både i nabosprogsundervisningen og til gennemførelse af dansk-tyske møder mellem elever og studerende, der lærer hinandens sprog. Materialet bygger på flersprogligheds- og nabosprogsdidaktiske tilgange, og en væsentlig byggesten i materialet er indsamlingen af tyske, danske og internationale “yndlingsordforbindelser”. Denne indsamling tog sin begyndelse på den Internationale Tysklærerkonference (IDT, https://idt-2025.de/) i Lübeck fra den 28. juli til den 1. august i år, hvor borgere og konferencedeltagende inviteredes til at dele deres “yndlingsordforbindelser” på tysk, dansk og andre sprog.
Hverdagens faste ordforbindelser
Som sprogbrugere er vi ofte ikke bevidste om, at (og hvordan) vi bruger faste vendinger, for i vores modersmål har vi nærmest fået dem ind med modermælken – og vi lægger sjældent mærke til det, når vi anvender dem. For modersmålsbrugere af tysk er det fx naturligt at sige, at nogen viser tænder [Zähne zeigen] eller pudser tænder [Zähne putzen] – mens vi på dansk også godt kan vise tænder, men vælger at børste dem frem for at pudse dem.
Der er også forskel på, om – og hvordan – danskeren møder en tysker med et Guten Tag! eller et Guten Heute (Leute)! På begge sprog ønsker vi hinanden godt måltid, men med hhv. guten Appetit! og velbekomme! Og efter måltidet vælger danskeren at takke for maden med et tak for mad!, mens den tyske nabo – måske med samme hensigt – roser maden (Das Essen hat sehr gut geschmeckt!).
I de faste ordforbindelser gemmer der sig en mængde kulturhistorisk viden og sproglige billeder, som rummer et kreativt potentiale – hvad der blandt andet udnyttes i reklamer. Denne viden stammer i både tysk og dansk delvist fra et fælles sprogligt ophav. Derfor er der også mange ligheder mellem faste vendinger på de to sprog, som i at købe katten i sækken (die Katze im Sack kaufen). Men der er også forskelle. Mange vendinger adskiller sig fra hinanden i deres form, som fx at være en dråbe i havet vs. ein Tropfen auf den heißen Stein sein; døgnet rundt vs.Tag und Nacht eller én fugl i hånden er bedre end ti på taget vs. besser einen Spatz in der Hand als eine Taube auf dem Dach (heller en spurv i hånden end en due på taget). Derudover kan einen Vogel haben på tysk betyde noget helt andet end at have en fugl på dansk, nemlig – med en dansk vending – at have en skrue løs.
Mange faste ordforbindelser findes kun i det ene af de to sprog. Mens man på dansk har to muligheder og enten kan være heldig og trække det længste strå (trække det længste strå) eller være uheldig og trække det korteste strå, kan man på tysk kun trække det korteste strå (den Kürzeren ziehen). At oversætte ordforbindelserne direkte giver kun mening, hvis ordforbindelsen findes på det andet sprog, hvilket kan ekseplificeres fx med holde tungen lige i munden eller stå med håret i postkassen. På tysk giver udtryk som die Zunge gerade im Mund halten eller mit den Haaren im Briefkasten steheningen mening.
Falske venner
At man derudover skal hytte sig for falske venner, viser fx ordforbindelserne etwas / jemanden zusammenschlagen og atslå noget sammen. Mens det tyske udtryk betyder at slå noget mod hinanden / at slå nogen brutalt ned, gives med det danske udtryk for at man samler noget til en helhed, lægger noget sammen, forener noget. Et andet eksempel er auf etwas hereinfallen som trods formmæssig lighed betyder noget andet, nemlig at falde for noget; at lade sig narre, end det danske at falde i, dvs. at give efter for en fristelse.
Engelsk indflydelse
Med hensyn til det kulturelle aspekt er det endelig bemærkelsesværdigt, at nogle af de nyere tyske og danske faste vendinger, som ligner hinanden, har en fælles kilde – nemlig det engelske sprog. Det gælder for eksempel en tiltale som Liebe alle / Kære alle (Dear all) eller en vending som Am Ende des Tages / ved enden af dagen (at the end of the day). Fra engelsk har også fx udtrykket golden handshake spredt sig, så man nu både på dansk og tysk kan modtage hhv. et gyldent håndtryk og einen goldenen Handschlag.
Med sit fokus på ordforbindelser sætter projektet altså spot på et sprogligt og kulturelt fænomen, som i nabosprogsundervisningen i tysk og dansk ikke altid får tilstrækkelig opmærksomhed – men som er uundværligt for kommunikationen.
Projektet At købe katten i sækken – Faste vendinger på nabosprogene dansk og tysk finansieres af Borgerprojektfonden under støtteprogrammet Interreg Deutschland-Danmark og projektpartnerne.
Vil du bidrage med dine yndlingsordforbindelser?
Hvis du har faste vendinger på dansk, tysk eller andre sprog, som du synes fortjener at blive delt og diskuteret i projektet, kan du sende dem til projektgruppen via dette link.
Projektets planlagte undervisningsmateriale gøres offentligt tilgængeligt på www.kulturakademi.de/, og alle indsendelser indgår i overvejelserne til det færdige undervisningsmateriale.
Erla Hallsteinsdóttir er ansat på Institut for Kommunikation og Kultur ved Aarhus Universitet. Hun har en dr. phil.-grad i germansk lingvistik fra Leipzig Universitet med en afhandling om forståelse af idiomer i tysk som fremmedsprog. Hendes forskning omfatter emner som fraseologi, interkulturel forståelse, dansk-tysk kommunikation, stereotyper og korpuslingvistik. Hun er bestyrelsesmedlem i EUROPHRAS.
Irene Simonsen er ansat på Institut for Design, Medier og Uddannelsesvidenskab ved Syddansk Universitet. Hun har en ph.d. i anvendt lingvistik med fokus på dansk som andet- og fremmedsprog for tyske sprogbrugere. Hendes forskningsområder omfatter dansk-tyske studier i tekstlingvistik, genrelingvistik og fraseologi, især med henblik på sprogundervisning og literacy i L2 sammenhænge. Hun arbejder også med udviklingen af nabosprogsundervisning mellem tysk og dansk.
