Peter Bakker

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han læste nederlandsk sprog og litteratur, kulturantropologi og almen lingvistik på universitetet i Amsterdam og bretonsk og baskisk ved Leiden Universitet. Han arbejder ved grænsefladen mellem antropologi, historie og lingvistik, især hvordan og hvorfor ​​nye sprog opstår. Hans doktorafhandling handlede om Michif, et canadisk blandet sprog med indianske verber og franske navneord.         Han har publiceret om tvillinger, der skaber deres eget sprog, om strukturer af improviserede handelssprog (såkaldte pidgins) og om kreolske sprog - modersmål, der er opstået fra begrænset input. Han er også interesseret i Romani (Sigøjnersprog), den store sproglige mangfoldighed i Nord- og Sydamerika med næsten 200 sprogfamilier og sprog i Karibien.

Jan Eijkelboom, byens digter i Dordrecht, Nederlandene, blev inspireret af et halvt dusin sprog

Af
prints 3 2 552 328436 740x540 1

Går du ind i en boghandel i Danmark eller Nordamerika, finder du hylderne fyldt med biografier. Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor så mange mennesker gerne vil læse om andre menneskers liv.

Nu har jeg lige læst en biografi for første gang i mit liv. Nej vent, jeg har også engang læst – og anmeldt – en biografi om den danske sprogforsker Eli Fischer-Jørgensen. Jeg nød faktisk at læse den anden biografi. Det er livshistorien om Jan Eijkelboom, den berømte sent blomstrende digter fra Dordrecht. Det er byen i Nederlandene hvor jeg er vokset op. Jeg kendte ham. Eller kendte? Han var far til min bedste ven fra gymnasiet, hans ældste søn Kors. Jeg har set digteren utallige gange, … ↪

Hvordan får svampe deres navn? En dame i en el-scooter kender svaret

Af
Mushrooms in Elatia forest 1

Vi går tur i skoven. Otto ved meget om naturen. Især om træer. Han bor i Brummen i Gelderland, Nederlandene (landet som danskere fejlagtigt kalder for Holland). Der er smukke floder, åer og skove og enge. Få andre mennesker går i skoven. Nu og da ser vi en svamp. Otto fortæller om Hannie Wijers, en lokal dame, der ved meget om svampe. Hun kører rundt på sin el-scooter gennem skoven. Jeg havde allerede set nogen køre rundt på skovstierne i en el-scooter. Jeg tænkte, hvor dejligt, at hun trods sin el-scooter stadig kører gennem skoven. Otto fortæller, at fru Wijers har fået specialdæk sat på sin el-scooter for at kunne suse gennem skoven på de smalle stier. Og hun har … ↪

Lys på sprog: en julegave for sprogfreaks og sprogpedanter

Af
Screenshot 2021 12 08 at 09.20.56

Alle kender vel Bezzerwizzers sprogversion og Sprogspillet – to nyere danske spil som har med sprog at gøre. Begge er blevet anmeldt på Lingoblog. Det var gode julegaver i foregangne år.

Sprogspillet blev udviklet af forfatter og sprognørd Susanne Staun. Nu har hun udviklet noget nyt, som Lingoblog-læsere kan være glade for. Og en god gave til folk, der er vilde med sprog. Hvis ikke der er andre der tænker på det, kan de måske lægge gaven under juletræet til dem selv! Hun har nemlig udviklet ”sproglys”: glas med en duftende stearinlys i, og en passende sprogtekst på ydre siden.

Hun sendte os et anmeldelseseksemplar, og den havde teksten:

Sproglys med tæft og en behageligt behersket duft af luskebusk og

… ↪

Ordbogsspillet: til læring og underholdning

Af
bennet family

Ordbogsspillet er et underholdende selskabsspil, og det koster intet. Det vil sige, hvis du allerede har en ordbog og papirark, der er blanke på mindst den ene side samt et antal kuglepenne/blyanter, så alle har et ark papir og noget at skrive med.

Jeg har spillet det med mellem seks og atten mennesker. Man spiller individuelt, og det kan være mindre om hvem der vinder end om at have det sjovt.

Spillet er enkelt. Du tager en ordbog fra din bogreol på et sprog, som alle kender, eller et sprog, som ingen kender, men så skal det være en tosproget ordbog, helst i begge retninger. Normalt spilles det med en (ikke for elementær) etsproget ordbog. Alle deltagere har en pen … ↪

Sietze Norder undersøger sprog og øer

Af
image004

Som medforfatter af en for nyligt udgivet artikel om sprog på øer, blev jeg glad for at høre, at der er en biolog, der har skrevet en bog om øer i år, hvor han også skrev noget om sprog. Bogens forfatter hedder Sietze Norder. Jeg blev endnu mere glad for at høre, at denne forsker nu var en del af forskergruppen af lingvisten Rik “Enrique” van Gijn i Leiden i Nederlandene (landet som danskerne ofte fejlagtigt kalder for Holland). I slutningen af ​​1990’erne var Rik van Gijn et halvt år i Aarhus for at skrive sit speciale om lydsystemer i blandede sprog – til dette søgte han min ekspertise. Van Gijn arbejder nu på universitetet i Leiden, og han … ↪

Alfabetisk rækkefølge i tegnsprog? Hvordan er det muligt???

Af
thumbnail DSC02736 1

I dag er det International Tegnsprogdag. På trods af vores anstrengelser lykkedes det Lingoblog.dk i år ikke at finde en person med tegnsprog som modersmål, der ville skrive om dansk tegnsprog. Men flere vil gerne til næste år – forhåbentligt også på tegnsprog! I kan glæde jer til det! Derfor er det nu en hørende, der skriver.

 

Tegnsprog på Sprogense Festival

Sidste weekend besøgte jeg, og nogle andre Lingobloggers, Sprogense Festival i Bogense. Der var forskellige aktiviteter i Sproggaden, bod for børn og voksne, i et telt ved Dansk Sprognævn, i Bogense Bibliotek og i en lokal skole. Jeg var personligt mest i teltet, som befandt sig ved Dansk Sprognævn, for at høre foredrag af professionelle sprogfolk der … ↪

En fransk kolonial og hans nigrofili

Af

Louis-Narcisse Baudry des Lozières var en fransk kolonial på øen Saint Domingue (nu Haiti). Landet blev bygget med arbejdskraft fra slavegjorte. Slavernes sociale oprør førte til sidst til Haitis uafhængighed i 1804. Mange slaveejere var på dette tidspunkt allerede flygtet fra øen, og Baudry var ankommet til Louisiana i 1793. Han var en alsidig mand: hærofficer, forvaltningsekspert, advokat og forfatter. Desværre måtte han efterlade mange af sine skrifter på øen, da han flygtede.

Efter sin ankomst til Louisiana udgav han rejseskildringer, landbrugsmanualer og en bog med titlen “Fejlene ved nigrofili” (1802). En usædvanlig racistisk bog – selv efter tidens standarder – hvor han blandt andet advarer mod de civiliserede europæeres intime kontakt med afrikanere. Nigro betyder ”sort”, og -fili betyder … ↪