Peter Bakker

Peter Bakker er sprogforsker ved Aarhus Universitet. Han læste nederlandsk sprog og litteratur, kulturantropologi og almen lingvistik på universitetet i Amsterdam og bretonsk og baskisk ved Leiden Universitet. Han arbejder ved grænsefladen mellem antropologi, historie og lingvistik, især hvordan og hvorfor ​​nye sprog opstår. Hans doktorafhandling handlede om Michif, et canadisk blandet sprog med indianske verber og franske navneord.         Han har publiceret om tvillinger, der skaber deres eget sprog, om strukturer af improviserede handelssprog (såkaldte pidgins) og om kreolske sprog - modersmål, der er opstået fra begrænset input. Han er også interesseret i Romani (Sigøjnersprog), den store sproglige mangfoldighed i Nord- og Sydamerika med næsten 200 sprogfamilier og sprog i Karibien.

A dybtgoing study af nisse-engelsk

Af
nattergale

Fra today, you can gense ‘The Julekalender’ on TV2 Charlie! So we bringer an indlæg about the nissers fictive sprog, which is a blanding of engelsk and Danish!

Margaret J. Blake skrev en article i 2007 om nisse-engelsk, som never blev publiceret. She kaldte her study, which she skrev in English, Just what I skut til to say! A description and analysis of NisseEngelsk, a Danish-English Mixed Language. Det er et meget scholarly værk, which toke her three kvart year to skrive.

She læste ikke mindre end sixty articles and bøgs. Manuskriptet is on 125 sider. Og de whole teksts of the three speakers Hansi, Gynter og Frits er analyseret. Optagelserne er from 1991, og of good kvalitet. Fonologi, … ↪

Baskisk: Europas eneste isolat-sprog

Af
Holst Cover B

Den sidste boganmeldelse i denne uge er Peter Bakkers anmeldelse af Jan Henrik Holsts “Forskningsspørgsmål om det baskiske sprog”.

Som rapporteret i bogens forord deltog Jan Henrik Holst i 50-års fejringen af ​​et tidsskrift om det basiske sprog, Fontes Linguae Vasconum, i byen Iruña (bedre kendt under sit spanske navn Pamplona) i marts 2019. Der holdt han en præsentation med titlen ”Burushaski og baskisk: hvordan den ene sag kan hjælpe med at løse den anden”. To år før havde han skrevet en bog om burushaski, et sprogisolat der tales i Himalaya. I forbindelse med konferencen besluttede han at skrive en bog om det baskiske sprog. Han skrev den på tysk, og dette kan ses som en … ↪

Lever sønderjysk eller skal det på museum?

Af
sonderjylland plakat original dialaegt

Ikke så længe efter jeg var kommet til Danmark, skulle jeg købe to cykler i Sønderjylland. Jeg havde talt med en mand i telefonen, men jeg kunne ikke så godt forstå ham, så min datter skulle hjælpe og formidle. Vi lavede en aftale. Jeg frygtede lidt, at han ville være svær at forstå, så jeg spurgte min datter, om hun ville køre til Tønder med mig. Hun er jo vokset op med dansk og kunne så forklare, hvad han sagde. Også for hyggens skyld, selvfølgelig.

Vi ankom til adressen, vi blev inviteret indenfor og fik en masse at spise – de havde lige haft fest aftenen før – og manden var usædvanlig venlig. Jeg kunne bare ikke forstå ham. Jeg … ↪

Eskimoer: spisere af råt kød?

Af
Unknown 6

Eskimo-is eksisterer snart ikke længere. Men hvad betyder ordet “eskimo” egentlig oprindeligt? Her får I det endegyldige svar fra to lingvister. Den ene har arbejdet med grønlandsk og inuitsprog, den anden med nabosprogfamilien algonkin – som er kilden til ordet eskimo.

 

Brugen af ​​ordet eskimo er stadig udbredt. Det bruges på mange sprog til at henvise til de mennesker, der bor i det nordlige Nordamerika såvel som det østlige Sibirien. Men hvor kommer ordet egentlig fra?

Eskimoerne kalder sig inuit eller (i Alaska) yupiit. Ordene betyder henholdsvis ‘mennesker’ og ‘rigtige mennesker’. Deres sprog hører til en sprogfamilie, der traditionelt kaldes den eskimo-aleutiske sprogfamilie, og som tales fra Siberien til Grønland. Inuitterne var internationalt kendt som eskimoer, men … ↪

Esperanto: et comeback?

Af
Bibendum esperanto scaled

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag dykker Peter Bakker ned i esperanto og anmelder John Wells’ “Esperanto lingvistisk set – en beskrivelse og en vurdering”.

Og nu kan vi tale sammen…

Sidste år var jeg på det årlige Bogforum i København, og jeg troede, at ingen vidste, at jeg var der. Men så var der pludselig en mand, der kom hen til mig. Det var Bent Jensenius, som nogle år tidligere havde været min elev, da jeg underviste i kurset ”Verdens 7000 sprog” på Folkeuniversitet. Han havde efter mit kursus givet mig en bog på esperanto. Jeg prøvede dengang at læse den uden at have lært esperanto, men jeg opgav. Jeg genkendte mange ord fra germanske og romanske sprog, … ↪

10,000 ABC-bøger på 1163 sprog og dialekter: en imponerende samling

Af
ABC MariaJ

Juris Cibuļs er en lettisk samler af ABC-bøger. Jeg mødte ham for mere end 10 år siden i København, da han besøgte byen i forbindelse med sit arbejde (til daglig er han, tror jeg, embedsmand for den lettiske regering). Siden har vi regelmæssigt sendt hinanden bøger og skilte. Han sender ”rygning forbudt”-skilte til mig til Carsten Levisens samling, ofte med en indikation af, på hvilket hotel han fandt skiltet på sit skrivebord. Han sender mig derudover sine egne bøger, oftest skrevet på lettisk eller hans modersmål latgalisk, eller bøger på romani, som han ved jeg har samlet på i årevis. Jeg sender ham ABC-bøger når jeg finder dem på loppemarkeder eller udsalg i antikvariater, eller når jeg … ↪

Verden er af lava! Sprogets forandring. En rapport fra Dokk1

Af
Resized 20200306 161544

Den 6. marts afholdt Folkeuniversitetet et totimers arrangement – “Verden er af lava!” – om sprogforandring på Aarhus’ hovedbibliotek Dokk1. Her er en rapport fra Lingoblogs udsendte reporter og quizmaster-in-chief, Peter Bakker, fra en af de sidste offentlige begivenheder inden Danmark lukkede ned. 

Arrangementet “Verden er af lava! Sprogets forandring” blev præsenteret således på Folkeuniversitetets hjemmeside:

Er ’glimragende’ virkelig et ord, og er verden virkelig af lava? Hvad betyder det, at en reality-stjerne pludselig bruger vendinger på en ny – og måske utiltænkt – måde? Hvad gør internettet, sociale medier og TV ved sproget? Og dør dialekterne ud?

Sproget er i konstant udvikling, og vi kludrer i sætningerne. Vi glemmer, hvad det ene hedder på dansk, og om det andet

… ↪