Balanguru – en Kalasha-landsby i Nordpakistan beskrevet

1592 balanguru web

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi en anmeldelse af bogen ’Balanguru: mennesker og myter i en kalashalandsby i Hindukush’.

Da jeg var studerende og læste lingvistisk antropologi i Amsterdam ved antropologen Johannes Fabian (nu 82 år gammel), var en af opgaverne som vi fik som studerende, at vi alle sammen skulle læse en antropologisk monografi efter eget valg. En etnografisk beskrivelse af et folkeslag. Så skulle vi, mens vi læste bogen, være specielt opmærksom på hvad antropologen skrev om sprog. Havde de lært sproget for at kunne kommunikere med de indfødte? Vi skulle skrive en rapport om det, og det var en sjov opgave. Der viste sig at være store forskelle mellem monografierne i kvalitet og kvantitet. …

Tevfik Esenç & ubykh: cenaze – begrafenis – begravelse – funeral

TÜRKÇE: Ünlü Kafkas Ubihca dilinin son abidelerinden (konuSan) olan Tevfik Esenç, 7 Ekim 1992 hayatini kaybetti ve son yolculuğuna uğurlandi. Sadece danimarkali Ole Stig Andersen son fotoğraflari Cekebildi. Bu kendince bir ilk ve Tevfik Esenc kendisiyle  beraber ünlü Ubihca dilinin  ( kendine özgü 80 ünsüz sesli olan Ubihca) sonsuza veda etmesi oldu. Türkçe nin 22 ünsüz sesi bulunuyor.

ENGLISH: On the 7th of October 1992, Tevfik Esenç, the last speaker of the famous Caucasian language Ubykh, passed away. He was buried that same day. Ole Stig Andersen from Denmark was there. He was the only one who took pictures. These unique pictures are shown here for the very first time. With his photos, Ole Stig Andersen recorded a special event …

Ole Stig Andersen og begravelsen af den sidste mand der talte ubykh

Screenshot 2019 10 10 at 13.36.05

I juni 2018 interviewede jeg (Peter Bakker) Ole Stig Andersen om dengang han overværede begravelsen af Tevfik Esenç, den sidste mand der angiveligt kunne tale ubykh-sproget. Det var den 7. oktober 1992, 26 år tidligere. Egentlig ville han selv skrive om det til Lingoblog.dk, på tre sprog: dansk, engelsk, tyrkisk. Disse bidrag skulle præsenteres sammen med de unikke billeder, som han tog af begravelsen. Han ville skrive fire artikler: om kaukasiske sprog, om kaukasiere i Tyrkiet, om mindretal i Tyrkiet og om selve begravelsen. Men han var ikke rask nok til at klare det. Han havde (længe) haft tre måneder tilbage at leve i (ifølge lægerne). Jeg interviewede ham derfor, så historien ville kunne huskes. Interviewet var egentlig en

Ole Stig Andersen og døden af ubykh-sproget på otte forskellige sprog

osa

I 1992 overværede Ole Stig Andersen begravelsen af en mand – og med ham, et sprog. Han rejste gennem Tyrkiet, og som sproginteresseret ville han gerne besøge den berømte mand Tevfik Esenç, der var kendt som den sidste, der kunne tale sproget ubykh. Esenç blev 88 år, sproget måske fire årtusinder. (Se også dette indlæg med erindringer om Ole Stig Andersen.)

Ubykh er et kaukasisk sprog med utroligt mange konsonanter, man mener omkring 40, og det er et af de få sprog i verden med det, som lingvister kalder for glottaliserede frikativer. Ole Stig Andersen kom for sent til at høre sproget blive talt. Muslimer skal begraves senest 24 timer, efter døden indtræffer. Men til gengæld …

Ole Stig Andersen: nogle erindringer om en sprogblogger

1572790401631 PART 1572788221118

Hvis ikke det var for Ole Stig Andersen, ville der ikke have været Lingoblog. Han oprettede bloggen sprogmuseet.dk i foråret 2009. Den var tiltænkt som første skridt på vej til et fysisk sprogmuseum med en bygning i Aarhus, hvor man ville finde et avanceret og omhyggeligt kurateret infotainment-indhold om verdens sprog. Bloggen var en stor succes, mens museet selv ikke blev til noget – eller endnu er os til gode. Mere end 100 mennesker bidrog til bloggen med indlæg om en utrolig interessant vifte af illustrerede artikler mellem 2009 og 2015.

Men da Ole Stig blev alvorlig syg i 2016, så havde han ikke energi til bloggen længere, og nu er den helt forsvundet. Eller rettere sagt: en anden har …

Voynich-manuskriptet og dets dechifrering

book

Sidste år blev jeg kontaktet af en, der hævdede at have dechifreret Voynich-manuskriptet. Dette manuskript er et af de store gåder fra middelalderens historie og for den sags skyld også for sprogvidenskab. Ingen har endnu været i stand til at dechifrere det, og mange har prøvet. Det er skrevet i et totalt ukendt script på et uidentificeret sprog.

Manuskriptet er mere end 500 år gammelt. Det har været offentligt tilgængeligt i et århundrede, og nu er det også tilgængeligt online. Ingen har været i stand til at oversætte manuskriptet; der har været mange forslag, men alle er blevet afvist. Folk har hævdet, at det kunne være skrevet i en form for hebraisk, på et romansk sprog, i en tidligere form …

Denne nationalsang skal være Europas internationalsang

dd 29

Den ældste nationalhymne i Europa: lingvistisk analyse afslører forfatterens identitet 440 år efter dennes død.

I Nederlandene hedder nationalhymnen ”Wilhelmus”. Man siger nogle gange at det er verdens ældste nationalsang, men det viser sig at Japans nationalsang er ældre. Men Wilhelmus er vel den ældste i Europa, og i hvert fald den ældste nationalsang i verden hvor der er både en melodi og en tekst er fra 1500-tallet. Men man har aldrig vidst med sikkerhed hvem har skrevet den. Og nu har computerlingvister fundet et overraskende svar.

Først noget om nationalsange generelt. Jeg hader dem. Teksten og musik er bombastiske, nationalistiske jo næsten fascistiske og forfærdelige. Jeg ejer en CD med verdens nationalsange som jeg har hørt mange gange, …