Ikke-kategoriseret

Interview med lærebogsforfatteren Asya Vaisman Schulman

Af
InEynemCover copy jpeg

Det var en sand revolution indenfor jiddischundervisning, da den nye multimediale jiddischlærebog “In eynem — The New Yiddish Textbook” (White Goat Press, 2020) udkom i august. I mange år har jiddischstuderende lært med Uriel Weinreichs “College Yiddish” fra 1949 eller med Sheva Zuckers “Yiddish: An Introduction to the Language, Literature and Culture”, der efterhånden også har 25 år på bagen.

Nu råder jiddischlærere og -elever altså langt om længe over et mere tidssvarende alternativ. “In eynem” er et monumentalt værk på 800 sider (splittet op i to bind), fuld af smukt illustrerede dialoger, ordforklaringer, grammatiske øvelser og informative tekster om jødisk kultur. Det byder på en guldgrube af materiale til de første to år af jiddischstudiet. Et dedikeret website indeholder … ↪

Emoglyffer – emojis og hieroglyffer

Af
35aroFU

Indrømmet. Jeg er ikke den første, der har tænkt tanken, at emojis minder om hieroglyffer. Hvis ægypterne kunne se ind i fremtiden, havde de sikkert sagtens kunnet forstå, at vi i dag også fascineres af kommunikation med små billeder i stedet for ord.

Det er knap så banalt, som det lyder. Emojis er multifunktionelle tegn, og der er nok ikke mange tilbage, der kan sige sig helt fri for at have brugt en emoji fra tid til anden. Helt ny forskning viser ganske vist, at de unge begynder at trække i land igen, når det kommer til hyppigheden af emojis. Det hænger sandsynligvis sammen med, at deres forældres generation – og dem, der er ældre endnu – også har taget … ↪

Kan en roman ændre verden? Ja!

Af
9788702267921

I dag er det Abenduaren 3 (eller den 3. december), og det er international dag for det baskiske sprog euskara, eller:

Unknown 39

Læs mere om baskisk i tidligere indlæg om en ny bog om sproget, en baskisk krimi, en bog om et tosproget baskisk-nederlandsk barn og om nederlandske baskologer. I dag skriver vi om en roman om baskerlandet, der ændrede verden.

images 2 1

Jeg læste, mens jeg var lingvistikstuderende i Amsterdam, mere eller mindre tilfældigt baskisk som bifag i Leiden. Derfor kom jeg gerne i Baskerlandet. En region, hvor jeg stadig gerne kommer. Jeg var der i begyndelse af 1980’erne, da skudattentater og bilbomber var en del af hverdagen, og en betragtelig del af befolkningen støttede dem, der havde grebet … ↪

Verdens første Twitter-konference om lingvistik – nu på lørdag!

Af

twitterconf 1

Vil du med til en gratis, online lingvistik-konference nu på lørdag? Så er der gode nyheder!

Lørdag d. 5. december kan du nemlig følge med i verdenshistoriens første Twitter-konference om lingvistik, Linguistweets! Konceptet er enkelt: I løbet af et tidsrum på 15 minutter præsenterer forskere deres research gennem maksimalt 6 tweets, alle hashtagget med #linguistweets. Det eneste, du skal gøre, er at søge på hashtagget på Twitter, så kan du følge med!

Det er den brasilianske lingvistik-forening Abralin (Brazilian Linguistics Association), der står bag Twitter-konferencen. I sommers var foreningen arrangører af Abralin Ao Vivo, et enormt  YouTube-konferenceevent om lingvistik – begge konferencer er et forsøg på at imødegå de begrænsede muligheder for at rejse, som alle … ↪

A dybtgoing study af nisse-engelsk

Af
nattergale

Fra today, you can gense ‘The Julekalender’ on TV2 Charlie! So we bringer an indlæg about the nissers fictive sprog, which is a blanding of engelsk and Danish!

Margaret J. Blake skrev en article i 2007 om nisse-engelsk, som never blev publiceret. She kaldte her study, which she skrev in English, Just what I skut til to say! A description and analysis of NisseEngelsk, a Danish-English Mixed Language. Det er et meget scholarly værk, which toke her three kvart year to skrive.

She læste ikke mindre end sixty articles and bøgs. Manuskriptet is on 125 sider. Og de whole teksts of the three speakers Hansi, Gynter og Frits er analyseret. Optagelserne er from 1991, og of good kvalitet. Fonologi, … ↪

Sproch o æ græns

Af
sprog paa graensen

Det dansk-tyske grænseområde tæller mange forskellige sprog: nationalsprogene dansk og tysk (både nord og syd for grænsen), regional- og minoritetssprogene nedertysk og nordfrisisk og dialekten sønderjysk. Det dansk-tyske grænseområde er et herligt komplekst sprogligt, historisk, kulturelt og politisk landskab, ikke mindst terminologisk. Området fra Kongeåen og ned til grænsen kalder danskerne for Sønderjylland, mens tyskerne kalder det samme område for Nordschleswig. Hertugdømmet Slesvig-Holsten er noget andet (i dag) end delstaten Schleswig-Holstein (den echten Norden). Nedertysk kaldes oftest plattysk, eller blot Platt, og det bruges faktisk i et større område end blot i det dansk-tyske grænseområde.

Og frisisk, ja, det er et sprog, der findes i mange varianter, herunder 9 nordfrisiske, fx silding (frisisk på øen … ↪

En film på et truet verdenssprog, 2. december i Aarhus

Af
Skaermbillede 2020 11 24 kl. 09.19.11

Den 2. december viser biografen Øst for Paradis filmen ”Stille Lys” i rammen af ”mine aftener i Paradis”. Filmen præsenteres den aften af den kendte aarhusianske forfatter Jonas Eika, vinder af bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris. I filmen tales der en særlig variant af et mindretalsprog, plattysk. Joost Robbe forklarer for Lingoblogs læsere, hvor sproget kommer fra.

I 2007 blev Stille Lys (originaltitel: Stellet Licht) af den mexicanske filmregissør Carlos Reygadas nomineret til Palme d’Or i Cannes, hvor den sammen med Marjane Satrapis og Vincent Paronnauds animerede film Persepolis blev tildelt Juryens Pris. I oktober 2007 foreslog Mexicos Academy of Cinematographic Arts and Sciences at nominere filmen til en Oscar 2008 i kategorien Bedste fremmedsprogsfilm. Filmen blev optaget i et … ↪