You can read an English translation of this article here.
I løbet af den nyligt overståede valgkamp i forbindelse med valget til kommuner og regioner er vi stødt på et nyt sprogligt fænomen: selvom valgkampen langt overvejende føres på dansk, har det engelske sprog – og andre sprog – også spillet en betydelig rolle, i hvert fald nogle steder. Det har fået os til at overveje: Hvilken rolle spiller engelsk egentlig i det danske demokrati?
I modsætning til folketingsvalg har udenlandske statsborgere bosat i Danmark stemmeret til lokalvalg, hvis de er EU-borgere, eller hvis de har boet i Danmark i mindst fire år. Kommunernes Landsforening anslår, at omkring 10 procent af vælgerne ved lokalvalget i 2025 var udenlandske statsborgere. Mange af dem er dansktalende, men der findes givetvis også en del, der ikke er. For nogle partier har det været en del af valgkampsstrategien at tiltrække denne vælgergruppe, og det kan forklare en øget synlighed af andre sprog end dansk i valgkampen. Men det er nok ikke det eneste, der er på spil.
Engelsk på plakaten
Et af de steder, hvor det engelske sprog har været synligt i valgkampen, har været på valgplakaterne.
De ovenstående eksempler er alle hentet fra Ørestad Syd i Københavns kommune i løbet af valgkampen i oktober og november 2025. Kvantitativt set udgør de engelske valgplakater en relativt lille andel af alle valgplakaterne i området. En optælling af valgplakater på en enkelt vej i Ørestad Syd (Robert Jacobsens Vej) d. 4. november 2025 viser, at ud af i alt 219 valgplakater var 13 på andre sprog end dansk. Heraf var én (fra Radikale Venstre) på tyrkisk, mens 12 (svarende til 5%) var på engelsk eller en blanding af dansk og engelsk (inklusive Frie Grønnes plakater, der alle har teksten ”Independent Greens” nederst).
Hvis vi ser nærmere på de ovenstående valgplakater, der alle benytter engelsk, er det tydeligt, at valget af engelsk bruges på mindst tre forskellige måder. For det første bruges engelsk til at oplyse om lokalvalget, fx ved Venstres plakat med teksten ”Local and regional elections November 18” og SF’s ”You have the right to vote. Vote on Nov 18th”. Mens Venstres plakat i øverste venstre hjørne med lille skrift oplyser om datoen for valget på engelsk, domineres plakaten af en opfordring til at ”Vote Venstre”. SF’s engelsksprogede plakat domineres af et billede af partiets kandidat til overborgmesterposten i København, Sisse Marie Welling, samt af en tekst på engelsk, der oplyser om retten til at stemme ved valget d. 18. november. Her kan valget af engelsk her tolkes som en orientering til medborgere, der ikke behersker dansk, om at der er valg, og at de har stemmeret. I Venstres tilfælde er der dog også en klar opfordring til at stemme på lige netop det parti. Her bruges engelsk til at kommunikere et politisk budskab, hvilket også er tilfældet på Liberal Alliances plakat med teksten ”Expats create value”. Her bringes kategorien ”expats” direkte i spil, og Liberal Alliances kandidat positionerer sig som positiv over for denne gruppe. Endelig ser vi også eksempler på brug af engelsk, der ikke er direkte henvendt til udenlandske statsborgere. På den sidste plakat fra SF’s kandidat Sadek Al-Amood med teksten ”In the mood? Vote Al-Amood” bruges engelsk nok snarere som et humoristisk indslag, hvor sprogvalget tillader kandidaten at lave et ordspil på navnet Al-Amood.
Men engelsk blev ikke kun brugt af de politiske partier. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening reklamerede på plakater i den københavnske metro for lokal- og regionsvalget på både dansk og engelsk men opsatte også plakater, der på engelsk beskrev, hvordan lokalvalg foregår med detaljeret information om valgsteders åbningstider og processen med valgkort og stemmesedler. Også Ørestad Innovation City Copenhagen, et ”innovationspartnerskab” der har til formål at fremme Ørestad som Københavns grønne innovationsdistrikt, informerede om valget på engelsk på opslag i lokalområdet og i den lokale Ørestad Avis. Som teksten ”Expats can vote!” mere end antyder, retter deres plakater sig direkte mod denne gruppe af udenlandske statsborgere, som inviteres til valgarrangementer, hvor de kan møde lokale politikere.
Inklusion og sproglig mangfoldighed
Også andre sprog end engelsk spillede en rolle i valgkampen. Enhedslistens flersprogede plakat, som vi her har fanget på Peder Lykkes Vej nogle kilometer nord for Robert Jacobsens Vej, indeholder teksten ”Et København alle har råd til” på engelsk, arabisk, ukrainsk, tyrkisk og dansk. Det virker som om, de mange sprog er lige så meget et budskab som selve det sproglige indhold. ’Vi støtter sproglig diversitet’, synes plakaten at sige med sin form mere end sit indhold. På samme måde har Radikale Venstres valgplakater (her fanget i Ørestad Syd på tyrkisk og tysk) på i alt 10 forskellige sprog, nemlig engelsk, farsi, hindi, norsk, polsk, rumænsk, spansk, tyrkisk, tysk og ukrainsk, efter partiets eget udsagn delvis til formål at signalere, at udenlandske statsborgere skal føle sig velkomne i Danmark– men også at tiltrække internationale vælgere til valgurnerne.
Men er det ikke bare en københavnerting?
Der er stor forskel på, hvor mange udenlandske statsborgere, der bor forskellige steder i landet. Og jo, der bor forholdsvis mange udenlandske statsborgere i København. Men også her er der stor forskel på de enkelte kvarterer. Mens 60% af Ørestad Syds beboere har dansk statsborgerskab og 40 % har udenlandsk statsborgerskab[2], er der på Gamle Brygge på Islands Brygge, ca. 5 kilometer fra Ørestad Syd, kun 11% udenlandske statsborgere. Urbanplanen, som geografisk ligger imellem de 2, ligger også imellem de 2 i befolkningssammensætning med 81% danske statsborgere og 19% andre. Men mens Ørestad Syds udenlandske statsborgere beskrives som ’expats’, er ordet der bruges om Urbanplanens oftere ’indvandrer’ eller ’flygtning’; og mens der i Ørestad Syd er 25% udlændinge fra såkaldte ’vestlige’ lande og 14% fra ’ikke-vestlige lande’; så er tallene for Urbanplanen 6% fra ’vestlige lande’ og 14% fra ’ikke-vestlige lande’. Denne forskel kommer også til udtryk i valgplakaterne i områderne. Mens vi i Ørestad Syd fandt 6% ikke-danske valgplakater (13 ud af 219), så var der i området omkring Urbanplanen ingen engelsksprogede plakater blandt de 271 plakater, vi optalte d. 2. november. De eneste ikke-danske islæt var Enhedslistens flersprogede plakat ovenfor (som vi så 5 gange) og 5 plakater fra Frie Grønne, der som nævnt tidligere alle har partinavnet på både dansk og engelsk, “Independent Greens”.
Valgkamp på engelsk findes altså ikke overalt i København. Og valgkamp på engelsk er heller ikke kun en københavnerting. Men det er nok især en ting, der hvor der er mange udenlandske statsborgere. I Billund kommune, hvor udenlandske statsborgere udgør 16% af indbyggerne, stillede listen Billund International med udelukkende internationale kandidater op til byrådet. På deres Facebook-side skriver listen: ”We are a civic and political engagement group for all residents of Billund Municipality …, with a special focus on empowering our diverse international community.” Med 1,5% af stemmerne fik listen dog ingen kandidater i byrådet i denne omgang, men gad vide om byrådsmøder i Billund engang i fremtiden kunne komme til at foregå på engelsk?
Dansk demokrati: det lokale er (også) internationalt
Det danske demokrati er på dansk – og nu også på engelsk og andre sprog. Det er det, fordi det danske samfund er mangfoldigt. Mens dansk stadig er det altdominerende sprog i Danmark, bruges der hver dag mange andre sprog. Det er der sådan set ikke noget nyt i. Men vi mener, det er nyt, at andre sprog end dansk spiller en rolle i en dansk valgkamp.
Som vi så ovenfor, bruges andre sprog end dansk med forskellige formål. I et enkelt eksempel så vi, hvordan engelsk fungerer som en sproglig resurse, man uproblematisk kan trække på i et humoristisk og iøjnefaldende sprogspil, som de fleste forventes at forstå. Vi har andetsteds argumenteret for, at engelsk i dag er blevet et hverdagssprog i Danmark, som langt de fleste behersker i en eller anden grad, og som på sin vis har fået en naturlig plads i Danmark ved siden af dansk[3]. Det er den tendens, vi ser udfolde sig, når en kandidat humoristisk spørger vælgerne, om de er ”In the mood?”.
I en del andre eksempler så vi, hvordan engelsk bliver brugt som et lingua franca, et kontaktsprog til at kommunikere med vælgere fra mange forskellige sproglige baggrunde. Engelsk bruges ikke til at fortælle om, hvordan man stemmer, eller hvornår der er valg, fordi der er mange amerikanske eller australske vælgere i Danmark, men fordi der er mange ikke-dansktalende vælgere. Her afspejler brugen af engelsk den status, engelsk har som kontaktsprog mellem talere fra mange forskellige steder i verden – især i Danmark, hvor danskernes egne høje engelskkompetencer gør engelsk til det naturlige lingua franca.
I modsætning til de engelske valgplakater og informationstavler spiller brugen af de andre sprog en mere symbolsk rolle. De kortfattede flersprogede valgplakater fra Radikale Venstre og Enhedslisten synes mere at have til formål at sende et politisk budskab om inklusion og åbenhed, end at informere om valgprocesser og stemmeret. Især virker brugen af ukrainsk rent symbolsk, da de mange ukrainere, der er kommet til Danmark siden krigen brød ud, endnu ikke har boet her i 4 år og således ikke har stemmeret til lokalvalg (og i øvrigt for flertallets vedkommende kommer fra det østlige Ukraine og formentlig har russisk som modersmål). Men derfor kan man jo godt prøve at få dem til at føle sig velkomne – og samtidig udnytte mangfoldige sproglige resurser til at positionere sig politisk.
[2] Alle tal er fra Københavns Kommunes Statistikbank, tal KKBEF8, https://kk.statistikbank.dk/statbank5a/default.asp?w=1536
[3] Se mere i Lønsmann, Kraft, Mortensen og Thøgersen. 2024. Engelsk i Danmark – What’s the story? Bogen blev anmeldt i Lingoblog af Kirsten Nørgaard Nielsen
Dorte Lønsmann og Jacob Thøgersen er lektorer ved henholdsvis Institut for Engelsk, Germansk og Romansk og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet. Sammen med kolleger ved Københavns Universitet deltog de i årene 2021-2025 i projektet English and Globalisation in Denmark: A changing sociolinguistic landscape. Projektdeltagerne udgav i 2024 bogen Engelsk i Danmark – What’s the story? på Aarhus Universitetsforlag.
