I dag er det baskisk sprogdag, som vi fejrer på Lingoblog med en artikel af Peter Bakker.
Én person i Spanien har hævdet, at baskisk er beslægtet med dogon-sproget, der tales i Mali i Afrika. Giver denne påstand mening? Det lyder usandsynligt, men det er vigtigt ikke at afvise idéen uden at undersøge beviserne.
Baggrundsinformation:
Sprog klassificeres i sprogfamilier. Det er bevist, at sprogene i en familie er beslægtede, dvs. forskere er sikre på, at disse sprog stammer fra det samme sprog, som måske blev talt for mange årtusinder siden. Nogle sprog familier er så små, at de kun består af ét sprog, for eksempel baskisk. Et sprog som baskisk er derfor strengt taget ikke en familie, men kaldes et isoleret sprog. Det har ingen slægtninge. Engelsk og dansk er en del af én stor familie kaldet indoeuropæisk, som dækker de fleste sprog i Eurasien, der tales fra Irland i vest til Bangladesh i øst. Omkring 450 sprog er en del af denne udvidede familie. Proto-indoeuropæisk blev talt for omkring 6.000 til 8.000 år siden i Anatolien eller tæt på i Sydvestasien.
Det er ikke overraskende, at mange mennesker, både professionelle sprogforskere og amatører, har forsøgt at bevise, at baskisk er beslægtet med et andet sprog eller en anden sprogfamilie et eller andet sted på Jorden. Den første, der gør det, vil opnå evig berømmelse. Men det er yderst sjældent, at man med succes kan påvise et slægtskab mellem to sprogfamilier. Måske kun 5 gange i det forgangne århundrede er sådanne foreslåede forbindelser blevet accepteret.
Man har forsøgt at forbinde baskisk med andre sprog eller sprogfamilier, men det har indtil videre været uden held. Nogle har hævdet, at der er forbindelser til sprogene i Kaukasus, som John Bengtson og, før ham, Karl Bouda og andre. Nogle har hævdet, at der er forbindelser til det isolerede burushaski i Himalaya (Hermann Berger) eller berbersprogene i Nordafrika (Georg von der Gabelentz). Senest har Juliette Blevins hævdet en forbindelse til indoeuropæiske sprog. Ingen af disse forslag er blevet accepteret af specialister. Ikke fordi baskologerne er konservative, men fordi tærsklen for nok beviser ikke er nået. Det kræver også indgående kendskab til en række tværfaglige områder. Det samme gælder de andre forslag for sproglig slægtskab, der er blevet fremsat for baskisk. Med andre ord forbliver baskisk et isoleret sprog. Baskisk er det eneste isolat, der er tilbage i Europa, og det tales i og omkring de vestlige Pyrenæer af folk, der traditionelt har været fiskere og landmænd i mange årtusinder.
En nyere undersøgelse hævder, at baskisk er beslægtet med dogonsproget, der tales i Afrika.
Jaime Martín, specialist i romanske sprog, har foreslået, at baskisk er beslægtet med dogon, et sprog, der tales i Mali, Afrika. Hans forslag fik en del opmærksomhed i den spanske presse. Det skal nævnes, at dogon-dialekterne er så forskellige, at det måske ville være bedre at tale om 5 eller flere forskellige sprog i en dogon-familie. Dogon er tidligere blevet foreslået som en del af den store Niger-Congo-sprogfamilie i Afrika, men nyere ekspertklassificeringer accepterer ikke længere denne forbindelse (glottolog.org). Derfor er det bedre at betragte dogon som én sprogfamilie og ikke som en del af Niger-Congo, men som en separat familie.
Sprogenes mangfoldighed på Jorden er enorm og ufattelig. Denne utrolige sprogmangfoldighed findes også i Afrika, menneskehedens vugge. I 1963 ønskede den brilliante amerikanske sprogforsker Joseph Greenberg at bringe system i mangfoldigheden, og han hævdede, at alle sprog på kontinentet kunne reduceres til 4 superfamilier: Afro-asiatiske sprog i nord (f.eks. arabisk, berberisk, somalisk, hebraisk), khoisan-sprog i syd (kliksprog), nilo-sahariske sprog i øst og niger-congo-sprog, der dækker det meste af kontinentet, fra Senegal til det sydlige Afrika, hvor bantusprog dominerer. I mellemtiden har afrikanister opdaget en række isolerede sprog, og efter nærmere undersøgelse viste det sig, at sprog der skulle være del af Niger-Congo-familien var for forskellige, og at der manglede bevis for slægtskabet. Derfor betragtes en hel del af de sprog der skulle være Niger-Congo-sprog nu som separate familier eller isolerede sprog. Specialister tæller nu så mange som et par dusin sprogfamilier i Afrika i stedet for kun 4. En af disse er dogon-familien. Det er blevet foreslået, at denne sprogfamilie er beslægtet med baskisk.
Man bør ikke lade sig vildlede af pigmenteringen af baskernes og dogonernes hud, som synligt er meget forskellig. Det er kendt, at mennesker med samme hudfarve kan tale meget forskellige sprog, og at sprog af samme type kan tales af mennesker, der ser meget forskellige ud. De fysiske forskelle er ikke en grund til at udelukke den sproglige forbindelse.
Manden, der foreslog forbindelsen mellem dogon og baskisk, er som nævnt Jaime Martin. I et blogindlæg skrev han:
“Den leksikalske sammenligning mellem de to sprog (note: i dogon, hvor jeg har konsulteret ordforråd fra 14 dialekter) har resulteret i mere end 2.000 ord, med en score på over 1600 par af ligheder, hvilket udgjorde over 70 % af det samlede antal”.
Han sagde, at han ”fulgte J. Greenbergs metode til ordstillingstypologi”. Typologi er en gren af lingvistikken, hvor man sammenligner sprogstrukturer frem for former. For eksempel: kommer adjektiver før substantivet eller efter substantivet? Hvis man derimod studerer former, undersøger man, i hvor høj grad ord som engelsk timber ‘tømmer’, nederlandsk timmeren ‘at udføre tømrerarbejde’, tysk Zimmer ‘værelse’ og dansk tømmer ligner hinanden i form og betydning.
Derefter fortsætter Martin med en bemærkning om den typologiske lighed mellem de 2 sprogfamilier, som han hævder er beslægtede:
“Den strukturelle sammenligning af baskisk over 3 dialekter dogon viste nøjagtig den samme ordstilling i sætningen: SOV, GN, NA, ND og brug af postpositioner samt andre vigtige fælles morfosyntaktiske træk”.
Disse forkortelser betyder: Subjekt-Objekt-Verbum, Genitiv-Substantiv (eller: besidder-besiddet), Substantiv-Adjektiv, Substantiv-Kendeord/Demonstrativ. Uden at han ved det, men velkendt for specialister i de 8.000 sprog i verden, er der en stærk sammenhæng mellem disse 4 rækkefølger: hvis objektet i en sætning kommer før verbet i et sprog, følger adjektiver og demonstrative pronomen næsten altid efter substantivet. Jeg mener, at dette også gælder for sprog, der ligger så langt fra hinanden som tyrkisk i Mellemøsten, quecha i Sydamerika, hindi i Sydasien og japansk i Østasien. Disse 4 egenskaber kan dermed reduceres til én lighed.
Påstanden virker vovet. Men selvom det er tilfældet, er det nødvendigt at undersøge den. Forfatteren hævder, at den er beskrevet i hans artikel An enigma clarified: source of Basque. Desværre kan denne artikel ikke findes nogen steder, ikke engang på hans egen hjemmeside. Det ser dog ud til, at han i 2021 udgav en tyk bog på 621 sider for at bevise sin påstand. Desværre havde vi ikke adgang til hans bog. Men på baggrund af hans tidligere publikationer må jeg udtrykke en vis skepsis over for denne foreslåede sammenhæng mellem baskisk og dogon.
Da jeg første gang hørte om påstanden i 2014, var det gennem medierne, der entusiastisk omfavnede idéen. Jeg var skeptisk men besluttede straks at undersøge det. Spektakulære påstande som denne får ofte mere opmærksomhed i pressen end bedre argumenterede forslag. De spanske medier var ikke altid objektive, og nogle gange herskede der racistiske holdninger med kommentarer som: Dogonerne lever i Afrika, folk i Afrika er primitive, og nu ved vi, hvorfor baskerne er, som de er, og sprogenes forbindelse ville bevise det. Idéen fik også en vis eksponering i baskiske medier. Så vidt jeg ved, har ingen sprogforskere eller baskologer udtrykt deres synspunkter om forslaget. Måske ønsker de ikke at spilde deres tid på dette.
En måde at hurtigt kontrollere graden af slægtskab mellem sprog er at se på ordforrådet, især de grundlæggende, almindelige ord. Det er ikke nok som bevis, men leksikalske ligheder er en nødvendig betingelse for et slægtskab. Ovenfor har jeg angivet, at fælles grammatiske træk er mindre vejledende, da sprog med verber i slutningen af sætningen ofte har egenskaber, der forekommer i klynger, og derfor deler baskisk og dogon mange af egenskaberne med andre såkaldte SOV-sprog og dermed med hinanden.
Ligheder mellem ord kan studeres på basis af deres basisordforråd. I 1950’erne og 1960’erne udarbejdede sprogforskeren Morris Swadesh lister over 100 og 200 ordbetydninger, der ville være mere stabile end andre, og endda universelle. I de seneste årtier har en gruppe internationale forskere udvalgt 40 af disse som de mest stabile. De fremsatte en hypotese om, at man på dette grundlag kunne lave en klassificering af verdens sprog, eller: automatic classification of the world’s languages. De kom ret langt med deres computermaskiner efter at have indsamlet data fra over 10.000 sprog og dialekter. De forenklede sprogenes lydsystemer til et mere begrænset sæt af talelyde ved at samle lignende lyde under ét symbol.
I et træ fra 2010 genereret af ASJP-programmet optrådte alle og kun dogonsprogene sammen i én klynge. Inden for en bredere gren findes andre sprog, der minder mere om dogon. Klyngen var omgivet af sprog fra det nordatlantiske område i Afrika og mandesprogene (i Senegambiaområdet i det vestlige Afrika), samt bangimesproget, et isoleret sprog, der tales i Mali, men også kartveliske sprog fra Kaukasus i Sydvestasien.
Denne leksikalske nærhed mellem dogon, sprog fra det nordatlantiske område (såsom pularsproget) og det østlige mande betyder ikke, at disse sprogfamilier er beslægtede, men kun at ordene i sprogene har flere ligheder. Der kan for eksempel være fælles låneord.
Bemærk, at baskisk ligger langt fra disse sproggrupper i sprogtræet, selvom der er blevet foreslået en forbindelse mellem kartveliske sprog og baskisk, som stadig er ved at blive undersøgt. Baskisk vises på side 40 i træet og dogon på side 52. Det er ikke særlig tæt på hinanden i et dokument, der dækker 61 sider med sprognavne. Baskisk vises tættest på papuanske sprog, sprog i Amerika og nilo-sahariske sprog i Østafrika. Dette resultat tyder på, at lighederne er tilfældige, og det indikerer, at baskisk virkelig er et isoleret sprog, og at baskisk under ingen omstændigheder er tættere på dogon end hundredvis af andre sprog i verden.
Jeg indrømmer, at jeg ikke er gået i dybden med Jaime Martins data, men her er et eksempel fra en tidlig sammenfatning af hans arbejde:
I den første gruppe, (I), præsenterer han nogle ligheder mellem dogon (først) og baskisk. I den anden gruppe, (II), kombinerer han 2 dogonord med uspecificerede betydninger til ét baskisk ord. I den tredje gruppe, (III), præsenterer han 6 ord, der næsten er identiske på baskisk og dogon. Han manipulerer betydningen en smule. Det kan se spændende og måske overbevisende ud, men med tusindvis af ord at vælge imellem vil der altid være ord, der er tæt på hinanden i betydning og form ved et rent tilfælde. Et berømt eksempel er oldgræsk og hawaiiansk, men et tæt forhold mellem disse 2 sprog er højst usandsynligt. Det siges, at 3-5% af rødderne i 2 vilkårlige sprog på Jorden kan vise (tilfældige) ligheder.
Dette var under alle omstændigheder spændende nok til, at jeg selv ville lave en test. Det gjorde jeg for en del år siden og har ikke opdateret den. Jeg er klar over, at man for at få en meget mere solid undersøgelse ville være nødt til at gennemgå Martíns bog, og det vil jeg overlade til andre, da de foreløbige resultater peger på, at det er fuldstændig umuligt at bevise sammenhængen.
Jeg testede muligheden for en sammenhæng mellem dogon (kolonnerne D-I) og baskisk (C) på det leksikalske niveau ved at se på »ligheder«. Jeg sammenlignede 40 formodentlig konservative/stabile ord fra 6 forskellige dogon-varianter med betydningsmæssige ækvivalenter i både moderne baskisk og moderne spansk. Dette er resultatet. De engelske betydninger er angivet i kolonne J. Skriftsystemerne for dogon-varianterne er forenklet. Som en yderligere sammenligningskilde tilføjede jeg spanske former for disse 40 betydninger i kolonne K. Tallene i kolonne 1 henviser til tallene i en standard Swadesh-liste.
Det er tydeligt, at de 6 dogon-varianter er meget forskellige fra hinanden. På den vandrette akse har jeg farvekodet former, der på en eller anden måde ligner hinanden, enten en konsonant-vokal-sekvens eller 2 konsonanter i en rod. Hvis der er en form i en af dogon-varianterne, hvor to konsonanter ligner to konsonanter i samme rækkefølge på spansk eller baskisk, har jeg farvet dem gule. Det viste sig, at 25 af de 40 dogon-former ligner spansk, og kun 9 af de 40 ord ligner baskisk. Hvis dogon skulle være beslægtet med et europæisk sprog, ville disse data tyde på spansk fremfor baskisk. På baggrund af disse data må hypotesen om et baskisk-dogon-forhold derfor afvises kategorisk. Det synes at være spild af tid at konsultere hans bog, men jeg vil opfordre andre, forhåbentlig med et solidt kendskab til typologi, sprogændringer og historisk lingvistik, til at teste den.
Leksikalsk set ligner dogon altså mere spansk end baskisk. Det ville være nok til at afvise forbindelsen. De grammatiske ligheder er heller ikke overbevisende: den fælles SOV-rækkefølge er den mest almindelige i verden, og andre rækkefølger korrelerer stærkt med sprog med verberne i slutningen af sætninger (genitiv-substantiv, substantiv-adjektiv, substantiv-demonstrativ, postpositioner). Forbindelsen må afvises. Så vidt jeg ved, har specialister ikke reageret på de vovede påstande i akademiske værker.
Peter Bakker er sprogforsker tilknyttet Aarhus Universitet. Han studerede baskisk hos Rudolf de Rijk ved Leiden Universitet i Nederland og rejste meget rundt i Baskerlandet for at øve sig i sproget. Han har udgivet en række artikler om forskellige aspekter af baskisk, herunder affiksrækkefølgen i verbet, foreslåede langdistanceforhold mellem baskisk og han skrev om kontakt mellem baskisk og romani og mellem baskisk og algonkin sprog i Nordamerika samt baskisk og islandsk. Han er også medforfatter til en bog om nederlandske baskologer.
Er baskisk beslægtet med dansk? Eller er baskisk stadig et isolat? 
Afrikanske sprog i 1700-tallets Dansk Vestindien 
Sprogtanker om Dolores Redondo – Den usynlige vogter. En Baskisk krimi. 
Baskisk: Europas eneste isolat-sprog 
Baskisk og køn: hvordan et kønsløst sprog også lider af ulighed mellem kønnene 
Baskisk som et (ufuldkomment) vindue til fortiden