Ved årsskiftet 2024 holdt Kong Frederik sin første nytårstale som regent efter Dronning Margrethes abdikation. Dermed overtog han også den royale stemme udadtil – ikke kun i indhold, men i måden, der tales på. Vi ved fra sociolingvistikken, at sprogbrug og udtale bærer sociale betydninger. Kongehusets sprog kan derfor tolkes som en bevidst del af dets offentlige image. I dansk peger udtalen af vokalen [a] (som i Anne) på bestemte sociale betydninger, herunder en bestemt social status. F.eks. lyder man ifølge Brink og Lund (1974, 13) mere konservativ, hvis man undgår ’det flade a’ i sin tale.
Inspireret af Harrington et al.s (2000) analyse af Dronning Elizabeths sprogudvikling (hvor det viser sig, at hendes udtale over årene bliver mindre konservativ), har jeg lavet en lille undersøgelse, som søger at afdække om Kong Frederiks udtale af [a] har ændret sig efter tronskiftet, og i hvilken grad han nærmer sig Dronning Margrethes udtale. Jeg sammenligner derfor hans nytårstale med et tidligere interview med daværende Kronprins Frederik (KMD Ironman 2013) og Dronning Margrethes sidste nytårstale. Min hypotese var, at Kong Frederik har fået en mere konservativ [a]-udtale for at lyde mere kongelig, hvilket jeg dog ender med at afkræfte, da det faktisk ser ud til, at han bliver mindre konservativ i udtalen. Det er måske i virkeligheden også det resultat, der passer allerbedst til dét image, han virker til at ville etablere udadtil som en folkelig konge i øjenhøjde med danskerne – fx gennem Royal Run. Analysen vil fokusere på korte [a]-lyde og udføres ved at lave formantmålinger i Praat (læs mere om hvad dette vil sige nedenfor).
Det flade a
Historisk set har der oprindeligt været én udtale af a-vokalen i Danmark, som i løbet af 1800-tallet til starten af 1900-tallet udvikler sig i retningen af tre varianter (Brink og Lund, 1974). I slutningen af 1800-tallet begynder arbejderklassen i København nemlig at bruge ’det flade a’ i daglig tale til stor frustration for de højere sociale klasser. Det udskældte og nye ’flade a’ er for manges tunger det normale at bruge i dag, når man f.eks. udtaler ”Anne” og ”Ane”, men hvor a’et, hos visse talere, vil ligge lidt højere og tilnærme sig a’et i f.eks. ”Arne”, hvilket man eksempelvis hører hos Dronning Margrete. Dette er eksempler på det ’flade [a]’ (Anne) overfor det ’konservative [a]’ (Arne).
For at måle udtalen af [a] er man interesseret i ”formanter”, som er de resonanser, der sker op igennem svælget og munden, når man laver en lyd med stemmebåndene. Disse formanter kan måles i et program ved navn Praat, hvor jeg har målt formant-1 (F1) og formant-2 (F2) ved hver udtale af det korte [a]. Jeg er mest interesseret i F2, fordi den er mest sigende for om udtalen realiseres som et fladt a eller det højere og konservative a. Jo højere F2-værdien er, desto fladere er udtalen af [a]. Jeg har plottet observationerne af Kong Frederik og Kronprins Frederiks taler ind i et scatterplot for at visualisere resultaterne, og som sammenligningsgrundlag har jeg også plottet observationer fra Dronning Margrethes nytårstale (2023).


På figurerne ser man, at Kronprinsen (Ironman-interviewet) og Kongen ligger tæt på hinanden, når det gælder deres gennemsnitlige F2-værdier, hvor forskellen kun er 37 Hz. Det er en meget lille forskel i fonetisk forstand og gør det svært at vurdere, om én af dem taler mere konservativt end den anden. Begge ligger dog betydeligt højere end det, man teoretisk ville forvente af et klassisk, bagtungt [a] – og de nærmer sig dermed det, man kalder “det flade a”, som kendes fra moderne københavnsk udtale. Dronning Margrethe adskiller sig med en tydeligt højere F2. Men her er det vigtigt at være opmærksom på, at Dronning Margrethe er en kvinde, og derfor ville man sige, at hun faktisk har tæt på samme F2 som kongen (en mand), hvis man ser bort fra de højeste udslag. Det vil sige, at hendes [a]’er bliver udtalt relativt lavt og altså bagtungt (taget i betragtning af hendes køn), som vil kunne antyde, at hun i høj grad nærmer sig det konservative [a] i sin udtale. Dronningens resultater skal dog ikke overskygge Kongen og Kronprinsens resultater, men blot stå som referenceramme.
For nuværende er det et forholdsvist lille datasæt, men det kan give en indikation, som andre interesserede kan arbejde videre med, når der f.eks. engang er flere nytårstaler at sammenligne med.
Konklusion
Undersøgelsen havde til formål at belyse, om Kong Frederiks udtale af vokalen [a] har ændret sig i forbindelse med tronskiftet, og om udtalen eventuelt nærmer sig en mere konservativ og traditionel udtale. Gennem formantanalyse af data fra 2013 og 2024 viste resultaterne dog, at der ikke er sket en betydelig ændring i hans udtale. Kongens [a]-udtale forbliver relativt flad og ligger altså tættere på det lavkøbenhavnske end på den konservative udtale. Sammenlignet med Dronning Margrethe fremstår Frederik altså mere “folkelig” i udtalen. Dette kan tolkes som et paradigmeskift i monarkiets offentlige iscenesættelse, hvor de sociale markører bevæger sig fra det distancerede og traditionelle mod det mere moderne og folkelige.
Hvis du vil læse mere:
Brink, Lars og Jørn Lund, 1974. Udtaleforskelle i Danmark. København, Gjellerup.
Thøgersen, Jacob, 2015. Danmarks Radio som sprogpolitisk aktør. I Hvad ved vi nu – om danske talesprog? Frans Gregersen. KU: Sprogforandringscentret.
Coverfoto: Kongehuset ©
Jonathan Tiburtz Strange er studerende på Aarhus Universitet i Nordisk sprog og litteratur på 2. semester.







Fedt. Tak for artiklen, Jonathan!
Jeg håber du får mulighed for at arbejde videre med det, eller at andre får lyst til at samle det op.
Tusind tak Jacob. Jeg har brugt dine artikler meget! Nu er bolden kastet op i luften i hvert fald. Jeg vender muligvis tilbage til emnet i nogle lidt mere frie rammer, da emnet godt kunne bruge lidt mere tid og data.
Kunne du lave en parallelanalyse af Joakims mere åbne a’er, fx om de har ændret sig i takt med, at han anlægger en lidt mere folkelig stil?
Sagtens! Man kan da kortlægge hele kongehusets [a]’er!
Sjov undersøgelse, spændende resultat. Tak for læsningen.
Tak for at læse!