Cykelsport var en stor del af Jørgen Leths liv. I løbet af sine mange år skrev han ufatteligt meget litteratur om sporten. Det er da også en herlig sport – den består af opofrelse, kontrol, sejr og mord. Rent metaforisk selvfølgelig. Men metafor ligger til grund for meget af både sprog og kognition, og det er langt fra tilfældigt, hvilke metaforer der bliver konventionaliseret. Det er tanken bag konceptuel metaforteori, som er grundlagt i George Lakoff og Mark Johnsons Metaphors we live by (1980).
Dette indlæg vil gennemgå nogle af de primære metaforer i bogen Der var engang en mand som hed Fausto Coppi fra 2023, hvor Jørgen Leth og Bastian Emil Goldschmidt samlede flere af Leths værker og skrev nogle enkelte nye tekster. Denne bog dækker seks årtiers skriveri og mange forskellige slags cykling. Hovedpunktet er selvfølgelig Tour de France, men også Giro d’Italia, endagsløb, mindre etapeløb og banecykling finder relevans i bogen. Dette store tidsspand og diversitet i cykeldiscipliner gør bogen fremragende til at undersøge generelle og konventionaliserede metaforer i cykelsporten, omend den er meget begrænset i antallet af forfattere.
Lakoff og Johnsons konceptuelle metaforteori, som er udgangspunktet for denne analyse, går ud på, at en metafor opretter en forbindelse mellem et kildedomæne og måldomæne. Kildedomænet er typisk et mere konkret koncept, hvis kendetegn man benytter til at forstå måldomænet. Lakoff og Johnson benytter DISKUSSION ER KRIG som deres kanoniske eksempel, hvor DISKUSSION er måldomænet og KRIG er kildedomænet. Der findes mange eksempler på denne metafor, f.eks. kan man “vinde” eller “tabe” en debat, ens argument kan være “stærkt” eller “svagt” eller man kan “forsvare” en holdning. Her sker der en mapping mellem KRIG og DISKUSSION, hvor DISKUSSION afbildes med udtryk og forståelser fra kildedomænet KRIG.
Han massakrerede konkurrenterne
Den mest udbredte og basale metafor er CYKLING ER KRIG. Den er så basal, at man ikke kan forstå cykling, og alt andet sport, uden den. Vi som mennesker har skabt konceptet sport ved netop at drage paralleller til krig. Disse grundlæggende metaforudtryk inkluderer sejr, vinde, tabe, angreb, osv. At nå over målstregen først er at vinde, at accelerere og forsøge at udmatte konkurrenterne er at angribe. Ligeledes kan det taktiske og strategiske aspekt af krig overbringes til cykling. Strategi er primært dét at planlægge, hvor, hvornår og hvor hårdt man skal angribe, hvordan man skal forsvare sig, hvor man kan få mad og drikke osv. Som i krig, således også i cykling. Eksemplerne nedenunder viser nogle af disse metaforudtryk:
Merckx havde sejret i Giro d’Italia
Dagen før det store slag i Alperne
At Riis kunne afbryde det taktiske spil og resolut gå alene, og især at han havde moral og styrke til at modstå et jagtende, blodtørstigt felt
Krigsmetaforen går videre end det. Ligesom krig kan cykelsport være smertefuldt og opslidende. Det er en udholdenhedssport, og man fortsætter til kroppen er ubrugelig. Derfor kan særligt stærke krigsudtryk nemt overføres til cykling, hvor der sker en mapping mellem at forårsage stor smerte hos ens modstander (og sig selv som biprodukt) og krigshandlinger. Det vil sige, at KRIG-domænets karakteristika overføres til CYKLING-domænet. Våben er egen krop, og med den udføres stærke krigshandlinger som massakrere og tortur.
Han massakrerede konkurrenterne
Sin lange progressive acceleration, som var en tortur for de andre
Fordi han aldrig terroriserer nogen
Endvidere kan en rytter dø ved at opbruge al sin energi og udgå af løbet eller miste chancen for en sejr. Rytteren kan dræbe ved at gøre det mod andre. Hjælperyttere både dræber og dør ofte med vilje, så deres holdkaptajn kan vinde ved at bruge mindre af den dyrebare energi end modstanderne.
Han satte sin kamikaze-hjælper Wagtmanns til at føre an
Således var favoritterne godt i gang med at begå selvmord
Hærstruktur er også mappet til cykelhold. Kaptajnen, som typisk i holdsport, er den rytter, som kontroller resten af holdet, de menige soldater, med hjælp fra en løjtnant eller næstkommanderende. Der sidder en sportsdirektør i en bil, som bevarer overblikket, men det er kaptajnen, som disponerer over sine tropper og beslutter, hvordan slaget skal tilrettelægges. Også ældre krigsforståelser benyttes i metaforen, hvor en væbner stadig opvarter kaptajnen på flere måder, f.eks. ved at sørge for positionering, mad og drikke og endda overtrækstrøjer.
Hvorfor kørte holdets kaptajn mod en holdkammerat?
Demeyer, Martens’ løjtnant
Merckx har det svært med sine næstkommanderende. Han reducerer dem til menige soldater, og de ender med at desertere
Sin tro væbner fra Clas-holdet, Jörg Müller
For at vinde en krig skal man besidde nogle våben for at opnå en fordel. I cykling er det ofte acceleration, som ændrer løbsforholdene til fordel for den enkelte rytter, da det påtvinger større energiforbrug for alle konkurrenterne. Et andet våben er, hvordan en cykelrytter kan køre på cyklen. De nedenstående eksempler refererer henholdsvis til enkeltstart, klatring og nedkørsel, alle tre vigtige færdigheder, man skal besidde, hvis man vil vinde Tour de France og andre løb.
Dermed bekræftede han også den side af sit forstærkede arsenal
Han har skærpet det, han nu kan, til et smidigt våben
Hans nedkørsler var et skarpt våben
CYKLING ER KRIG er derfor en stærk og bredt benyttet metafor, som former, hvordan vi konceptualiserer, forstår og sågar skaber cykelsporten. Den har udvidelser til mange aspekter af KRIG, så man kan opstille undermetaforer som HOLD ER HÆR, ACCELERATION ER ET ANGREB osv. Dette er muligt på grund af de ligheder, som man ser (og skaber) mellem kildedomænet KRIG og måldomænet CYKLING, hvor ligt mappes til ligt.
Han var feltets diktator
En anden betydningsfuld metafor i Der var engang en mand der hed Fausto Coppi, og formentligt generelt, er CYKLING ER ET AUTOKRATI. Dette er selvfølgelig relateret til CYKLING ER KRIG, da krig typisk kæmpes imellem lande eller styrer. Der er alligevel flere forskelle i mappingen mellem kilde- og måldomænerne fra CYKLING ER KRIG, som berettiger CYKLING ER ET AUTOKRATI som selvstændig metafor. Jeg benytter her kildedomænet AUTOKRATI fremfor KONGEDØMME, som man finder i andet faglitteratur om andre sportsgrene, da ikke kun konger er mappet til cykelryttere men også diktatorer. Mappingen med diktatorer er især relevant for cykling, da meget af cykelsportens strategi og normer omhandler kontrol og vold, omend metaforisk. En enkelt rytter kan styre, hvad resten af feltet på over hundrede cykelryttere kan og må gøre, f.eks. om de må jage udbruddet eller skal køre roligt og mageligt, indtil lederen selv er i bedste position til at angribe. Men uden en patron, som denne person hedder, vil der opstå kaos i feltet. Patronen sørger for feltets og folkets sikkerhed i en meget umetaforisk forstand. Denne leder taget styringen, når forholdene er farlige – det kan være vej- og vejrforhold. Patronen har retten til at afbryde løbet, selvom han på papiret bare er en rytter som alle de andre i feltet. Lederen er således både afstraffer og beskytter.
Han var feltets diktator
Ocaña ville være i stand til at vælte Merckx af tronen
Den da 27-årige franskmand blev altså manden, der brød belgierens regime
Fausto Coppi. Jacques Anquetil. Ole Ritter. Eddy Merckx. Francesco Moser. En kongerække
Tour de France, som er blevet Indurains kongerige
Merckx-regimet var forbi
Denne metafor udvides til at beskrive cykelryttere, deres holdninger og deres ageren. I CYKLING dækker det mappede demokratiske/anti-autoritære standpunkt over ideen, at alle ryttere er lige og bør have lige mulighed for at køre om sejren. Cykelsport adskiller sig dog fra resten af samfundet, da dette ses som et negativt karaktertræk. Cykelsporten tror fast på hierarkiet.
Det ville have været en uhørt demokratisk indstilling
Rasmussen er en anti-autoritær særling
Fuente den tapre anarkistiske angriber, Merckx den destruktive dominator
Som sagt er CYKLING ER KRIG og CYKLING ER ET AUTOKRATI relaterede metaforer, da deres kildedomæner KRIG og AUTOKRATI hænger sammen. Det kan også ses i de metaforiske udtryk, som Jørgen Leth bruger. Når han skriver Merckx meget hurtigt mistede sin livgarde af hjælperyttere, bliver Eddy Merckx karakteriseret som en konge, mens hjælperytterne er de soldater, som skal beskytte ham. Dette er kun en lille men alligevel mærkbar forskel fra CYKLING ER KRIG, hvor Merckx er kaptajn med løjtnant. CYKLING ER ET AUTOKRATI er derfor en fuldkommen metafor i sig selv.
Lidelse, Opofrelse, Udholdenhed. De gammeldags dyder
Ud over de ovennævnte metaforer CYKLING ER KRIG og CYKLING ER ET AUTOKRATI findes der adskillelige mindre hyppige metaforer. CYKLING ER KUNST viser, at alt ikke er krig og ødelæggelse, men også noget smukt og raffineret. Jørgen Leth, som allerede havde et øje for det kønne og kunstneriske, beskriver ofte forskellige aspekter af cykling som smuk og elegant, og omvendt kan cykling også være grimt. Dette kan måske ses om en specificering af en bredere metafor, hvor dygtighed mappes til kunst.
Det var en af de smukkeste demonstrationer af virtuositet, koldblodighed og beherskelse
Med sit elegante rytmiske tråd
Froome ser forfærdelig ud på en cykel. Vi kan ikke lide ham.
Leth giver også mange metaforiske udtryk for CYKLING ER RELIGION. Cykelryttere, som andre sportsudøvere, idoliseres som guder, helgener og martyrer. Cykelløb kan i sig selv ses som metaforisk hellige. Endvidere overføres også koncepterne dyd og synd til CYKLING, hvor de tager en kulturspecifik vinkel, som dog kanter sig til kildedomænets dyder. Det er en synd, at Frey ikke trækker sig, for en hjælperytter, som han var, skal altid gøre alt for, at sin kaptajn vinder. Ligeledes er det en dyd netop at ofre sig for kaptajnen, at fortsætte med at køre, selvom hele kroppen siger stop. Det helligste, man kan gøre, er at lide for sin kaptajn.
Overalt for le cyclisme dyrkes som et liv over dette, og hvor den største cyklist derfor har status som en helgen
Men Vigorellibanen er en af de hellige skuepladser
Frey havde begået den synd at undlade at trække sig
Lidelse, Opofrelse, Udholdenhed. De gammeldags dyder
Hvis en cykelrytter er en gud eller en helgen, er de ikke (helt) menneske. Det kædes sammen med en anden metafor, som også findes i bogen: CYKELRYTTERE ER UMENNESKELIGE. De er helgener, helte, rovdyr og opdelt i racer.
Kan vække rovdyret i de store ryttere
Han var et vildt dyr
Hans historier om landevejens helte
De ægte, rene grimpeurs er en uddøende race
Denne metafor er formentlig motiveret af de umådelige fysiske præstationer, som professionelle cykelryttere formår, f.eks. når de cykler over 3.000 kilometer på tre uger i Tour de France, op og ned af bjerge. Det kan det almindelige menneske ikke, og derfor kan cykelryttere ikke være mennesker som vi andre.
En særligt fremtrædende undermetafor her er CYKELRYTTERE ER MASKINER. Den energi, som en cykelrytter bruger på at fremdrive sig selv er mappet til det brændstof, som bruges af køretøjer. Maskinen i kildedomænet er underspecificeret, så den dækker mange forskellige maskiner. Dette er typisk for denne slags metaforer. Underspecifikationen kan ses i de nedenstående eksempler, hvor der findes tre forskellige slags brændstof til tre forskellige slags maskiner.
Med sit for store hjerte og brændstof i stedet for blod
Han opladede sine batterier uden problemer
Mindre end nogen behøvede han ekstra kul på
Metafor skaber cykling
Cykelsport er en ret konkret ting. Der er cykler, mennesker, veje og målstreger. Alligevel er vores forståelse for, hvad cykelsport virkelig er også skabt af de metaforer, som vi bruger. Cykelsport ville ikke være cykelsport, hvis vi ikke så det som en krig med ledere, konger og soldater, som angriber hinanden i slag. Hvis den primære metafor i stedet var CYKLING ER EN REJSE, ville det ikke længere være en konkurrence men et fælles arbejde for at nå målet uden vinder og med alle intakt. Vi forstår cykelsport gennem metaforer, og metaforerne strukturerer således konceptet og gør den til den sport, vi kender og elsker.
Alle disse eksempler stammer som nævnt fra Jørgen Leths skriverier i Der var engang en mand som hed Fausto Coppi. De udgør blot en meget lille andel af de metaforudtryk, som Jørgen Leth benytter. Der er utallige eksempler på de ovennævnte metaforer f.eks. CYKLING ER KRIG, og der findes andre metaforer, som jeg ikke har dækket i dette opslag, f.eks. FELTET ER EN ORGANISME, hvor den samlede gruppe ryttere er én levende enhed. Alligevel tror jeg på, at Leths metaforer er almindeligt udbredte og kan findes mange steder i sprogbruget om cykelsport. Det kræver ikke længe at finde lignende metaforudtryk i nyhedsartikler, kommentering og andet litteratur om cykelsport, og man bruger dem selv uden at tænke over det.
Coverfoto: Hugo LUC, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons.
Line Sandbæk Geertsen (hen/hun) er kandidatstuderende i lingvistik på Aarhus Universitet. Denne analyse blev først foretaget som del af en eksamen til faget Sprog, Perception og Kognition i foråret 2025.
