Et sprog alle kan kunne

I dag, den 26. juli, er det International Dag for Esperanto-sproget. Esperantist Eckhard Bick lærer dig i denne anledning sproget.  

Hvis man som dansker åbner en svensk eller norsk avis, har man gode chancer for at forstå en del, og på samme måde kan man afkode spansk som portugiser. Polakker og slovakker kan gøre sig forståelig over for hinanden ved at tale hver sit sprog. Sådan er det, når man deler sprogfamilie, altså fx skandinavisk, romansk eller slavisk. Men det går knap så godt med polsk og spansk, når man er dansker, og kinesisk eller arabisk er lukket land. Selv på svensk har halvdelen af alle løbende ord dog enten ikke den samme oprindelse eller ikke den samme betydning som på dansk – så at det lykkes alligevel, skyldes, at mennesker er gode til at gætte ud fra konteksten og til at afkode systematiske forskelle igennem gentagelser i lignende kontekster.

Men hvad så, hvis denne metode skulle kunne virke for alle, uanset modersmål? Så skulle man have et sprog, hvor alle kan genkende ord nok til at kunne gætte de resterende, og de systematiske forskelle skulle være så systematiske som overhovedet muligt. Et meget regelmæssigt sprog altså, med mange internationalt genkendelige ord, og med ord, der systematisk kan afledes af hinanden. Et sådant sprog er esperanto, som har vist sit kommunikative værd igennem mere end et århundrede nu, og er decideret let at lære, især for mennesker med et europæisk modersmål. Og i modsætning til andre kunstsprog er esperanto et levende sprog, men en rig kultur og mange anvendelsesmuligheder, jf. mit blogindlæg i juli 2021.

Denne gang vil jeg koncentrere mig om det sproglige og esperantos påståede “lethed”. Så jeg vil opfordre læserne til et hands-on-forsøg. Lad os prøve at læse den nyeste esperanto-artikel på Wikipedias nyheds-site, https://eo.wikinews.org/wiki/, der omhandler anholdelsen af Istanbuls borgmester. Prøv i første omgang at skimte teksten igennem (næsten) helt uden hjælp, og læg mærke til, hvilke ord du kan genkende eller gætte. Du kan evt. printe teksten og bruge grønne understregninger for genkendte ord og blå understregninger for ord, du tror du kan gætte nogenlunde. Jeg vil herefter forklare noget af systematikken i esperanto, med eksempler fra teksten. Med de forklaringer i hånden kan du så læse teksten én gang til og vurdere, om du ville kunne lære at læse esperanto på fx en uge. Eller en weekend.

Lige nu, up front, behøver du kun at notere dig et absolut minimum af information angående alfabet og orddannelse. Sammensatte/afledte ord er markeret med fed i teksten, og de sammensatte ord har fået en bindestreg i midten. Præfikser og suffikser er markeret med rødt, og de specielle, men systematisk dannede partikelord med blåt (mere om det senere).

Esperanto skrives som det udtales, og hvert bogstav svarer til én lyd (og omvendt), og altid den samme: ‘z’ er et stemt ‘s’, lige som i tysk ‘Sonne’, diftongerne skrives med ‘j’ (aj, ej, oj, uj) og komplekse lyde har en cirkumfleks: ‘ĉ’ = engelsk ‘ch’ (tʃ), ‘ĝ’ = engelsk ‘j’ (dʒ ), ‘ŝ’ = engelsk ‘sh’ (ʃ), ‘ĵ’ = fransk ‘j’ (ʒ). Ordklasserne vises igennem endelsen: -o = substantiv (navneord), -a = adjektiv (tillægsord), -e = adverbium (biord). Flertal markeres med -j: homo (menneske) – homoj (mennesker). Verber (udsagnsord) får -as i nutid, -is i datid, -os i fremtid og -i som infinitiv (grundform). Altså esti (at være), estas (er), estis (var). Tidsvokalerne -a/-i/-o bruges også i participier, i forbindelse med et efterfølgende -t (kort tillægsmåde) og -nt (lang tillægsmåde), fx. ‘legita’ = læst, ‘leganta’ = læsende, ‘legota’ = som vil blive læst. Ét og samme ord kan bruges i en anden ordklasse-betydning ved bare at skifte endelsen ud. Altså fx ‘leganto’ (med substantiv-o) = læser.

God læselyst!

La 19-an de marto urbestro de Istanbulo Ekrem İmamoğlu estis arestita pro akuzoj pri korupto kaj sub-tenado de teroristoj. Li estas la ĉefa konkuranto de la aktuala prezidanto Recep Tayyip Erdoğan en prezidenta baloto, okazontaen Turkio en 2028. La ĉefa opozicia partio Respublika Popola Partio (RPP) nomis tion “provo de ŝtat-renverso kontraŭ la sekva prezidanto“. La oficialuloj asertas ke la juĝejo agas sen-depende.

La urbestro estas akuzita pri korupto, estrado de krima organizaĵo kaj manipulado de aĉet-konkursoj. “Mi ne kapitulacos” diris İmamoğlu en filmeto, afiŝita en la socia reto X.

Ekrem İmamoğlu naskiĝis en 1971 en provinco Trabzono, finis la Universitaton de Istanbulo kaj engaĝiĝis je konstrua komerco de sia familio. En 2008 li aliĝis al RPP kaj en 2014 iĝis estro de distrikto Beylikduzu. En 2019 li gajnis la urbestran baloton en Istanbulo, kio estis la plej granda malvenko de la reganta Partio de Justeco kaj Disvolvado. La kortumo nuligis lian venkon, sed dum ripeta baloto li gajnis de-nove, eĉ kun pli granda supereco. En 2024 li gajnis de-nove, malgraŭ perdi aliancanon. İmamoğlu prezentis sian urbestran kampanjon kiel lukton por demokratio, leĝeco kaj justeco.

En 2022 li jam estis kondamnita al malliberigo por 2,5 jaroj pro publika insultado de oficialuloj de la Supera Balota Konsilio. Nun venis pliaj akuzoj, kiujn liaj subtenantoj konsideras politike motivitaj. Tamen prokuroro de Istanbulo asertas ke 100 homoj, inkluzive ĵurnalistojn kaj komercistojn, estas suspektitaj parto-preni koruptajn aĉet-konkursojn, organizitajn de la urba administracio. İmamoğlu kaj 6 aliaj personoj estas ankaŭ akuzitaj pri asistado al la malpermesita Kurdistana Laborista Partio. Pro tiuj ĉi akuzoj la Istanbula Universitato nuligis ĉi-semajne diplomon de İmamoğlu, kio aŭtomate ekskludas lin el la prezidentaj balotoj, ĉar alt-lerneja diplomo estas nepra kondiĉo por la kandidato. La universitato asertis ke trans-iro de İmamoğlu de privata universitato en Norda Kipro okazis kun rompo de regularo, do estas malvalida.

La guberniestra administracio de Istanbulo malpermesis dum sekvaj 4 tagoj ĉiujn ajn protestojn kaj publikajn kun-venojn en la urbo. La vojoj tra la urbo estas blokitaj. Tamen proksimume 100 homoj venis al policejo, kie troviĝas la arestita urbestro, ĉantante kontraŭ-regist-arajn sloganojn. Studentoj ĉe la Istanbula Universitato sturmis policajn barikadojn, la polico reagis per larmo-gaso.

Og så til løsningen på læse-gåden … Men det bliver ikke i form af en oversættelse – det er ikke nødvendigt, fordi det jo er esperanto :) I stedet vil jeg forklare, hvordan ordene er skruet sammen, og så giver oversættelsen sig selv. Hvor meget af teksten har du fanget uden hjælp? Hvis du forstod eller gættede halvdelen af ordene, har du formodentlig allerede en god idé, hvad artiklen handler om. Resten kommer nu.

Helten i teksten er Istanbuls borgmester. På esperanto er det en ‘by-leder’ eller ‘by-chef’, urbestro. Ordet er dannet fra roden ‘urb-’ (urbo=by), med suffikset ‘-estr’ og så substantiv-endelsen -o. Suffikser kan også bruges som selvstændige ord, som her ‘estro’ (leder, formand, chef). Adjektivet urbestra forekommer også i teksten: li gajnis la urbestran baloton (han vandt borgmester-valget). Bemærk, at objektet (genstandsleddet) er markeret med et akkusativ-n, og at der er brugt bestemt artikel, som  hedder ‘la’ og ikke bøjes.

Foruden -estro forekommer der fire andre suffikser i første og yderligere to i anden paragraf, alle med en primær substantivisk betydning:

 -ad(o) handlingssubstantiver ud fra verber: sub-teni (under-støtte) → subtenado (uderstøttelse)
manipuli (manipulere) → manipulado (manipulering)
asisti (assistere) → asistado (assistering), insulti (fornærme) → insultado (“fornærmning”)

-ist(o)  erhvervs- eller ideologisk person: teroro (terror) → teroristo (terrorist),
ĵurnalo (avis) → ĵurnalisto (journalist), komerco (handel) → komercisto (handelsmand)

-ul(o)   person med en egenskab: oficiala (officiel) → oficialulo (embedsperson)

-ej(o)   sted: juĝi (dømme) → juĝejo (domstol), polico (politi) → policejo (politistation)
lerni (lære) → lernejo (skole) → altlernejo (højskole, universitet)

–aĵ(o)   ting: organizi (organisere) → organizaĵo (organisation)

–et(o)   lille: filmo (film) → filmeto (kortfilm, klip)

Bemærk, at næsten alle ordstammer i eksemplerne er internationale og også bruges på dansk (fx manipulere, journalist, terrorist, organisation, film, politi). De resterende er som regel romanske, som fx. urb- (by), komerc- eller præfikset sub-, og selv for disse vil man ofte kunne finde et dansk fremmedord, der hjælper med at huske dem, fx. ‘urbanisering’, ‘kommerciel’ eller ‘subkultur’.

I tredje paragraf kommer der flere suffikser til:

-an(o)  medlem: alianco (alliance) → aliancano (alliance-partner)

-ec(o)  egenskab: justa (retfærdig) → justeco (retfærdighed), leĝo (lov) → leĝeco (lovbundethed),
super (over) → supera (øvre, højerestående) → supereco (overlegenhed)

-ar(o) bruges til at danne gruppe-ord, fx arb-o (træ) → arbaro (skov), og forekommer her i regularo (regelsæt) og i det spændende ord kontraŭ|reg|ist|ar|a (anti-regerings, vendt mod regeringen). Præfikset kontraŭ- er bare dansk ‘kontra-’ eller ‘anti-’ (mod-), og resten er dannet ud fra roden reg-i (herske) → registo (regerende, regent) →registaro (regering), og så brugt som a-ord (adjektiv). Dette er et eksempel på, hvordan to suffikser kan kombineres med hinanden (-ist + -ar) og med et præfix (kontraŭ).

Suffikset ‘-um’ kan bruges, når der er tale om en afledning, men ingen af de andre, mere præcise suffikser kan bruges. I proksimume (omtrent), af proksima (nær), menes der således en abstrakt, ikke konkret-stedslig nærhed. Kortumo (domstol, ret) er et omtrentligt synonym til ordet juĝejo, som vi allerede har mødt. Kortumo er dannet ud fra korto (hof), ligesom på tysk (Gerichtshof) og fransk/engelsk (court).

Hvad angår præfikser, indeholder teksten også et af de mest produktive byggesten i esperanto-leksikonnet overhovedet, mal-, som bruges til at danne antonymer (det modsatte):

            valida (gyldig, gældende, valid) → malvalida (ugyldig, ikke-valid)

            permesi (tillade) → malpermesi (forbyde)

Mal- svarer til dansk ‘u-’, men uden dennes (uregelmæssige) begrænsninger. Alle ord, der overhovedet kan dannes i esperanto-systemet, må man også godt bruge. Man “sparer” altså en masse ord, fordi man godt kan sige granda (stor)→ malgranda (lille), hvor man på dansk skal lære to helt forskellige ord, idet “ustor” og “ulille” er forbudte – selvom de jo godt kunne forstås, hvis en udlænding brugte dem.

Esperanto har to meget stærke suffikser for at dann verber: -ig (transitive verber, dvs. med direkte objekt) og -iĝ (intransitive verber, dvs. uden direkte objekt).

Li naskiĝis en 1971 (han blev født i 1971)                 naski (føde) → naskiĝi (fødes)

Li aliĝis al RPP (han tilsluttede sig RPP)                  al (til) → aliĝi (tilmelde sig, tilslutte sig)

La kortumo nuligis lian venkon (Domstolen annulerede hans sejr)               nul → nuligi (annulere)

kondamnita al malliberigo (dømt til fængsling)        kondamni (fordømme) → kondamnita (dømt)

libera (fri) → mallibera (ufri) → malliberigi (fængsle) → malliberigo (fængsling)

 Man kan også bruge de to suffikser for sig, uden rod, med betydningen ‘blive til noget’ (iĝi) hhv. ‘få til at / gøre til noget’ (igi):

 Li iĝis estro de distrikto Beylikduzu (han blev leder af distriktet Beylikaduzu)

Foruden præfiksering or suffiksering kan man selvfølgelig også kombinere to ordstammer med hinanden, ligesom på dansk:

larmo|gaso (tåre|gas) – af larmo (tåre) + gaso (gas)

kun|veno (sammen|komst) – af kun (med) + veni (at komme)

sen|depende (uafhængigt) – af sen (uden) + dependi [de] (afhænge [af])

aĉet|konkurso (“salgskonkurrence”, udbud)

 Hvis du genlæser teksten efter denne gennemgang, vil du formodentlig nu forstå de allerfleste indholdsord. Alt efter hvad du har i bagagen af romanske sprog (fransk, italiensk, spansk, portugisisk, latin osv.) mangler der så at lære nogle få håndfulde af pronominer (stedord), præpositioner (forholdsord), konjunktioner (bindeord) og funktionsadverbier (biord), som fx i vores tekst:

 al (til), ĉe (ved), de (af/fra), dum (mens/under), en (i), kun (med), per (vha.), por (for), pri (om),

pro (pga.), sen (uden), tra (gennem)

kaj (og), ke (at), sed (men), tamen (alligevel)

li (han), lia (hans) [= adjektiv af li!], si (sig), sia (sin/sit) [= adjektiv af si!]

ankaŭ (også), jam (allerede), nun (nu)

Nogle funktionsord er snedigt konstrueret ud fra en tabel med en 1. del for semantikken og en 2. del for funktion/ordklasse, med et -i- i midten. Vi har det en lille smule også på dansk og andre sprog, men det bare ikke særligt gennemført. Fx begynder interrogativer (spørgeord) med ‘hv-’ op dansk og demonstrativer (påpegende stedord) med ‘d-’. På esperanto er bliver det hhv. ‘k-’ og ‘t-’ .  Det bliver så til de substantiviske kio (hvad) og tio (det/dette), de adjektiviske kia (hvad slags) og tia (den slags), de steds-adverbielle kie (hvor) og tie (der), de mådes-adverbielle kiel (hvordan|som) og tiel (så, på denne måde), de tidsadverbielle kiam (hvornår) og tiam (da, på det tidspunkt), samt de specificerende kiu (hvilken af …/hvem) og tiu (denne):

Yderligere nuance kan man opnå igennem en kombination med partiklerne ajn (som helst, overhovedet) og ĉi (denne/her), der hhv. virker generaliserende eller specificerende:

Pro tiuj ĉi akuzoj … (Pga. disse / de her anklager)

malpermesis … ĉiujn ajn protestojn (forbød alle protester overhovedet)

ĉi-semajne (i denne uge)

Nu tænker du måske, at den slags nuancer nok er en kende i overkanten for en introduktion. Det ville også være korrekt for et hvilket som helst “normalt” sprog, fordi der er andre ting, der er vigtigere og mere generelle. Men pointen her er netop, at du allerede har fået at vide det hele :) – der er kun petitesser tilbage. Så nu kan du læse esperanto! Prøv at vende tilbage til artiklen og læs den en tredje gang, med reglerne og eksemplerne ved hånden. Mon ikke du nu kan forstå eller gætte det allermeste?

Afslutningsvis en lille quiz med 10 esperanto-ord, hvor du skal finde den rigtige oversættelse: 

 Jeg håber, at du har kunnet lide mit lille lyn-kursus i esperanto. Det er jo lidt som Sudoku og Tectonics at lære esperanto – en omgang hjernegymnastik og til sidst går det hele op. Lige pludseligt.

Hvis du har fået blod på tanden og vil vide mere, kan du evt. se på lernu.net, der tilbyder al mulig information om esperanto og et online-kursus. Og selvfølgelig kan du også bare slå tingene op på nettet, spørge din foretrukne AI-assistent eller gøre noget så antikveret som at skrive til undertegnede (eckhard.bick @ gmail.com).

 Dr. phil. Eckhard Bick er forskningslektor emeritus på Syddansk Universitet og arbejder desuden som selvstændig med computerlingvistik og sprogteknologi for en lang række sprog, herunder esperanto. Hans aktuelle fokus er korpusopmærkning til brug i forskningsprojekter (fx sociale medier og hatespeech), samt automatisk stave-, grammatik- og komma-kontrol. Eckhard Bick har publiceret forskningsartikler og bøger om mange forskellige emner, men også skrevet en esperanto-lærebog til studerende, oversat Mumitroldene til esperanto og udgivet esperanto-ordbøger. Hans måske største esperanto-projekter har været et program til oversættelse af hele den engelske Wikipedia til esperanto (Wikitrans) og det aktuelle Lingvohelpilo-2 projekt, der tilbyder fejlfinding og rettelser for esperanto med fuld fejlklassificering og pædagogiske kommentarer. Med virkning fra i år er Eckhard Bick valgt ind som medlem af det internationale Esperanto-Akademi. På universitetets vegne har han været med til to EU-projekter vedrørende esperanto, lingvo.info (en internetportal om Europas sprog) og Multilingual accelerator (et skoleprojekt med esperanto som propædeutisk sprog).

Sprog for alle, alle for sprog Kan vi lingvister forhindre en krig? Hvordan kan sproglig forskning fastslå, om Venezuela kunne have en form for ret til at gøre krav på dele af Guyana? En på alle måder tung julegave: Anmeldelse af vestgrønlandsk grammatik Esperanto: et comeback? Sprog i og omkring Armenien Et sprog uden land