9. oktober er International Hangeul Dag, og det fejrer Lingoblog ved at bringe et indlæg af Sofie Theilade Nyland Brodersen, der i dagens anledning fortæller om sit tolke- og oversætterarbejde.
”Det er da noget af et karriereskifte, du har valgt!” er en kommentar, jeg ofte hører, når jeg fortæller, hvad jeg beskæftiger mig med.
Jeg er oprindelig uddannet cand.merc. i finansiering og har en ph.d.-grad i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet, hvor jeg har arbejdet som adjunkt i økonomi og siden som ekstern lektor. Derudover har jeg arbejdet tre år på Sogang University i Seoul, hvor jeg underviste i økonomi. Siden 2014 har jeg desuden arbejdet intensivt med det koreanske sprog.
Min hverdag i dag er noget anderledes, end jeg havde forestillet mig, da jeg for ti år siden stod med mit ph.d.-bevis i hånden. I dag arbejder jeg primært med oversættelse af koreansk litteratur og som freelancetolk fra koreansk til dansk og fra koreansk til engelsk. Det er heller ikke en hverdag, jeg havde turdet drømme om, da jeg for elleve år siden for første gang lærte mig selv at mestre det koreanske skriftsprog hangeul, som koreanerne hvert år hylder på den nationale Hangeuldag den 9. oktober.
Mange bruger ordet oversættelse om både det skriftlige og mundtlige arbejde med sproget, men det er vigtigt at skelne. Jeg plejer at sige, at kun det ene arbejde kan udføres iført nattøj. Desuden giver oversættelsesarbejde mulighed for refleksion og omformulering, mens tolken skal gengive det talte ord i realtid. Begge dele kan være krævende – særligt når det gælder om at bygge bro mellem så forskellige sprog som koreansk og dansk.
I skrivende stund har jeg udgivet tre romanoversættelser, den fjerde er i redigeringsfasen, og jeg er i fuld gang med min femte. Selvom jeg kun har beskæftiget mig med oversætterfaget i halvandet år, har jeg været så heldig, at forlagene har givet mig rigeligt arbejde, så jeg hurtigt har fået erfaring med oversætterhåndværket. Det er ikke nok at gengive, hvad der står ord for ord – slet ikke med et sprog, hvor syntaksen er så fundamentalt anderledes – det er i høj grad et spørgsmål om at beherske sit modersmål så godt, at man formår at give læseren den samme oplevelse på dansk, som de koreanske læsere har med den koreanske udgave. Det kræver i mange tilfælde en del snilde, og at man af og til går på kompromis med, hvad der ordret står i forlægget. Man må ofte balancere på en knivsæg for at formidle indholdet uden at bryde med forfatterens intentioner med teksten. For et par år siden var jeg på et oversætterkursus i Norwich arrangeret af British Centre for Literary Translation, og hvis jeg skal sammenfatte mit læringsudbytte i én sætning, er det ”Translate vibes, not words.” Med andre ord, det er okay at vige fra kildeteksten, så længe budskabet og stemningen bibeholdes.
Den pointe har den sydkoreanske forfatter Hwang Sok-yong, som jeg havde æren af at tolke for på dette års Louisiana Literature festival, også understreget med henvisning til at, det ikke er tilfældigt, at de to koreanske ord 번역 (beonyeok) ’oversættelse’ og 반역 (banyeok) ’forræderi’ ligner hinanden så meget. For at oversætte noget, så det giver mening for læseren, må man af og til ’forråde’ forfatteren og træffe andre valg for netop bedst muligt at kunne videreformidle forfatterens budskab.
Et klassisk oversætterdilemma er koreanske tiltaleformer. Det er almindeligt, at man i Korea bruger titler og tiltaler folk i tredje person. Ikke alle oversættere er enige om, hvordan man griber det an, men jeg holder på, at teksten ikke må forstyrre læserne så meget, at de taber interessen. Derfor forsøger jeg i vid udstrækning at fordanske tonen, så dialogen flyder naturligt. Det vil nogen muligvis se som forræderi mod det koreanske sprog, men i så fald, gør jeg mig gerne skyldig i det. For mig er det vigtigere, at den danske læser sidder med oplevelsen af at have haft en god læseoplevelse, der måske endda har givet et indblik i en ukendt kultur, end at stå stejlt på at bibeholde tiltaleformer, der ingen mening giver på dansk.
Takket være mit virke som oversætter har jeg været heldig også at få muligheden for at tolke i litterær sammenhæng. Jeg freelancede en smule som tolk i Sydkorea, men det var først til Louisiana Literature i år, at jeg fik min scenedebut som tolk for den koreanske forfatter Hwang Sok-yong. Her skulle jeg tolke hans to sceneoptrædener på festivalen – en til dansk, en anden til engelsk – foruden hans interviews med danske medier. Det var en fantastisk og krævende oplevelse, som testede mine evner som selvlært tolk til det yderste. Under det danske interview i Louisianas koncertsal, var der pludselig nogle af tilhørerne, som rejste sig og forlod salen (sikkert for at kunne nå et andet arrangement, da mange events foregår simultant). Dette huede ikke hr. Hwang, der efter noget tid tørt bemærkede på koreansk: 김 샜다! (Gim saettda!) En direkte oversættelse ville være, at dampen er gået af de kogte ris, men det ville ikke fungere på dansk, så i løbet af et splitsekund fik jeg i stedet sagt, at luften var gået af ballonen, hvilket publikum kvitterede for med jubel og klapsalver for at vise ham, at de gerne ville høre, hvad han havde på hjerte. Det lod til at formilde ham en smule.
Hans anden sceneoptræden var en samtale med australske Richard Flanagan. Hwang forstår noget engelsk, men taler det ikke flydende, og derfor skulle jeg igen med på scenen som tolk. Imidlertid tillod den stramme tidsplan ikke, at jeg oversatte alt til koreansk, så da jeg kunne se, at Hwang følte sig lidt hægtet af, begyndte jeg i stedet at sammenfatte korte resuméer af Flanagans udsagn på hangeul i min tolkenotesbog, som jeg således kunne vise til Hwang, uden at der skulle bruges værdifuld tid på, at jeg skulle tolke til koreansk. Takket være det simple skriftsprog kunne jeg således lynhurtigt udføre en slags skriftlig simultantolkning, så Hwang kunne fange hovedpointerne, og vigtigst af alt kunne jeg koncentrere mig om at formidle Hwangs kvikke koreanske bemærkninger på engelsk, så publikum kunne mærke hans humor og intellekt.
Det er et fantastisk privilegium at kunne arbejde med et sprog, jeg holder så meget af, og jeg glæder mig allerede til mine kommende projekter med Gyldendal og min næste sceneoptræden med forfatteren til ’Kærlighed i Seoul’ Sang Young Park til Bogforum i København og BookTalks i Aarhus til november.
For interesserede:
Sofie Nyland Brodersens interview med Skønlitteratur på P1, hvor hun taler om Hwang Sok-Yongs forfatterskab og sit kendskab til Korea.
Sofie Theilade Nyland Brodersen er uddannet ph.d. i nationaløkonomi fra Aarhus Universitet i 2015. Sofie har studeret koreansk sprog og kultur siden 2014 og har fra 2016-19 boet i Seoul, hvor hun arbejdede som undervisningsadjunkt i økonomi på Sogang University. I Seoul var hun desuden freelancetolk for den danske ambassade, og med mellemrum holdt hun foredrag om dansk økonomi og arbejdsmarkedsforhold for koreanske politikere og på universiteter rundt omkring i Sydkorea. Ved siden af sin undervisning på Aarhus Universitet og FOF Aarhus oversætter hun koreansk litteratur til dansk og har udgivet romaner på Forlaget Korridor, Gads Forlag og Gyldendal. Siden maj 2025 er hun desuden fagansvarlig for koreansk hos Lex – Danmarks Nationalleksikon.
Coverfoto: LandAndTree, via Wikimedia Commons
Hvor kommer du egentlig fra?: At leve og skrive på to sprog 
Så fik Danmark en konferencetolkeuddannelse! 
Hangeuldag: Koreanernes fejring af deres unikke skriftsprog 
Conlangs & computerspil, del 2: Babelstårnets genopførelse 
Et fandens komisk sprog: Seks sætninger på Berbice-nederlandskkreolsk fra 1803 – og en annonce fra Dansk Vestindien 
Fra bommerter til best practice: Fem interviewfejl, du ikke behøver at gentage!