af Det Nationale Center for Fremmedsprog

I juni 2026 udkom rapporten om fremmedsprog af Det Nationale Center for Fremmedsprog. Som man vel kan observere omkring sig, er det mere populært end nogensinde at lære fremmedsprog i ens fritid, via sprogkurser eller via apps som Duolingo. Til gengæld er der mindre interesse til at lære fremmedsprog i skolerne eller på universiteterne. Lingoblog fik lov til at bringe anbefalinger her. Vi takker Hanne Wacher Kjærgaard for tilladelse. Rapporten omfatter også en synopsis, en analyse og kilder. Rapporten kan læses her.

System og struktur

Fremmedsprogsområdet står overfor dybe strukturelle udfordringer på langs af hele uddannelsessystemet. Både optag, interesse og tilgang til sprog falder markant, samtidig med at der tegner sig en alvorlig mangel på kvalificerede sproglærere i både grundskole og gymnasium. Læreruddannelserne, dvs. både professionshøjskolernes uddannelse til folkeskolelærer og universiteternes cand.mag.-uddannelser med efterfølgende pædagogikum (gymnasielærer), er i praksis opdelt i adskilte systemer med forskellige logikker og begrænset koordinering, hvilket gør det vanskeligt at sikre sammenhæng, kvalitet og progression i sprogfagene. Hvis Danmark fortsat skal have et fremmedsprogsberedskab, kræver det strukturelle ændringer, stærkere sammenhæng på tværs af niveauer og målrettede indsatser, der gør det muligt for flere elever og studerende at tilvælge sprog.

ANBEFALING 1: Giv elever og studerende flere muligheder for at tilvælge sprog

• Indfør, at fransk skal udbydes af et nærmere defineret antal folkeskoler i hver kommune.
• Lad sprogfagene indgå i gruppen af praksisfaglige fag i folkeskolen.
• Prioriter, at eleverne i folkeskolen undervises af formelt uddannede sproglærere.
• Sørg for, at skemalægningen i højere grad tilgodeser sprogfagene både i grundskolen og i gymnasiet.
• Gør det strukturelt lettere for eleverne i gymnasiet at tilvælge sprog.
• Prioriter oprettelse af små sproghold i gymnasiet.
• Muliggør propædeutiske forløb i sprogfagene fransk, spansk og tysk på professionshøjskolernes læreruddannelse og på universiteternes sproguddannelser.

ANBEFALING 2: Styrk de lærerstuderendes praktik

• Stil større faglige krav til praktiklærerne fx ved at kræve, at de har min. 10 ECTS formel efteruddannelse inden for nyere fremmedsprogsdidaktik.
• Prioriter, at underviserne på sprogfagene og praktiklærerne har et samarbejde, fx i form af trepartsmøder, hvor også de studerende deltager.

ANBEFALING 3: Styrk gymnasielærernes uddannelse

• Stil krav om, at pædagogikumkandidatens vejledere og tilsynsførende skal have min. 10 ECTS formel efteruddannelse inden for nyere fremmedsprogsdidaktik.
• Øg mængden af ECTS afsat til fagdidaktik i teoretisk pædagogikum.
• Stil krav om, at årsvikarer skal gennemføre et introduktionskursus i almen- og fagdidaktik ved første ansættelse som årsvikar.

Indhold og curriculum

Den generative kunstige intelligens (GAI) har skærpet fremmedsprogskrisen ved at udfordre formålet med og indholdet i sprogfagene og tydeliggjort, at uddannelsessystemet i endnu højere grad må udvikle de interkulturelle, kommunikative og kritisk-refleksive kompetencer, som GAI ikke kan erstatte. Elever og studerende efterspørger undervisning, der gør dem i stand til at bruge sproget i virkelige sammenhænge (især mundtligt) men oplever et misforhold mellem det, de lærer, og det, de har brug for. Eksamensformer, undervisningstraditioner og manglende sammenhæng mellem niveauerne spiller en central rolle i forhold til at fastholde en praksis, der står i vejen for en mere anvendelsesorienteret sprogundervisning. Derfor er det nødvendigt at gentænkeformål, indhold og progression i sprogfagene.

ANBEFALING 4: Gentænk sprogfagene og sproguddannelsernes indhold

• Indfør tværgående sprogforløb i folkeskolen med fokus på elevernes sprogglæde og åbenhed over for sprog, deres sproglæringsstrategier, flersprogethed, nabosprog og dansk som andetsprog.
• Øg fokus på mundtlighed, hverdagssprog og samtalekompetence i stx og hhx-læreplanerne for fransk, spansk, tysk og øvrige fremmedsprog.
• Synliggør sprogs afgørende rolle som redskab i læring og problemløsning ved i alle sprogfag og-uddannelser at stille krav om anvendelse af CLIL4-inspirerede forløb (CLIL = Content and Language Integrated Language Learning), hvor elever og studerende bruger fremmedsproget til at tilegne sig viden i andre faglige domæner.
• Stil krav om integration af digitale redskaber og generativ kunstig intelligens i sprogfagene til understøttelse af elever og studerendes sprogtilegnelse samt deres brug af og refleksion over disse.
• Juster engelskfagets læreplaner i ungdomsuddannelserne, så der sættes større fokus på det engelsk, som de fleste elever vil få brug for i deres videre uddannelse og fremtidige arbejdsliv.

ANBEFALING 5: Gentænk prøveformerne i sprogfagene i gymnasiet

• Øg fokus på mundtlig sprogbrug og elevernes samtalekompetence ved at afskaffe den skriftlige eksamen i andre fremmedsprog end engelsk og justere den mundtlige eksamen.
• Juster den skriftlige eksamen i engelsk, så fokus i højere grad er på sprog i funktion og minimalt på (deklarativ) viden om sprog.

ANBEFALING 6: Synliggør på universiteternes sproguddannelser og på læreruddannelsen, at stærke sprogkompetencer giver adgang til viden på avanceret niveau

• Sørg for, at universiteternes sproguddannelser i deres studieordninger og undervisning har en tydeligt integreret sproglig og faglig progression.
• Knyt sprogfærdigheden mere direkte til de øvrige fagelementer i undervisningsfagene tysk og fransk på professionshøjskolernes læreruddannelser, og giv lærerstuderende med disse undervisningsfag en 5-ECTS-udvidelse.
• Anvend den generative kunstige intelligens (GAI) som et redskab til sproglig og sprogdidaktisk udvikling, så de sprogstuderende på både universitet og professionshøjskole styrker deres egen sprogtilegnelse og også får viden om, hvordan de som(eventuelt) kommende lærere kan bruge GAI i deres undervisning.

ANBEFALING 7: Styrk samarbejdet mellem universiteternes sproguddannelser og virksomheder samt kultur-og forvaltningsinstitutioner

• Integrer i højere grad praksisnære projekter, case-samarbejder og erhvervspraktik i både bachelor- og kandidatuddannelserne i samarbejde med aftagere.

ANBEFALING 8: Styrk sammenhængen mellem universitet og undervisningsaftagere

• Opret underviser-/formidlerspor i universiteternes sproguddannelser, så det fremstår som en tydelig og attraktiv karrierevej at blive underviser og formidler.
• Udbyd flere fagdidaktiske fagelementer på bachelor- og kandidatniveau.
• Integrer fagdidaktiske problemstillinger i de øvrige fagelementer. 13 Det Nationale Center for Fremmedsprog
• Giv flere muligheder for undervisningspraktik i samarbejde med undervisningsaftagere.

ANBEFALING 9: Genetabler og nytænk de videregående kombinationsuddannelser

• Genetabler kombinationsuddannelser, og sørg for en stærk integration af de sprogfaglige og øvrige faglige kompetencer i uddannelsernes tilrettelæggelse.
• Tydeliggør gennem stærkere integration af de sprogfaglige og øvrige faglige kompetencer i eksisterende kombinationsuddannelser, hvordan disse er komplementære.

ANBEFALING 10: Genbesøg de faglige mindstekrav

• Sørg for, at de faglige mindstekrav indeholder tydeligere krav til kandidaterne om mere omfattende viden om sprogsyn og sprogtilegnelse, så de stemmer bedre overens meddefaktiske undervisningskrav i gymnasiet.

Kompetenceudvikling til sproglærere og-undervisere

Der er et gennemgående behov for, at lærere og undervisere klædes endnu bedre på til at undervise i fremmedsprog i og til det 21. århundrede. Den kommunikative sprogundervisning er ikke tilstrækkeligt implementeret, og GAI udgør både en udfordring og et stort potentiale for sprogundervisningen. Derfor foreslår NCFF at iværksætte nationale og lokale kompetenceudviklingsindsatser målrettet sproglærere og-undervisere på alle uddannelsesniveauer.

ANBEFALING 11: Iværksæt kompetenceudviklingsindsatser for sproglærere og-undervisere

• Stil krav nationalt om, at alle fremmedsprogslærere i grundskolen og på de gymnasiale ungdomsuddannelser med mere end5årsundervisningserfaring skal gennemføre et (gerne fælles) formelt efteruddannelsesforløb inden for nyere fremmedsprogsdidaktik.
• Stil lokale krav om kompetenceudviklingstiltag for universitetsundervisere og professionshøjskoleundervisere fx i forhold til CLIL, fagdidaktik, case- og projektarbejde og i forhold til generativ kunstig intelligens.

ANBEFALING 12: Etabler fremmedsprogsdidaktiske vejleder-og koordinatorfunktioner på grundskole-og gymnasieniveau

• Prioriter, at alle folkeskoler får en formelt kvalificeret sprogfagsvejleder, der kan yde fagdidaktisk vejledning og sparring til kollegaer og i samarbejde med skoleledelse kan bidrage til skolens og kommunens sprogstrategiske arbejde med at styrke sprogundervisningen.
• Prioriter, at alle gymnasier får en formelt kvalificeret koordinator for sprogfagene, der kan ydefagdidaktisk vejledning og sparring til kollegaer og i samarbejde medskoleledelse kan bidrage til skolens sprogstrategiske arbejde med at styrke sprogundervisningen. En sådan ankerperson vil også kunne fungere som vejleder af og rådgiver for pædagogikumkandidater i sprogfagene.

ANBEFALING 13: Etabler lokale, kommunale og regionale netværk for sproglærere

• Prioriter, at skolens sproglærere mødes med fokus på fagdidaktisk sparring.
• Prioriter, at sproglærere fra folkeskoler og gymnasier mødes med fokus på sammenhæng i og mellem sprogfagene.

Overtaget fra:

13 anbefalinger til fremmedsprog i fremtiden.

Det Nationale Center for Fremmedsprog 2026

1. udgave, juni 2026.

Så fik Danmark en strategi og et Nationalt Center for Fremmedsprog! Det frygtindgydende fremmedsprog Vikingerne skal tie i Danmark: Bureaukrati og undergangen af oldnordisk ved Aarhus Universitet Tilbage til børnehaven: En lingvists oplevelser med et fremmedsprog Tysk grammatik på universitetet – en udviklingshistorie En knirken i halsen – hvorfor danske gymnasieelever har svært ved at udtale spansk