Intergalaktisk sprogvidenskab: Det udenjordiske sprog fra Angine de Poitrine er blevet dechifreret

  Af Retep Rakbek, Berte Pakker, Pratek Beek og Peter Bakker

Folk/rock/metal/elektronik-bandet Angine de Poitrine er ved at erobre verden. To-mandsbandet er kendt for musik, der ikke stammer fra Jorden, og som ifølge musikologer tilsyneladende er mikrotonal. Den første landing fandt sted i den lille by Saguenay, Québec, en by med omkring 150.000 indbyggere. Deres koncerter bliver som regel hurtigt udsolgt. Deres eksoplanetariske sprog er endnu ikke blevet undersøgt af lingvister. Dette er den første analyse.

Sprogdata

Musikerne har, trods deres 333 års tilstedeværelse på vores planet, endnu ikke lært at tale jordisk, men de forstår nok fransk og engelsk til lejlighedsvis at give et interview, hvor spørgsmålene stilles på menneskesprogene, men de svarer på deres eget sprog. Og det er helt berettiget. Deres musik er for det meste instrumental, men der findes nok fragmenter af deres tale til at foretage en foreløbig undersøgelse af deres sprog. Så vidt vi ved, har deres fremmedartede sprog endnu ikke været genstand for videnskabelig analyse, så Lingoblog.dk får æren af at præsentere denne analyse som en verdenspremiere. Selvom det ikke lykkedes os at arrangere et personligt interview med de to musikere, der hedder Khn de Poitrine og Klek de Poitrine, kan vi basere vores analyse på fire typer tilgængelig data. Først, men ikke fremmest, titlerne på deres sange. For det andet de få sangtekster (da de fleste numre er instrumentale, hjælper det ikke meget). Her er et uddrag af teksten til deres sang Sahardnieh:

Kla kla ouh kla ouh
Kla kla kla klo klo
Kla kla kla klo klo

For det tredje deres udtalelser på scenen, når de optræder live. Disse er af to slags: gestik og ord. For det fjerde de få interviews, de har givet. Disse er alle på deres eget fremmedsprog. Inden vi går i gang, tager vi en omvej via et lignende band.

Et andet band: The Hub

Inden vi analyserer Angines fremmedsprog, fortjener et andet band der havde en lignende tilgang til musik, men som i dag er næsten helt glemt, at blive nævnt her. Mens Angine de Poitrine tiltrækker store skarer, skræmte bandet The Hub det meste af deres publikum væk, når de spillede deres usædvanlige musik. Vi så dem live på Gyngen i Aarhus for måske 15 år siden, og det var en ganske kunstnerisk oplevelse. Vi talte med bandmedlemmerne, og de sagde til os: ”Ah, det er jer, der blev til sidst!”. Der var faktisk ikke mange i publikum, der havde holdt deres hurtige og skiftende rytmer ud. Vi købte deres CD Light Fuse and Get Away med et håndlavet cover. Deres musik var også instrumental, ligeledes hurtig, vild og fleksibel, og ligeledes sjov, ligesom Angine de Poitrine. Trommeslageren spillede med boksehandsker på, og bassisten havde sine noder foran sig. Der findes adskillige klip på YouTube, de fleste med under 1.000 visninger på 15 år. Mine damer og herrer, virtuosen Tim Dahl på bas og den lynhurtige Sean Noonan på trommer og som regel med en anden person på saxofon. I Aarhus var det dog en, der lignede sprogforskeren John McWhorter, der spillede keyboard. Den rigtige McWhorter spiller også keyboard. Måske var det ham?

Se The Hub her (advarsel: der er flere bands med samme navn; disse klip viser det rigtige):

https://www.youtube.com/watch?v=4IJP9dfi3Tg
https://www.youtube.com/watch?v=s8wW3P5s30c
https://www.youtube.com/watch?v=XNJukqRVfIY

Forhåbentlig kan dette band nu genopstå, og vi får måske fornøjelsen af at opleve dem i den nærmeste fremtid som opvarmningsband for Angine de Poitrine.

Sproget hos Klek og Khn

Tilbage til sproget fra den uidentificerede planet, hvor Khn og Klek kommer fra.

Hvad kan vi sige om dette sprog på baggrund af sangtitler som: Fabienk, Mata Zyklek, Sarniezz, Utzp, Yor Zarad, Angor, Sherpa, Tohogd, Tamebsz, Ababa Hotel, Sahardnieh, L’Aberek? Nogle få ord er tydeligt beslægtede med kendte jordiske sprog: Sherpa er et sprog og en etnisk gruppe i Himalaya, og Hotel er et sted, hvor man kan overnatte. Der er også et par åbenlyse anagrammer: tohogd for ‘hotdog’ og Aberek for ‘breaker’. Nogle af ordene er blevet fortolket af amatørlingvister som slang, som f.eks. sherpa for dunno (uformelt fransk je sais pas, udtales /ʃɛpa/). De fleste af de andre ord kunne også findes i andre jordiske sprog, men desværre kender vi dem endnu ikke alle – og derfor vil vi i vores undersøgelse i denne sammenhæng tage udgangspunkt i, at deres sprog er et legitimt fremmedsprog.

Sproget synes at have et vokalarsenal på fem eller seks vokaler, hvilket er en typisk størrelse for et menneskeligt sprog: a, i, u, e, o, y (bruges både som vokal og konsonant som i engelsk og andre sprog).

Der er nogle usædvanlige konsonantklynger som <tzp> og <bsz>. Ellers findes disse konsonantsekvenser ikke i sprog på planeten Jorden. Stemte sibilanter mellem to stop findes ikke i menneskesproget, og en semi-geminat som /sz/ er ligeledes usandsynlig.

På den anden side har sproget måske et alfabetisk skriftsystem, og det kunne være, at <tz> og <sz> blot repræsenterer enkeltfonemer, affrikater og sibilanter, som det er tilfældet i polsk, ungarsk og baskisk. Det er tænkeligt, at sangtitlerne blev transskriberet af en jordbo, der var fortrolig med disse skriftsystemer.

Baseret på sangtitlerne kunne vi således konkludere, at sproget er ret jordbo-lignende. Dette ville føre os til den uundgåelige konklusion, at deres artikulationsorganer (mund, tunge, lunger osv.) anatomisk set er utroligt tæt på menneskeartens.

Biologer taler om konvergent udvikling, når dyr udvikler lignende egenskaber, såsom skarpe tænder hos kødædere. Måske ville menneskelignende liv på andre planeter have ført til lignende fysiske egenskaber, og de ville for eksempel have udviklet fire lemmer og et hoved samt et antal fingre og tæer og lignende artikulationsorganer i hovedet, såsom en mund, læber, en tunge og tænder.

Sangtekster

De fleste sangtekster består af kun ét ord, så vi kommer ikke meget længere end det. Der er dog en undtagelse i sangen Sahardnieh:

Yo Kla kla ouh kla ouh
Kla kla ouh kla ouh
Kla kla kla klo klo
Kla kla kla klo klo
Kla kla ouh kla ouh
Kla kla ouh kla ouh
Kla kla kla klo klo
Kla kla kla klo klo

Gentagelsen af ord er mærkelig set ud fra et syntaktisk synspunkt, og vi må indrømme, at vores analyse ikke bragte os langt, når det gælder grammatiske mønstre. Det gik bedre med fonologien. Denne tekst tyder på, at sprogets ordforråd består af et meget begrænset antal enstavelsesord og mange gentagelser.

Bemærk også de mange ord, der begynder med k, og kl-klyngen, ligesom i navnet på trommeslageren Klek.

Det, der sker her, minder på en måde om det, folk gør, når de taler i tunger.

Det er et fænomen, hvor det er bevist, at ordene i en ytring er bemærkelsesværdigt ens i form (fonemer, fonotaktik, trykmønstre) i forhold til det forrige ord. Det er et mønster, der adskiller sig fra ethvert sprog, der tales af jordboere, hvor lange og korte ord veksler. At tale i tunger er det, som nogle kristne og ikke-kristne grupper praktiserer, når de angiveligt skaber en form for kommunikation med Gud på et sprog, som de selv ikke kender, men som Gud forstår. Heldigvis, ellers ville det bare være volapyk.

Nu kan vi drage to logiske konklusioner på baggrund af tekstens lighed med at tale i tunger. For det første ville disse tekster ikke udgøre et ægte og meningsfuldt eksosprog. Det ville altså blot være fantasiord. Den anden logiske konklusion er, at alle disse mennesker på Jorden der taler i tunger, faktisk taler et himmelsk sprog, og at dette sprog er ret ensartet. I så fald ville Angine de Poitrine være sendt fra Himlen med dette sprog. Dette ville antyde, at Gud eksisterer, hvilket dog synes at være i modstrid med den tilstand, verden befinder sig i i dag.

Interviews

Endelig studerede vores team af lingvister to interviews. Et kort interview fandt sted i et talkshow, hvor Klek og Khn tilsyneladende forstod jordisk, men de svarede på deres egen planets sprog, som heldigvis var undertekstet, ellers kunne vi ikke forstå det.

Vi kan her tydeligt skelne mellem to dialekter for hver af de to talere. Måske bruger de forskellige registre af deres sprog, eller også kommer de fra forskellige dele af den unavngivne eksoplanet. Det siges, at de er brødre, og at de ankom til Jorden fra deres planet for 333 år siden, men det gør det lidt mærkeligt, at deres sprogvarianter er så forskellige. Den ene (Khn) producerer en række lyde med forskellige tonemønstre: både stabile toner og konturtoner med markant vokallængde, en lejlighedsvis glottal stop, ekstremt lange sekvenser af identiske fonemer, ikke kun vokaler men også konsonanter såsom en overlang apikal /r/. Der findes ingen symboler i det internationale fonetiske alfabet for flere af deres fonemer. Vokalerne og konsonanterne produceres næsten altid med en glottal klang. Khn bruger meget utydelige vokaler frem for yderpunkterne i vokaltrekanten. Den anden (Klek) producerer et meget bredere udvalg af fonemer. Vi hørte vokalerne /a o e/ og måske /y/, samt yderligere stemte og ustemte bilabiale og dentale stop, ejektiver og måske også /l/. Konsonantklynger synes at være sjældne trods hyppigheden af /kl/ i deres navne og tekster. Derfor kan man spekulere over, om Klek og Khn har tilbragt en betydelig tid adskilt fra hinanden uden nogen form for kommunikation. Kunne det være, at de to brødre for længe siden blev uvenner på grund af nogle mystiske omstændigheder? Blev de sendt til Jorden for at forsone sig og for at udbrede dansen på Jorden?

Deres gestik er ikke særlig ukendt, når man ser det fra et jordisk perspektiv.

Nogle gange viser de tydeligt en trekantet form med hænderne, en næsten universel geometrisk form, og nogle gange kombinerer de deres hænder på måder, der er ukendte for de fleste mennesker. Bortset fra deres hoved ligner deres underkropsanatomi overraskende meget de fleste pattedyr der færdes på Jorden. Deres polkaprikkede hudfarve forbliver dog et mysterium. Vi har ikke fundet tilfredsstillende svar fra de biologer, vi har konsulteret om deres kropslige egenskaber. I et af interviewene hævder de, at de er født sådan, og måske er det almindeligt i deres del af galaksen. Her er det andet interview, hvor de taler fra bagagerummet på et jordisk transportmiddel.

I det andet interview ligger begge rumvæseners tale tættere på Khns tale i de tidligste videoer. Lange sekvenser af identiske talelyde med en uhyggelig karakter, som let kunne bruges i gyserfilm. Det lyder ikke som et menneskeligt kommunikationsmiddel. Der er uoverensstemmelser mellem de forskellige optagelser.

Konklusion

Hvad er konklusionen på vores yderst videnskabelige, dybdegående og triangulerede undersøgelse af sproget hos disse to rumvæsener blandt os? Deres artikulationsorganer må være ret lig menneskets. Mund, stemmebånd, luftstrøm fra lungerne, et tungeagtigt organ og en gane med en form, der ligner den, man ser hos alle mennesker. Vores fonetiske undersøgelse viser dog, at deres segmentale inventar er ret usædvanligt ligesom brugen af suprasegmentale træk som tone, glottalisering og (ret ekstrem) fonemlængde. Vi formoder derfor, at Klek og Khn ikke rigtig er fra en anden planet, men snarere jordboere, der forsøger at narre os til at tro, at de kommer fra en anden planet. Det udenjordiske sprog Angine the Poitrine er dechifrere men mere som en parodi af jordboere.

Retep Rakbek er en 27-årig sprogstuderende fra Aarhus Universitet i Danmark. Hendes hobbyer er astronomi, parabolskue, pattedyrsanatomi, science-fictionbøger og videospil. Berte Pakker er musiker, polyglot og fuglevasker. Pratek Beek er UFO-vasker, krydsordfanatiker og mor til syv børn. Peter Bakker er sprogvidenskabsunderviser og forsker ved Aarhus Universitet, gadebilledefotograf, ubesejret verdensmester i fløjtebrydning og specialist i nye sprog.

Lær om sprog ved at skabe et sprog – en sjov og kreativ tilgang til undervisning i sprogvidenskab (lingvistik) С*ка, бл*ть! Det er blevet forbudt at ’bande’ i Rusland – igen Intergalactic linguistics: The extraterrestrial language of Angine the Poitrine deciphered Et fandens komisk sprog: Seks sætninger på Berbice-nederlandskkreolsk fra 1803 – og en annonce fra Dansk Vestindien Sprog i og omkring Armenien Shaetlan: et ungt sprog med gamle rødder – et nordisk sprog, der nu officielt er anerkendt