Anmeldelse af: Specialudgaven af Viden om Literacy nr. 38 om: Udfordringer med sprog og læsning – hvordan ser vi det?
Viden om Literacys temanummer om sprogvanskeligheder, ordblindhed og forskellige typer tests og vurderingsmaterialer giver et fint indblik i, hvad der rør sig inden for testning og ordblindhed i Danmark i dag. Temanummeret er sammensat af fagfællebedømte artikler, informerende tekster, perspektiver praksis og fra unge ordblinde selv, og illustreret af et kunstnerisk blik på ordblindhed. Selvom der altså er tale om ret forskellige bidrag, supplerer de hinanden på en måde, der giver god mening og måske også tiltaler forskellige typer læsere – en af artiklerne er ovenikøbet indlæst og kan høres som podcast, måske til glæde for dyslektiske læsere?

Som sprogmenneske med ikke-audiologopædisk baggrund kan man jo nære en vis skepsis overfor den store mængde energi der bruges på testning fremfor sprogpædagogiske indsatser i nogle skoler og dagtilbud, og derfor var jeg personligt glad for at læse de af artiklerne, der stillede skarpt på, hvordan testningen bør kombineres med en bredere afdækning og omsættes i pædagogiske tiltag i samarbejde mellem de fagprofessionelle. Det drejer sig bl.a. om Pia Mortensens artikel om, hvordan lærere og læsevejledere gennem deres forskellige blikke og viden om den enkelte elev kan skabe en nuanceret forståelse af en elevs skriftsprogsvanskeligheder og finde frem til de rette måder at hjælpe eleven på. En lignende pointe trækkes frem af Laura Rønne Basse og Charlotte Øhrstrøm i relation til sprog i dagtilbud, der argumenterer for en helhedsorienteret forståelse af sprog og sprogvurdering på dagtilbudsområdet.

Det giver et interessant indblik i de faglige spændinger og diskussioner, der ligger i feltet at læse disse artikler i samme udgivelse som andre, der fx redegør for nødvendigheden og meningsfuldheden i at læsescreene alle elever med den samme test og andre, der viser, hvordan skolernes brug af en anden test, nemlig ordblindetesten, medfører en kategorisk opdeling af elever i ordblinde og ikke-ordblinde med deraf følgende privilegier og oplevet stigmatisering. Som det fremgår af de forskellige artikler, der behandler testkonstruktion og fordele og ulemper ved de forskellige typer test, er skriftsprogsvanskeligheder individuelle og graduerede. Det betyder at spørgsmålet om, hvem der scorer grøn, gul eller rød er et spørgsmål om testens cut-off-points for de forskellige kategorier – og for nogle elevers vedkommende kan nogle få point til den ene eller den anden side på en god eller dårlig dag altså blive afgørende for, om de får hjælpemidlerne eller ej.
Den røde kategori kan altså blive vejen til hjælp og legitimering af de vanskeligheder, en elev oplever, og som det fremhæves af Sara Mose Lindholm Kirkeby og Nina Berg Gøttsche, kan det styrke elevens læselyst og skriftsproglige gåpåmod. For andre elever opleves den røde kategori imidlertid som stigmatiserende, som at blive sat i bås med nogle, man måske ikke har lyst til at blive sat i bås med. Og selve brugen af rød som den farve, der definerer grænsen for ordblindhed, stilles der spørgsmålstegn ved i det kunstneriske bidrags gennemgående grønne tema.
Fra et sprogpædagogisk perspektiv er de to fagfællebedømte artikler om testudvikling måske i virkeligheden de allermest interessante, fordi de giver et helt konkret indblik i testudvikling og tænkning om samme i Danmark i dag. I lyset af den kritik, der har været af brugen af de forskellige standardiserede læse- og sprogtests også til børn og elever med dansk som andetsprog, og det kendte forhold, at skriftsprogsvanskeligheder i denne elevgruppe ofte overses, er det glædeligt at læse om de gode resultater fra afprøvningen af den dynamiske afkodningstest eDot som supplement til Ordblindetesten. Det er fascinerende at læse Anna Steenberg Gellerts forklaringer af, hvordan den dynamiske test gennem opgaver med et lillebitte konstrueret alfabet kan forudsige elevernes fremtidige udvikling inden for afkodning, og hun argumenterer overbevisende for, at den bør inddrages i afdækningen af ordblindhed ved elever med begrænset dansk ordforråd. Det må være en kærkommen anbefaling for læsevejledere i skolen, der hidtil har manglet et godt redskab til denne gruppe elever.
Hvis man som jeg synes at krydsfeltet mellem sprog og kognition er noget af det allermest interessante, så er der også lækkerbiskner at hente i Birgitte Dahlerup Thunbos og Maria Christensens artikler. Førstnævnte tager os med helt ind i maskinrummet i udviklingen af en ny type ordforrådstest, der fokuserer på dybde i stedet for bredde og dermed er ekstra relevant for børn med andre sprogvanskeligheder end ordblindhed, herunder bl.a. DLD som er en vanskelighed med stadig stigende opmærksomhed herhjemme. Det er tankevækkende læsning, både fordi det giver indblik i det store forarbejde der ligger i at udvikle og normere testen, og på grund af de bagvedliggende tanker om vigtigheden af at tænke ordforråd i dybden såvel som i bredden. Men det allermest tankevækkende er måske Maria Christensens kvalitative beskrivelser af sit arbejde med afdækning af skriftsprogsvanskeligheder hos børn med autismespektrumforstyrrelser.

Gennem helt konkrete eksempler på børnenes reaktioner i test- og læsesituationer illustrerer Maria Christensen tydeligt, hvornår de standardiserede tests ikke slår til. Hendes indlevende og indsigtsfulde beskrivelser af elevernes vanskeligheder trækker tydeligvis både på omfattende praksiserfaring og en bred viden om ASF og skriftsprogsvanskeligheder. I sit indlæg plæderer hun for nødvendigheden af individuelle afdækningsforløb og tværfagligt samarbejde rundt om de børn, hvis sprogudvikling afviger fra det forventede. Det kan man som læser kun støtte, og et sted at starte med at skabe sig et helhedsorienteret billede fra flere perspektiver, kan jo være at læse denne udgivelse. Der kunne bestemt være flere stemmer fra de elever, det hele handler om, og fra andre fagprofessionelle end lige præcis læsevejlederne, men når det er sagt, er der faktisk en del forskellige perspektiver til stede. De er klart og læsevenligt formidlet, så det er bare at gå i gang! Det vil jeg opfordre dig til, hvis du er nysgerrig på den aktuelle faglige debat om testning og sprogvanskeligeder i Danmark.
Line Krogager Andersen er cand.mag i lingvistik og ph.d. i sprogdidaktik, Aarhus Universitet.






