Midterpartier kommer med alternativ sprogplan for Danmark

OPDATERET: Følgende er et satirisk indlæg bragt i overgangsfasen mellem folketingsvalgets afslutning og 1. april.

Valget er overstået. Moderaterne er regeringspartiet der gik mindst tilbage, sammenlignet med Socialdemokratiet og Venstre. Partiet vil nu have en nøgleposition i forhandlingerne om ministerposter. Nogle siger at deres relative succes er fordi dette parti står bag Sprogpakke 1. Sprogpakke 1 blev fremlagt i begyndelsen af februar i år af kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) efter opfordringer fra to politiske partier i Folketinget. Der er allerede nu tale om en Sprogpakke 2, men nu er det andre partier der står bag.

DFs eget resumé af forslaget lød således:

Beslutningsforslaget om en dansk sproglov har til formål at styrke og bevare det danske sprog som et samfundsbærende sprog. Det foreslår at gøre dansk til det officielle sprog i Danmark og sikre dets brug i offentlige institutioner, uddannelser og medier. Forslaget inkluderer oprettelse af sprogcentre på universiteterne og begrænsning af unødvendige fremmedord. Det understreger også vigtigheden af korrekt dansk i erhvervslivet og offentlige kommunikationer.

Nogle uger senere fulgte De Konservative op på initiativet og kom også med et lovforslag som havde som formål at styrke og udvikle det danske sprog. Deres Forslag til folketingsbeslutning om at styrke og udvikle det danske sprog gennem vedtagelsen af en dansk sproglov blev også sendt til Folketinget.

Folketinget sendte de to forslag til behandling i Folketingets Kulturudvalg, da begge handlede om det samme: beskyttelse af det danske sprog mod fremmed påvirkning, især ord fra engelsk og arabisk. I juni 2025 afleverede Folketingets Kulturudvalg deres beretning, efter have studeret og drøftet de to lovforslag.

Socialdemokratiet, Venstre, Danmarksdemokraterne, Moderaterne, Konservative, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti, som alle er repræsenteret i Kulturudvalget, var enige om at det danske sprog skulle styrkes. De skrev i deres beretning: ”Et flertal i udvalget (S, V, DD, M, KF, EL og DF) anerkender intentionerne i beslutningsforslagene om at styrke og udvikle det danske sprog.” Udvalgets konklusion lød: ”Flertallet opfordrer kulturministeren til at invitere Folketingets partier til et møde med henblik på at drøfte forslag til sprogpolitiske initiativer.”

Kulturministeren kom et halvt år senere med en konkret plan, nemlig den nævnte Sprogpakke 1. Der var fem partier bag pakken: de tre daværende regeringspartier Socialdemokratiet, Moderaterne, Venstre samt Socialistisk Folkeparti og Konservative.

Vi citerer her fra Kulturministeriets hjemmeside:

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt siger:

Danmark er et lille land, og derfor har vi en stor opgave i at beskytte det danske sprog – ellers bliver det langsomt kvalt. Det vil være en åndelig falliterklæring, hvis danske børn i fremtiden ikke kan forstå de smukke salmer, der synges til deres konfirmation, eller ikke er i stand til at læse de gamle litterære klassikere. Derfor er der brug for, at vi griber taktstokken og aktivt kæmper imod den alt for store fremkomst af udenlandske ord, der drukner vores sprog. Dansk Sprognævn skal ud af busken og holde alt fra uddannelser til myndigheder i ørene, så vi ikke bliver oversvømmet med engelske og andre udenlandske udtryk. Vores danske sprog er en del af kernen af vores kultur, og den skal vi holde fast i. Er jeg stokkonservativ, fordi jeg ikke er vild med brugen af ord som ’oh my god’ eller ’inshallah’? Nej, jeg ønsker bare at fremtidssikre vores smukke sprog, før det er for sent.

Sprogpakke 1, udformet af fem partier tæt på midten af det politiske spektrum, har tre hovedpunkter:

1. Dansk Sprognævn skal spille en mere sprogbeskyttende rolle.

Hidtil har DSN kun haft en observerende og registrerende rolle, men de skal fra nu af “rådgive, vejlede og inspirere til korrekt brug af dansk og begrænsning af unødvendig engelsk sprogbrug”.

2. Skærpet public service-forpligtelse til at værne om dansk.

DR og TV2 får en ”forpligtelse til at styrke og beskytte det danske sprog”.

3. Nyt fagråd skal rådgive medier om sprogbeskyttelse.

Et sprogråd under Dansk Sprognævn skal ”understøtte mediernes bidrag til dansk som et samfundsbærende sprog”.

Fra begyndelsen har det været klart, at langt fra alle var enige. En del partier har ikke villet eller kunnet støtte forslaget: Alternativet, Enhedslisten, Det Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti (der stod bag et af de oprindelige forslag), Liberal Alliance, Borgernes Parti og de grønlandske og færøske partier.

I en fælles erklæring skriver de bl.a. at forslaget er diskriminerende for de indfødte mindretalssprog fra Rigsfællesskabet, og derfor er de grønlandske og færøske partier imod. De dansk-orienterede partier syntes at det var helt forkert at beretningen og sprogpakken kun nævnte truslen fra engelsk, og ikke ”trusler mod det smukke danske sprog på grund af de mange arabiske og muslimske ord på vej ind i sproget”, som deres ordfører Inger Støjbjerg formulerede det: ”Vi vil have det ældre danske sprog tilbage, og vi har i sig selv ikke noget imod fremmedord fra europæiske sprog. Tværtimod. Men kun ord fra sprog der tales af bestemte mennesker. Ikke fra dem der ikke hører hjemme her”. De venstreorienterede oppositionspartier derimod mangler diversiteten i forslaget, og de ser gerne at der kommer flere ord ind i sproget, men ikke kun fra engelsk, de skal helst stoppes. ”Vi har allerede en del flotte ord fra latin, fransk, nedertysk og tysk i vores gamle sprog, og dem vil vi gerne beholde. Men mange af dem bruges ikke mere. Fra en bred vifte af partier, opfordrer vi til at indføre dem igen,” lyder det fra Pelle Dragsted (Enhedslisten).

Deres forslag kommer delvis også som en reaktion mod 3. udgave af Modersmålsselskabets Sprogrenserordbog, som netop er udkommet. Heri præsenterer redaktøren Kirsten Rask en række danske alternativer eller andetvalgsord til ord med ikke-dansk oprindelse, fx udpost for outpost, kløft for gap, satse/spille med indsats i stedet for gamble og åbningsreplik/samtaleopvarmer for icebreaker. Bøllebøf for burger og nogle andre er dog fjernet fra denne 3. udgave.

Martin Lidegaard fra de Radikale uddyber:

”Regeringens Sprogpakke er reelt en forarmelse af det danske sprog. Vi har jo ikke kun rødder i vikingetiden, hvor vi hærgede store del af Europa med vores diplomati og handel. Vi har også haft fredelige relationer med andre europæiske lande, og det må gerne vises i sproget. Vores kultur er meget påvirket af det romerske og det klassiske græske samfund, og af de sydgermanske stammer og sydeuropæiske folkeslag. Vi vil hellere promovere ord fra disse sprog, i stedet for at forbyde ord fra de såkaldte fremmedsprog og engelsk. Det kan faktisk forene partier fra hele det politiske spektrum. Midterpartierne er nogle bangebukse i denne sag.”

Morten Messerschmidt (Dansk Folkeparti) tilføjer:

”Det er en del af den danske kulturarv, som skal fremhæves i sproget. Vi blev til et prævalent land, det betyder et foregangsland. Vi er, som bekendt, det bedste og lykkeligste land i verden, fordi vi blev inspireret af de tidlige stormagter i Europa. Hvis vi vil forblive en stormagt, skal vi omfavne og styrke de tyske, italienske og græske ord i vores sprog. Mit navn er tysk, vi må godt have flere tyske ord i sproget også. Uden disse ord kan Danmark aldrig blive en europæisk sprogmagt. Vi har brug for ord som demokrati fra græsk, falangister fra italiensk, og Herrenvolk fra tysk. Man kunne sige, Alternative von Deutschland. Vi er dog ikke helt enige endnu om hebraiske ord er del af den samme græsk-romerske-bibelske kulturarv, og derfor beslutter vi først senere om vi vil have hebraiske ord med i vores sprog.”

Torsten Gejl fra Alternativet uddyber:

”På grund af vores partinavn fik vi lov til at komme med de første forslag til alternative ord. Det skulle være ord der allerede eksisterer i vores samfundsbærende sprog, men som er lidt glemt. I den nye (3.) udgave af Kirsten Rasks Sprogrenserordbog (2026) er der ca. 900 alternativer for engelske ord, som uddata for output, eller antræk for outfit. Vi vil så, alternativt, vende bevægelsen om og pege på oplagte steder at indføre alternativer fra andre sprog. Vi har i de sidste måneder sammensat en ordbog hvor vi giver fremmedord som alternativer til ca. 1.500 gængse danske ord, og vi slår dermed også Kirsten Rask hvad angår omfanget af vores ordbog. Vi kalder det for Sprogudengrænserordbog. Der er også fastlandseuropæiske sprog frem for mindretalssprog fra nogle øer i udkanten af Europa. Disse vigtige ord skal bevares som immateriel kulturarv og udgør et vigtigt link til Europas fortid. Ud med alle de mange engelske ord. Vidste du i øvrigt, at der nu kun er to lande i EU, der har engelsk som officielt sprog? Kun Malta og Irland. I europæisk sammenhæng er engelsk altså et marginalsprog. Derimod er der mange andre dejlige europæiske ord at hente ind, fx fra italiensk. Det er derfor, vi har lavet vores ordbog.”

Bureau Ritz har fået lov til at få et kig i Sprogudengrænserordbogen, og her følger et mindre uddrag af ordene fra den europæiske kulturarv, som den tværpolitiske alliance foreslår kommer ind i det danske sprog.

Sprogordfører Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance er også begejstret for planen.

”Vi har brug for en mere liberal sprogpolitik. Så vi er imod at forbyde engelske ord. Sprogrenserordbogen vil erstatte det engelske ord drugs med narko eller stoffer. Så går der koks i sproget. Det næste ville være at eliminere fremmedordet cocaine fra sproget og erstatte det med rigesnæsenarko eller sådan noget. Sprogudengrænserordbog er løsningen. Der kan vi også finde tilbage til de smarte ord som vi har behov for i vores kredse. Så er vi også sikre på, at populus ikke forstår os. Vores parti skal absolut ikke kastes tilbage til stenalderen med et navn som Frihedsforbundet. Vi beholder vores partinavn med fremmedord. Derfor støtter vi op om initiativet fra Aprilenheden.”

På næste onsdag, den første dag af den kommende måned, udkommer Sprogudengrænserordbog, og en måned senere følger Sprogrenserordbogen. Her er et uddrag af ordene i Sprogudengrænserordbog. Der er book launch/ Buchvorstellung/ bogpræsentation af Sprogudengrænserordbog i Folketingssalen på onsdag i den kommende uge kl. 13.

Mai-Britt April Enevoldsen er journalist ved Bureau Ritz. Hun er uddannet ved Journalisthøjskolen i Aarhus.

Melodi Grand Prix for europæiske mindretalssprog kommer til Danmark PRESSEMEDDELELSE: Liet International 2022 bliver med sikkerhed holdt i Nordslesvig/Danmark Vikingerne skal tie i Danmark: Bureaukrati og undergangen af oldnordisk ved Aarhus Universitet Er engelsk et hverdagssprog i Danmark? Dansk demokrati på engelsk Guide til Praat: Sådan kommer du i gang med din første analyse!