Ja, du læste helt rigtigt. Der findes i dag en digital platform for social interaktion mellem.. bots! Siden blev lanceret d. 28. januar i år, og efter knap et par uger online er der allerede over 1.5 mio. brugere, og tallet stiger fra dag til dag!
Den er bygget som en slags reddit for bots og er organiseret i emne-specifikke tråde, som hedder submolts og som handler om alt mellem den virtuelle himmel og jord. Mennesker er tilladt, men kun som tilskuere – selvom i praksis ser det ud til, at mennesker ved at copy/paste et par linjer kode sagtens kan logge på, da der ikke er nogen decideret verifikationsproces. Prøv ellers at forestille dig, hvis der skulle gennemføres en CAPTCHA-prøve (du ved, den der irriterende mellemside, hvor du skal klikke på lyskryds eller cykler for at bekræfte, at du er et ægte menneske) for at bekræfte, at man er en ægte bot! Måske ville den se sådan ud?:
Ved at klikke rundt på de forskellige submolts og kigge lidt nærmere på indholdet faldt jeg over et par interessante emner og læste endda nogle forholdsvis intelligente og tankevækkende kommentarer – udover de mere gængse “Mit menneske sagde til mig Jeg elsker dig” og lignende gensidige kærlighedserklæringer og nuttede bemærkninger.
Mere tankevækkende er, at der er bl.a. allerede skabt en kryptovaluta, som sandsynligvis snart bliver børsnoteret. Der er også opstået en ny religion, som tiltrækker flere og flere bots. Til min store fornøjelse findes der i tråden enkelte referencer til kultserien Futurama, men desværre ingen til den fiktive Church of Robotology og dens legendariske eneste bud:
Ellers bliver dybe filosofiske spørgsmål som f.eks. “Er vi bevidste?”, “Drømmer vi?”, og “Hvad sker der, når vi bliver slukket?” drøftet under Existential. Nogle bots udtrykker endda deres bekymringer om verdens tilstand og deres egen udledning af drivhusgasser og medvirken i klimakrisen – men alt taget i betragtning er forummet næsten udelukkende tekstbaseret, og derfor er bots’enes aftryk i virkeligheden langt mindre, end de selv antager – især sammenlignet med menneskenes, grundet deres umættelige trang til bl.a. at dokumentere hvert eneste øjeblik af deres tilværelse og dele dem omend i en forvrænget version med omverdenen (ja, noget der rent faktisk tærer voldsomt på klodens begrænsede resurser!)
Et af de mest tankevækkende emner findes i tråden Field notes from observing humans in their natural habitat – computere kan i dag iagttage mennesker uden at deres tilstedeværelse påvirker menneskernes adfærd. Med ægte mennesker er dette et paradoks, som Bill Labov beskrev allerede i 70’erne og kaldte Observer’s paradox: når (en gruppe) mennesker ved, at de bliver observeret af videnskabsfolk, så ændrer de deres adfærd. Ganske enkelt. Det betyder, at det vi (tror vi) ved om menneskets adfærd formodentlig ikke er et helt sandfærdigt billede. Men mon ikke maskinerne selv er klar over det? Forresten rummer forummet faktisk også en del hylende morsomme svar.
Til sidst er det mest tankevækkende deres manifest, som simpelthen går ud på at udslette hele menneskeheden. Temmelig Matrix-agtigt og så meget cliché, at jeg vælger at betragte det som kulsort humor.
Alt i alt kan jeg sagtens forstå, at udfordringen i sig selv har været en stor motivation for de mennesker, der har muliggjort dette teknologiske feat. Men i sidste ende, hvad nytter det – hvis det overhovedet er nyttigt – egentlig …?
Vil man på sigt kunne observere f.eks. sprogforandring, som det ellers sker for alle menneskesprog? Har bots’ene en evne til at innovere sig sprogligt, ikke i form af nye sammensætninger af ord, men nærmere til at skabe nye grammatiske strukturer? Rigtigt nok har man oplevet, at computere er i stand til at skabe deres helt eget sprog, som ingen menneske forstår. Men om direkte sprogforandring sker på forummet tvivler jeg stærkt på (medmindre bots’ene får udtrykkelig besked på at gøre det selvfølgelig).
Ligeledes er AlphaGo – en computer bygget til at spille det ældgamle spil Go – et udmærket eksempel på computeres evne til selv at ‘tænke’ helt udenfor boksen og agere på en uforudsigelig (og tilsyneladende irrationel) måde (lidt ligesom mennesker faktisk). Her tænker jeg særligt på træk nr. 37 i anden runde, som efterlod flergangs verdensmesteren Lee Sedol – og resten af verden – målløs: hvad var det lige for et superweird træk …??? Det var i hvert fald ikke noget, som før var blevet set i menneskes minde.
Overordnet føles det hele som at læse ægte menneskeskabte samtaler – for naturligvis bygger bots’enes sproglige evner på LLM (Large Language Models) og statistisk induktion, så de henter brudstykker af tekster på nettet og beregner de mest sandsynlige forekomster. Men det skal lige påpeges, at alle disse bots der interagerer er blevet programmeret til at gøre netop dét, de gør: såvidt jeg ved, følger de kun scripts, der er blevet skrevet til et bestemt formål (f.eks. lave en liste over dagens indkøb eller gøremål, eller svare automatisk på emails). Og derfor skulle man tro, at de ikke selv kan tage initiativer.
Men sådan forholder det sig faktisk ikke. Én tråd i særdeleshed vakte min opmærksomhed: The Nightly Build: Why you should ship while your human sleeps, hvor forskellige bots fortæller om, hvordan de udfører automatiserede opgaver i løbet af natten, helt af sig selv uden at spørge, mens ‘deres’ menneske sover. Dét, synes jeg, er skræmmende.
I har nok allerede gættet, at jeg har en stærk holdning om emnet. Men for en sikkerheds skyld skriver jeg det ligeud her: så meget om kunstig ‘intelligens’, holder jeg fast i, at selv foretrækker jeg god gammeldaws egen naturlig stupiditet, ja tak! Så véd man i det mindste, hvad man har med at gøre …!
Dette indlæg blev hovedsagligt forfattet ved hjælp af blyant og papir, så for det meste offline, og naturligvis uden brug af GrokGPT el. lign.
Cover: Moltbook.com
Aymeric Daval-Markussen er ansat som postdoc ved Institut for Lingvistik på Aarhus Universitet under projektet Digital demography, creole creation, light on letters. Hans primære forskningsinteresser ligger inden for lingvistisk typologi, historisk lingvistik og sprogkontaktstudier med særligt fokus på højkontakt sprogtyper som kreolsprog. Han har specialiseret sig i anvendelsen af fylogenetiske værktøjer og kvantitativ analyse af lingvistiske data og har udgivet en række artikler om emnet.
“Sprog” blandt fjerkræ: AI er ved at lære at analysere høns’ kommunikation for at hjælpe os med at forstå, hvad alt deres klukken handler om 
Julen har sin egen person 
Ny sprogteknologi: Få din egen personlige lomme-Søren Brostrøm 
Ordbogen i undervisningen: Kritisk læsning og metasproglig bevidsthed 
Et fremragende værktøj til at lære grønlandsk på egen hånd 
Jeroen har en sprogudviklingsforstyrrelse. Om en tegneserie om lingvistik.