I november måned sætter Lingoblog fokus på ordbøger, foranlediget af at Den Danske Ordbog er lukningstruet. Dagens indlæg er skrevet af Morten Tannert, adjunkt i dansk, ph.d.
For noget tid siden sad jeg i en 6. klasse og observerede en dansklektion. Eleverne skulle skrive debatindlæg om et valgfrit emne. Undervejs opstod der blandt nogle elever tvivl om, hvad verbet konsumere betød. En elev tæt på mig åbnede straks sin browser og skrev: ”Hvad betyder konsumere?”. På daværende tidspunkt var Googles nuværende AI-funktion, Gemini, endnu ikke integreret i søgemaskinens brugergrænseflade. I stedet var der under flere af søgeresultaterne en lille dropdownmenu, hvor eleverne kunne læse et stykke af teksten fra en hjemmeside uden faktisk at åbne siden. Eleven klikkede på det første af disse dropdowntekster, markerede lynhurtigt teksten og kopierede den ind i sit debatindlæg og skrev videre – tilsyneladende uden at forholde sig til, hvor ordforklaringen kom fra, og hvem der havde skrevet den.
Ordbogen i undervisningen
Det lille eksempel demonstrerer, at vilkårene for at tilgå information og viden om sprog har ændret sig. I en tekstverden med mange digitale tekster og i stigende grad også AI-generede tekster, er der brug for troværdige kilder, hvor elever kan søge viden om sprog og betydning – i autoriserede ordbøger, leksika og grammatikbøger – i et format, som er frit og lettilgængeligt. Ordbogen har historisk set haft en central placering i skolens undervisning. Vi skal ikke langt tilbage, før det var almindeligt, at elever i danskundervisningen øvede sig i ordbogsopslag i fysiske bøger – både fordi det var nyttigt at kunne slå ord op hurtigt og effektivt, når man fx havde diktat eller skulle til afgangsprøve i retskrivning, men også fordi det var en vigtig færdighed, når man skulle læse eller skrive tekster i skolens fag. Fysiske ordbogseksemplarer stod ofte synligt og tilgængeligt i klasseværelset, og mange skoler havde hele ordbogsklassesæt, som læreren kunne låne til sin klasse. I dag er ordbogen digital og er i skarp konkurrence med andre sprogteknologier – særligt i fremmedsprogsfagene selvfølgelig, hvor diverse maskinoversættelsesredskaber fylder en del. Det betyder imidlertid ikke, at elever ikke stadig har brug for vejledning i ordbogsbrug. Det kræver imidlertid, at læreren både hjælper med at udvikle elevernes kritiske tilgang til kilder og underviser eksplicit i, hvordan et ordbogsopslag læses, og hvordan man uddrager relevant metasproglig information af opslagene (se fx Hodson & Markwalder, 2025). Flere undersøgelser, herunder den seneste ICILS-undersøgelse af 8. klasseselevers informationskompetence (Bundsgaard et al., 2024), peger på, at danske elever har svært ved at skelne mellem troværdige og utroværdige kilder og tekster. Det er således heller ikke naturgivent, at elever opfatter en ordbog som Den Danske Ordbog som en særlig troværdig kilde. Det skal de have hjælp til at opdage. At der findes mange digitale sprogteknologier, hvoraf mange kan være didaktisk relevante (se fx Andersen, 2025), har ikke mindsket behovet for en opdateret, troværdig ordbog, som elever kan konsultere og henvise til. Tværtimod.
Kritisk læsning og metasproglig bevidsthed
I danskfaget, som er mit eget undervisnings- og forskningsfelt, har ordbogen potentielt mange funktioner. Det gælder helt oplagt i skrive- og staveundervisningen, hvor eleverne bruger den til at finde korrekt stavning og bøjning, men også til at undersøge ords betydning og brug i forskellige kontekster. Derudover er der to centrale områder i danskfaget, hvor ordbogen potentielt kan spille en vigtig rolle. Det drejer sig om elevernes kritiske læsning og om elevernes evne til metasprogligt at reflektere over sproglige valg i tekster, de skriver i undervisningen – færdigheder som er ekstra vigtige i en tid, hvor AI-genereret tekst fylder mere og mere.
Udover at optræde som troværdig kilde, når eleverne søger viden om ords betydning, har ordbogen en særlig funktion for elevernes læseforståelse og kritiske læsning. Når elever øver sig i kritisk læsning, dvs. når de undersøger ordvalg, vurderer betydningsnuancer og overvejer, hvorfor en skribent har valgt et bestemt ord frem for et andet, så udvikler de evnen til at se, hvordan sprog kan påvirke læserens opfattelse og forstå tekstens perspektiv. Kritisk læsning handler således ikke kun om at vurdere, hvad der står, men også hvordan det står. Ordbogen giver eleverne mulighed for at kontrollere betydninger og opdage, når ord bruges på en manipulerende, upræcis eller værdiladet måde. Når elever slår ord op, bliver de opmærksomme på, at ord ikke har én fast betydning, men flere mulige afhængigt af konteksten.
Ordbogen tilbyder desuden som et af få lettilgængelige steder præcis og ikke mindst opdateret metasproglig viden. At have metasproglig bevidsthed og at have et udfoldet metasprog til at reflektere over egen skrivning og skriveproces med har stor betydning for elevers skrivning og skriveudvikling (se fx Tannert et al., 2025). Et præcist metasprog er vigtigt for elevers skrivning, fordi det giver dem redskaber til at reflektere over og begrunde deres valg i skriveprocessen (se fx Myhill et al., 2012). Når elever kan tale og tænke om ord, sætninger og tekststrukturer på en nuanceret måde, er de bedre i stand til at planlægge, komponere, evaluere og revidere deres tekster, og i sådan en proces er ordbogen et af flere vigtige redskaber – både for at kunne tilgå korrekt og nuanceret viden om fx ordklasser og bøjninger, men også for at få adgang til betydning og typiske brugsmønstre, som er funktionelle og med indbyggede henvisningssystemer, som leder eleven til beslægtede ord og faste udtryk.
Afsluttende bemærkninger
At finansieringen af Den Danske Ordbog i skrivende stund er truet, forekommer derfor både didaktisk uhensigtsmæssig og ubelejlig i en tid, hvor adgangen til troværdig og sikker viden er under pres. Netop nu har skolen brug for solide sproglige pejlemærker, som kan hjælpe eleverne med at navigere i et landskab af automatiseret tekstproduktion. Når de autoritative sproglige referencepunkter forsvinder, bliver det vanskeligere at udvikle elevernes forståelse af, hvad der adskiller menneskelig sproglig vurdering fra maskinelt sandsynlighedssprog. Vi risikerer at lade eleverne flyde i de probabilistiske tekstmalstrømme, hvor leksikografiske definitioner konstrueres i elevens møde og interaktion med en sprogmodel og ikke i mødet med en sprogligt opdateret ordbog med opslag, der er skrevet af mennesker, som har forsket i ordenes betydning og historie (se fx Rathje, 2025). Der er derfor god grund til at værne om elevers frie adgang til en lettilgængelig, troværdig, metasprogligt præcis og løbende opdateret ordbog i dansk sprog.
Læs mere her
Andersen, L. K. (2025). Automatiseret oversættelse som kontekst for tværsproglig opmærksomhed. I Bastholm, S. R. & M. V. Christensen (red.), Kontekstualiseret grammatik i praksis (s. 232-247). KVaN.
Bundsgaard, J., Bindslev, S. G., Caeli, E. N., Grønhøj, E. & Rasmussen, E. (2024). Danske elevers teknologiforståelse og skærmbrug: Resultater fra ICILS-undersøgelsen 2023. Aarhus Universitetsforlag.
Hodson, J., & Markwalder, U. (2025). Do dictionary definitions support seventh graders’ acquisition of word meaning while reading?. L1-Educational Studies in Language and Literature, 25(1), 1–18. https://doi.org/10.21248/l1esll.2025.25.1.744
Myhill, D., Jones, S. M., Lines, H., & Watson, A. (2012). Re-thinking grammar: The impact of embedded grammar teaching on students’ writing and students’ metalinguistic understanding. Research Papers in Education, 27(2), 139–166. https://doi.org/10.1080/02671522.2011.637640
Rathje, M. (27/10-2025). Sprogforsker: Jamen, Hanne, jeg må da bøje mig i støvet for din viden fra ChatGPT. Politiken. https://politiken.dk/kultur/art10597989/Sprogforsker-Jamen-Hanne-jeg-m%C3%A5-da-b%C3%B8je-mig-i-st%C3%B8vet-for-din-viden-fra-ChatGPT
Tannert, M., Kabel, K., & Bendixen, S. F. (2025). Elevers metasproglige repertoire om egne tekster i danskfaget. I W. Collin, I. S. Hansen, T. T. Hougaard, & K. Schriver (red.), 20. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog (s. 373-387). Aarhus Universitet.
Morten Tannert er ph.d. og adjunkt i dansk på Læreruddannelsen i Aarhus, VIA University College.
Sprogdidaktisk Fokus 
Store uopmærksomme men godmodige dyr: Nogle brudstykker af et langt liv mellem ordbøger 
At værne om ordene er at værne om fællesskabet 
Anmeldelse: Verdensborgeren og den interkulturelle læring 
Korrekturlæsning med ChatGPT – menneske vs. maskine 
“Jeres generation, I føler for meget”