Jan Eijkelboom, byens digter i Dordrecht, Nederlandene, blev inspireret af et halvt dusin sprog

Af
prints 3 2 552 328436 740x540 1

Går du ind i en boghandel i Danmark eller Nordamerika, finder du hylderne fyldt med biografier. Jeg har aldrig rigtig forstået, hvorfor så mange mennesker gerne vil læse om andre menneskers liv.

Nu har jeg lige læst en biografi for første gang i mit liv. Nej vent, jeg har også engang læst – og anmeldt – en biografi om den danske sprogforsker Eli Fischer-Jørgensen. Jeg nød faktisk at læse den anden biografi. Det er livshistorien om Jan Eijkelboom, den berømte sent blomstrende digter fra Dordrecht. Det er byen i Nederlandene hvor jeg er vokset op. Jeg kendte ham. Eller kendte? Han var far til min bedste ven fra gymnasiet, hans ældste søn Kors. Jeg har set digteren utallige gange, … ↪

Verden rundt på den internationale modersmålsdag

Af
IMG 9582 1024x683 1

Den internationale modersmålsdag blev fejret første gang i 2000 efter UNESCO’s initiativ fra 1999. Formålet er at bevare kulturel og sproglig mangfoldighed samt flersprogethed.

Forskellene i sprog og kultur skal ifølge UNESCO opretholdes for at fremme tolerance og respekt. Ethvert modersmål rummer enestående måder at tænke og udtrykke sig på og giver adgang til et sprogsamfunds specielle kultur og traditioner. Hver anden uge forsvinder et sprog og dets kulturelle og intellektuelle arv, så at mindst 43 % af de ca. 6-7000 sprog, der tales i verden, er truede. En tilsvarende andel af menneskenes kendte muligheder for at strukturere deres tanker og deres verden er altså i fare, og hvis de forsvinder, bliver verden kulturelt fattigere.

Flersprogethed er en forudsætning for … ↪

Boganmeldelse: ‘European Language Matters’ af Peter Trudgill

Af
Skaermbillede 2022 01 30 kl. 18.34.12

Der findes en oplevelse, jeg selv ofte har haft, og som du måske kan nikke genkendende til, som jeg ynder at tænke på som ”geografisk åbenbaring”. Jeg er ude at gå i et velkendt område, men vælger at følge en sti eller vej, jeg ikke har været på før. Jeg vandrer på ukendt jord i et stykke tid, og hvert vejsving eller sti der deler sig fører mig til nye steder med varierende grad af interesse. I sidste ende drejer jeg om et hjørne, og fuldstændigt uventet befinder jeg mig pludselig et sted, jeg kender. Det er i dét øjeblik, når jeg til min egen overraskelse beskuer et velkendt sted fra en ny vinkel, at åbenbaringen rammer: ”Nå, så det … ↪

Shaetlan: Et kontaktsprog i Nordsøen

Af
image001

Shetland er den nordligste del af Storbritannien, en øgruppe, der ligger på tværs af Atlanterhavet mod vest og Nordsøen mod øst mellem Skotland, Norge og Færøerne. Den strategiske beliggenhed, som ligger midt i maritime handels- og migrationsruter, betyder, at øerne har været et kontaktsted i århundreder, hvis ikke årtusinder.

Shetland har været beboet i mindst 6.000 år: Det tidligste bevis på menneskelig bosættelse på Shetland er skalmøddingen fra West Voe dateret 4200-3600 f.Kr. Disse nybyggere var jæger-samlere/fiskere, men vi ved ikke hvornår de kom til Shetland eller hvorfra.

På et tidspunkt omkring 3700-3600 f.Kr. ser vi tegn på en landbrugslivsstil i West Voe, for eksempel at kvæg-, får- og gedeknogler nu begynder at dukke op i møddingerne. Gravene, redskaberne og … ↪

Baskisk og køn: hvordan et kønsløst sprog også lider af ulighed mellem kønnene

Af
Ikurrina Urgull Donostia Euskal Herria 1 scaled

Baskisk, eller euskara, er det officielle sprog i Baskerlandet. Det er et velkendt sprog for nørdede sprogforskere. Du har sikkert hørt, at det er et sprogisolat med en ukendt oprindelse, og at det har en mærkelig ordstilling, ejendommelige lyde og intet køn overhovedet. Nogle rygter er sande, for eksempel  dens mærkelige ordstilling som vil, at verbet altid kommer til sidst, f.eks.: “kvinden bogen læser”. Udsagnet om køn trænger til en lille forklaring. Og da jeg har en baskisk som modersmål og tilfældigvis er en sprogforsker, der skriver til denne blog, så lad mig give den forklaring.

 

Hvorfor baskisk er så specielt

Men først, tillad mig at rose mit modersmål ved kort at opsummere en liste, som Peter Bakker skrev … ↪

Sprogdidaktisk Fokus

Af
background gc2fac2765 640

Inden for rammerne af Center for Grundskoleforskning (SDU) findes noget ret sjældent i det danske sprogforskningslandskab: et mødested for sprogdidaktisk forskning på tværs af sprog og institutioner. Mødestedet hedder Sprogdidaktisk Fokus og er et af aktuelt 11 fokusområder i centret.

I Sprogdidaktisk Fokus er vi en bredt sammensat gruppe af sprogfolk med interesse i udvikling og forskning inden for sprogundervisning med særligt henblik på grundskoleområdet. Gruppen er sammensat af forskere og læreruddannere fra samtlige landets professionshøjskoler samt forskere fra AU og SDU og ledes af to Liner med lingvistbaggrund, Line Krogager Andersen fra SDU og Line Møller Daugaard fra VIA University College. Vi mødes 4-6 gange om året for at udveksle erfaringer og udvikle nye, fælles projekter. Siden vores opstart … ↪

Nyt dansk online navneleksikon med ambitioner

Af
dnl jan2022

Navne er en væsentlig del af det danske ordforråd og den sproglige kulturarv. Man tænker sjældent over hvor mange navne man bruger hver dag: I daglig kommunikation udpeger navnene præcis hvem eller hvad man taler om eller til. I deres funktion som navne har de udelukkende den funktion at henføre til den eller det som omtales; de har således ikke nogen egentlig betydning.

En ualmindelig talrig ordklasse
Derfor findes navne sædvanligvis ikke i almindelige ordbøger, på trods af at ordklassen proprier (egennavne) er den absolut største og ville kunne få mange ordbogsprojekter til at eksplodere hvis de alle skulle med. I Danmark har vi i dag mere end 40.000 godkendte fornavne og mere end 70.000 efternavne. Dertil kommer flere hundrede … ↪