Samtalen i samlejet – En samtaleanalytisk undersøgelse af sprog i sex

kiss

Sex som samtaleemne kan siges at være tabuiseret – selvfølgelig i varierende grad afhængigt af tid, kultur og kontekst. Men hvordan forholder vi os sprogligt til emnet, mens vi udfører det? Dette aspekt undersøges i mit bachelorprojekt, hvor jeg med en konversationsanalytisk tilgang undersøger naturligt forekommende samtale under samleje mellem tre par. Data udgøres af en audio- og to videooptagelser.

Konversationsanalysen muliggør, bl.a. via transskription af (para)lingvistiske træk, et nøgternt blik på data, hvor man undersøger, hvordan samtaledeltagerne faktisk forholder sig til hinandens handlinger. Undersøgelsen giver altså indblik i menneskers (sproglige) ageren i det seksuelle felt, mens akten udføres.

I data fandtes eksempler på spørgsmål-svar sekvenser, der opfører sig afvigende fra normal hverdagsinteraktion, da spørgsmål normalt udspringer af manglende viden. …

Anmeldelse af Ord og Emojis – Tænkepausebøgerne

Cover

Et af Lingoblogs edssvorne mål er at anmelde nye dansksprogede bøger, der omhandler sprog. Derfor er det påfaldende, at der ikke tidligere er skrevet anmeldelser af den populære serie af små paperbacks, som er udgivet af Aarhus Universitetsforlag selv: Tænkepauserne. I 2016 udkom tænkepausen Sprog (skrevet af Mikkel Wallentin), og i løbet af de sidste par måneder har den fået selskab af endnu to sprogrelevante bøger med titlerne Emojis (skrevet af Tina Thode Hougaard) og Ord (skrevet af Linda Greve). Jeg har fået tilsendt eksemplarer af disse to til anmeldelse, så lad os sammen tage en pause og tænke over tænkepauser.

Tænkepauserne er, i hvert fald for mig, noget særligt aarhusiansk. Jeg opdagede serien, da jeg kort efter at være …

Kan babes og fuckbois bruges i sprogforskning? Om Dansk Sprognævns talesprogskorpus fra reality-tv-serien Ex on the beach

Kilder og data til sprogforskning forbinder man ofte med aviser, litteratur eller måske sociale medier, interviews og selvoptagelser. Men kan man bruge tv-data som kilder til sprogforskning, og endda data fra en realityserie hvor folk mest har alkohol og sex i hovedet?

Korpusset
I Dansk Sprognævn har vi udarbejdet et korpus af talesprogsdata og tilhørende transskription af dialogen fra tv-serien Ex on the beach. Der er tale om en realityserie hvor 8 unge mødes i en luksusvilla forskellige eksotiske steder i verden, fx på Mauritius. Her skal de så være sammen i ca. en måned, hvor de risikerer at få deres ekskærester ind i programmet med intriger og sex og masser af alkohol til følge. Programmet består indtil videre af …

Sprog i og omkring Armenien

Armenian alphabet 004 1

Fra november 2020 er territorierne, hvor indfødte talere af det armenske sprog bor, blevet mindre. Aserbajdsjan, bakket op af Tyrkiet, indledte en krig mod det ikke-anerkendte område Artsakh (også kendt som Nagorno Karabakh), beboet af etniske armeniere. Som et resultat blev en stor del af Artsakh givet til Aserbajdsjan, og etniske armeniere måtte forlade deres hjem. Mange af disse fordrevne familier havde rødder i området, der strakte sig århundreder tilbage.

At blive fordrevet fra forfædres hjemland er ikke en ny erfaring for armeniere. Inden for de sidste 200 år har armeniere været igennem et folkedrab, forskellige massakrer og pogromer af Tyrkiet og Aserbajdsjan. Der er endda et ord for “udsættelse af armeniere” på det armenske sprog – հայաթափում (“hayatapum”), hvor …

Memens metaforik

Hvis du har bevæget dig rundt på sociale medier for nylig, så kender du den: memen. Kombinationen af billede og tekst, der tilsammen skaber en humoristisk og satirisk kommentar – ofte til popkulturelle begivenheder. Meme-kulturen har i løbet af det sidste årti bevæget sig ud af internettets krinkelkroge og frem i lyset, og memes bruges nu til at beskrive alle slags højaktuelle begivenheder – og deles af alle slags internetbrugere. Da højreorienterede demonstranter stormede Capitol Hill den 6. januar, reagerede internettet, som internettet gør det bedst: med en overflod af memes.

Jeg har længe været interesseret i at analysere memes ud fra et sprogvidenskabeligt perspektiv. I mit bachelorprojekt fra 2019 argumenterede jeg for, at memen fungerer ud fra metaforiske …

Glajle International Mowesmålsdaw!

Det er mit forsøg på sønderjysk for “Glædelig International Modersmålsdag”, for det fejrer vi i dag, den 21. februar. Det er selvfølgelig noget, vi går op i hos Modersmål-Selskabet, hvor jeg er næstformand. Det er dagen, hvor man kan være særligt stolt af det eller de sprog, man taler.

I Lingoblogs artikel fra den Internationale Modersmålsdag 2019 beskrives de blodige begivenheder, der ligger til grund for datoen. På denne dag i 1952 blev flere nemlig skudt og dræbt i Dhaka under en demonstration for at få anerkendt sproget bengali i det daværende Østpakistan. Derfor mindes vi i dag dem og andre, som har kæmpet for deres modersmål igennem historien.

Det er længe siden, at vi i Danmark har kæmpet

Hvad laver Dansk Sprognævn? Interview med Thomas Hestbæk Andersen

Skaermbillede 2021 02 09 kl. 14.13.46

Thomas Hestbæk Andersen er direktør for Dansk Sprognævn. Her står han for den daglige ledelse og varetager kontakten til eksterne partnere, heriblandt Kulturministeriet. Han har en kandidatgrad i nordisk og virksomhedskommunikation samt en ph.d. i dansk og dertil enkeltfag fra masteruddannelse i offentlig ledelse. Lingoblog.dk har sendt mig ud som reporter for at spørge ham hvad det egentlig er Dansk Sprognævn laver, og hvordan de udformer Retskrivningsordbogen.

Dansk Sprognævn beskæftiger sig med det danske sprog og hører under Kulturministeriet. De har tre hovedopgaver, som også kan findes på deres egen hjemmeside dsn.dk.

De skal:

  1. fastlægge den danske retskrivning og redigere og udgive den officielle danske retskrivningsordbog, jf. retskrivningsloven
  2. følge det danske sprogs udvikling, fx ved at registrere nye ord
  3. svare