Vild hjertebanken, frygtkvalme, pandesved

Skaermbillede 2021 01 20 kl. 22.50.02

Det er fortsat boganmeldelsesuge, og i dag anmelder Eva Hellesøe ‘De glemte børn’ af Dolores Redondo. 

Jeg har nu for anden gang læst en roman af den spanske forfatter Dolores Redondo. For to år siden anmeldte jeg spændingsromanen ‘Alt dette vil jeg give dig’ til Lingoblog, og nu indvilligede jeg i at læse ‘De glemte børn’. Jeg forestillede mig, at læseoplevelsen ville ligne den forrige, og jeg trængte netop til at være skrap og sprogkritisk. Men så kunne jeg ikke slippe den!

‘De glemte børn’ udkom i Spanien i 2013 og på dansk i 2015. Den er oversat af Kirsten A. Nielsen og udgivet af forlaget Hr. Ferdinand. Romanen er en kriminalroman og andet bind i den såkaldte …

Er baskisk beslægtet med dansk? Eller er baskisk stadig et isolat?

Basque Country Location and Provinces in Europe Map

A more elaborate discussion of this topic has appeared in English in the journal Fontes Linguae Vasconum and is open acces.

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag anmelder Peter Bakker bogen “Advances in Proto-Basque Reconstruction with Evidence for the Proto-Indo-European-Euskarian Hypothesis”.

I Europa er der kun et sprog, der generelt accepteres som et isolat, dvs. et sprog, hvor det ikke kan bevises, at det er beslægtet med et andet sprog. Sprog ligner hinanden mere eller mindre, når de har en fælles oprindelse, og så inddeler man dem i familier af beslægtede sprog. Dansk og svensk er tæt beslægtede. Disse sprog er beslægtede med fransk, russisk og hindi i en sprogfamilie, som hedder indoeuropæisk. Alle indoeuropæiske sprog nedstammer fra et …

Øvelse lader “sprogvinduet” stå på klem

I de danske sprogvidenskabelige og især sprogpædagogiske kredse møder man ofte den idé, at barnets sprogtilegnelse er begrænset til en kort forudbestemt tidsramme, og at det er vigtigt, at børn får så meget sproginput som muligt, inden dette “sprogvindue” lukker. Ny forskning viser imidlertid, at det ikke er mængden af sprogligt input, der er så vigtigt, men i stedet hvor meget børn får mulighed for at øve sig i at bruge sproget i dagligdagen. Sprogvinduet forbliver således på klem hele livet, hvis barnet bliver ved med at øve sig.

Myten om sprogvinduet

I den sprogvidenskabelige litteratur er der skrevet meget om et sprogvindue, som begynder at lukke tidligt i barnets liv, måske allerede ved femårsalderen. Implikationen af sådan et sprogvindue …

Snart bliver det obligatorisk at prædike på dansk

Skaermbillede 2021 01 11 kl. 17.10.16

Danmarks regering ønsker at gøre dansk til et obligatorisk sprog for alle prædikener i 2021. Hvis religiøse forkyndere taler til troende på et andet sprog end dansk, skal de forberede en skriftlig oversættelse til dansk og gøre den offentligt tilgængelig. Hvad den socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, retfærdiggør som en målrettet foranstaltning mod islamistiske hadprædikanter, kunne pastor Christa Hansen fra det tyske mindretal i Haderslev “bare ikke tro” i starten. Efter 23 år med tysk som sit sprog som prædikant, accepteret fra alle sider, mener hun nu: “For at sige det tydeligt minder det mig lidt om DDR, hvor mennesker med røde penne og en lille notesbog også sad i gudstjenester.”

Biskop Marianne Christiansen fra Folkekirken, stadig Danmarks statskirke, føler ”censurens …

Sprogbegreberne Rundt

sprogbegreberne rundt

Bogen Sprogbegreberne Rundt er skrevet af Kristian Lind Nielsen. Men hvad er det for en størrelse? Bogen beskæftiger sig med og forklarer i forståelige termer grammatiske begreber, som er relevante for at forstå en dansk sprogkontekst. Bogen forklarer ’almindelige’ grammatiske begreber. Og den gør det godt!

Det skal lige siges, at jeg jo helt sikkert er en af de allerede omvendte, der elsker grammatik. Alligevel føler jeg godt, at jeg kan generalisere og sige: Hvis man leder efter en bog, der kan forklare dansk grammatik og tekstlingvistik (og det gør man jo), så skal det nok være den her bog.

grammatik5 400px

Mere specifikt så består bogen af otte indholdskapitler samt et appendix med eksempler og oversigter. Og selvom jeg ikke kan …

”At være” og ”at have”

til forsiden hebraisk

I anledning af Den hebraiske Sprogdag (5. januar 2021) bringes denne artikel, som sammenligner dansk og hebraisk med udgangspunkt i verberne ”at være” og ”at have”.

dansk moderne hebraisk ordbog3.udgave

Dansk er som bekendt et germansk sprog, mens hebraisk som udgangspunkt er et semitisk sprog. Jeg har valgt at sammenligne disse to sprog, fordi der er interessante lingvistiske forskelle, som bl.a. afspejler sig i verbalsystemet.

Skønt jeg ikke er jøde (men sprogforsker), er hebraisk ét af flere sprog, jeg har arbejdet intensivt med gennem årene og har bl.a. udgivet ”Dansk-moderne hebraisk ordbog” (3. udgave i 2020). I denne artikel vil jeg primært forholde mig til moderne hebraisk (som det er nu) med inddragelse af klassisk hebraisk (1200-300 f.v.t.).

Artiklen falder i to dele. Første …

Corona mig her, corona mig der – et sprogligt tilbageblik på 2020

Er der noget man ikke trænger til at høre mere om i år, er det corona. Ikke desto mindre vil denne nytårsklumme handle om lige præcis det, for i sproglig henseende er det oplagt at rette blikket i denne retning når vi ser tilbage på året der gik. Af det sproglige kan man desuden få indtryk af det mellemmenneskelige og det samfundsmæssige.

NOiD og nye ord

Jeg er en del af Sprognævnets nyordsgruppe, dvs. den faste redaktion ved ordbogen Nye ord i dansk – fra 1955 til i dag, internt kaldet NOiD, udtalt som et tostavelsesord med hovedtryk på anden stavelse og blødt d med stød til slut [,no’ið?]. I denne klumme vil jeg tage udgangspunkt i …