Bezzerwizzer – nu med meget mere sprog

Af
DK15 Produkt v2

Da nyheden om et nyt Bezzerwizzer-spil tikkede ind hos mig, blev jeg rigtig glad. Temaet for spillet er nemlig: Ord! For en sproginteresseret er det jo lige sagen, men min næste tanke var, om jeg nogensinde finder nogen at spille det med, for er et helt quizspil om ord for nørdet? Det spørgsmål vender jeg tilbage til.

Bezzerwizzer Ord er en videreudvikling af det originale Bezzerwizzer, hvor man quizzer i en række forskellige kategorier. Som man måske kan huske fra klassikeren, findes kategorien ”sprog” i det spil. Forestil dig så et spil Bezzerwizzer, hvor alle kategorierne er underkategorier af sprog. Man dyster i en masse trivia om slogans, citater og navne, hvilket ligner det, man kender, ret meget, men der … ↪

Tegnsprog: Visuelle, men usynlige sprog

Af
Tolk

I dag, den 23. september, fejrer vi International Tegnsprogsdag på Lingoblog med et indlæg af Zana Jaza om netop tegnsprog.

Vi ser dem ofte, når der er pressemøder i statsministeriet i forbindelse med meldinger om COVID-19. Nogle af os husker dem også fra Det Europæiske Melodi Grand Prix 2014. Vi ser dem også en gang i mellem i bussen eller i det offentlige rum. De bevæger hænderne, armene og overkroppen på en gennemtænkt måde, samtidig med at de bruger mimik og mundbevægelser. Det er tegnsprogsbrugere. Hvordan kan de være så hurtige? Og hvordan forstår de disse håndbevægelser? Man kunne godt tænke, at tegnsprog var en klog opfindelse. Så kan døve også forstå hørende og hinanden i hele verden, ikke? Nej, … ↪

Invitation til den Europæiske Sprogdag

Af

I dag bringer vi en reklame for den Europæiske Sprogdag d. 26. september, hvor du bl.a. kan prøve kræfter med en række forskellige sprog, heriblandt engelsk, tysk, spansk, fransk, italiensk, polsk, russisk og kinesisk. Link til tilmelding finder du nedenfor.

“Kære alle

Den Europæiske Sprogdag d. 26. september 2020 nærmer sig.

Vi glæder os til at markere dagen sammen med jer, online, lørdag d. 26. september. I år afholder vi den Europæiske Sprogdag under titlen Sprog er sundt! i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Goethe Institut, Institut Français og Studieskolen i København.

Du kan få en prøvetime i ét eller flere sprog i løbet af dagen. Du kan også se et oplæg med hjerneforsker Troels W. Kjær: Derfor … ↪

Lever sønderjysk eller skal det på museum?

Af
sonderjylland plakat original dialaegt

Ikke så længe efter jeg var kommet til Danmark, skulle jeg købe to cykler i Sønderjylland. Jeg havde talt med en mand i telefonen, men jeg kunne ikke så godt forstå ham, så min datter skulle hjælpe og formidle. Vi lavede en aftale. Jeg frygtede lidt, at han ville være svær at forstå, så jeg spurgte min datter, om hun ville køre til Tønder med mig. Hun er jo vokset op med dansk og kunne så forklare, hvad han sagde. Også for hyggens skyld, selvfølgelig.

Vi ankom til adressen, vi blev inviteret indenfor og fik en masse at spise – de havde lige haft fest aftenen før – og manden var usædvanlig venlig. Jeg kunne bare ikke forstå ham. Jeg … ↪

Det japanske subjekt – et grammatisk trosspørgsmål

Af
1.2 e1599057876423

Det grammatiske subjekt er en vestlig opfindelse, der siden er blevet spredt til hele verden. Også til Japan, hvor man ellers ikke talte om subjekter, før den europæiske sprogvidenskab gjorde sin entré i løbet af 1800-tallet. Men hvis man kigger godt efter i den japanske grammatik, er subjektet dog en flygtig størrelse, der afhænger af øjet, der ser.

 

国境の長いトンネルを抜けると雪国であった。
kokkyō no nagai tonneru o nukeru to yukiguni de atta.

Således begynder den nobelprisvindende japanske forfatter Kawabata Yasunaris roman Yukiguni (‘Snelandet’) fra 1948. Yukiguni er endnu ikke oversat til dansk, men hvis vi skulle forsøge at oversætte ovenstående sætning til et nogenlunde naturligt dansk, ender vi med noget i den her retning:

“Toget passerede gennem den lange grænsetunnel og … ↪

Eskimoer: spisere af råt kød?

Af
Unknown 6

Eskimo-is eksisterer snart ikke længere. Men hvad betyder ordet “eskimo” egentlig oprindeligt? Her får I det endegyldige svar fra to lingvister. Den ene har arbejdet med grønlandsk og inuitsprog, den anden med nabosprogfamilien algonkin – som er kilden til ordet eskimo.

 

Brugen af ​​ordet eskimo er stadig udbredt. Det bruges på mange sprog til at henvise til de mennesker, der bor i det nordlige Nordamerika såvel som det østlige Sibirien. Men hvor kommer ordet egentlig fra?

Eskimoerne kalder sig inuit eller (i Alaska) yupiit. Ordene betyder henholdsvis ‘mennesker’ og ‘rigtige mennesker’. Deres sprog hører til en sprogfamilie, der traditionelt kaldes den eskimo-aleutiske sprogfamilie, og som tales fra Siberien til Grønland. Inuitterne var internationalt kendt som eskimoer, men … ↪

Om at transskribere til en griseordbog

Af
Kødbyen 00031 scaled

Det er boganmeldelsesuge på Lingoblog! I dag bringer vi Søren Sandager Sørensens overvejelser i forbindelse med hans bidrag til en lille ordbog om grise-relaterede ord. Den lille grise-ordbog er en del af en bog om Kødbyen.

I sommeren 2019 blev jeg kontaktet af BOOK LAB og spurgt, om jeg ville hjælpe med at lave bl.a. fonetisk transskription til en bog om Kødbyen i København ved navn Kødbyen. De havde nemlig fået den idé at lave en ’griseordbog’ udelukkende med grise-relaterede ord som en del af de mange forskelligartede fakta, som historien om Kødbyen byder på. Det drejede sig altså om en relativt lille ordliste – 48 ord er noget mindre end Den Danske Ordbogs 100.000+ opslag. Det lød … ↪